Af svine- og ledelsesrådgiver Pernille Sloth Christensen, SvineXperten

Er det nu også nødvendigt med efteruddannelse, især fordi det ikke er noget, vi plejer at gøre? Og egentlig kan vi også være i den situation, at vores medarbejdere slet ikke er interesserede. Da det for den enkelte medarbejder vil kunne føles tidskrævende og i nogle situationer udfordrende af forskellige grunde.

Derfor er behovet stort for, at arbejdsgivere og driftsledere hjælper med, at der skabes en plan og en målsætning for den enkelte medarbejder i forhold til at bygge ovenpå den viden og de kompetencer, medarbejderen er i besiddelse af. Det vil styrke det faglige på arbejdspladsen, at der afsættes tid til efteruddannelse i arbejdstiden.

Helt simpelt, at arbejdspladsen altid sikrer, at alle medarbejdere ved. Hvorfor de gør, som de gør og ikke bare ved, hvad der skal gøres.

Løse problemstillinger

De daglige gøremål rundt om i staldene kræver meget viden, og mange arbejdsopgaver er baseret på biologi. Et godt eksempel er før og efter inseminering af søerne. Der er mange hormoner, som har indvirkning på resultatet af levendefødte grise efterfølgende. Derfor er det nødvendigt at have viden med sig omkring hormoner og balancen i at kunne udføre korrekt management.

Og endnu et eksempel, der ses rigtig mange steder ude i staldene, er, at de nyfødte pattegrise fryser. Men hvilken betydning har det, og hvad fortæller grisenes adfærd os i den situation. Ja, tit ligger de jo ovenpå hinanden i en pyramide, hvis de fryser. Kulde ødelægger også grisens fimrehår i tarmen, hvilket gør det muligt for bakterier at sætte sig fast og i værste fald give diarré.

Denne viden om miljø, biologi og adfærd er nødvendigt, at alle medarbejdere og ejere er opdaterede med og derfor ved, hvad det i praksis betyder, og hvilke arbejdsopgaver der skal sættes ind med for at løse problemstillingen. Det vil i den sidste ende gøre, at man er på forkant med, at grisene ikke får udviklet diarre, hvilket vil give en stor arbejdsbesparelse og lettere arbejdsgang, da sprøjtninger og utrivelige grise undgås.

Opdateret ny viden

Min egen erfaring fra staldgangen er også, at tingene skal gå hurtigt og være effektive. Men i nogle procedurer giver det bare mere arbejde senere, hvis ikke grundigheden og korrektheden i proceduren er i top.

Det gælder eksempelvis en dag på staldgangen, hvor to medarbejdere kunne være i gang med at kupere pattegrisenes haler, men det viste sig, at de var for hurtige. Det kunne resultere i, at mange haler blødte efterfølgende og medføre, at der blev problemer med blodforgiftning senere hos mange grise. Denne situation skyldes uvidenhed omkring kupering af halerne, og hvilken konsekvens det kunne have for grisen.

Der kan man kigge på sin egen bedrift, og hvordan medarbejderen læres op, herunder hvem der står for oplæringen, og hvad man lærer af andre ansatte. Efteruddannelse kan være med til at bryde »arven« fra tillært viden, der er baseret på måske dårlige vaner og rutiner fra andre medarbejdere, som ikke har en opdateret ny viden.

Forståelse for opgaven

Efteruddannelse kan bruges til mange positive ting. Det kan være en genopfriskning af, hvad man engang har tillært sig. Men indenfor griseproduktionen i Danmark er der også sket meget i årenes løb. Ny forskning giver nye anbefalinger, og det er altid godt at føre ny viden ind i bedriften – det skaber fremdrift og gør, at medarbejderen ikke står »stille« i sin viden.

Med den virkelighed vi ser, hvor der er rigtig mange udenlandske ansatte med en meget kort eller slet ingen uddannelse, inden de begynder på et job i Danmark, er behovet for at vide, hvorfor de skal gøre det, de skal, meget vigtigt. For hvis de kun ved, hvad de skal gøre, kender de ikke baggrunden for, hvorfor tingene udføres, som de gør og har derfor ikke har den fulde forståelse for opgaven.

Og det at vide, hvorfor man skal gøre noget, skaber motivation og giver mening for medarbejderen. Det bygger medarbejderen op og er med til at skabe ny interesse og en tilfredsstillelse samt fornyet lyst til sit job.

Svin