Spindemøl koster på foderforbruget: Sådan kommer du dem til livs

Af Peter Mark Nielsen, svinekonsulent, Velas

For 10 år siden var spindemøl et næsten ukendt fænomen, men med tiden har flere og flere svineproducenter stiftet bekendtskab med skadedyret både i siloer, foderanlæg og foderkasser.

Spindemøl laver noget, der ligner kraftigt spindelvæv, som samler foder og i sidste ende bliver til en klump, der typisk sætter sig i foderkasserne, så kasserne ikke kan lukke til, hvilket betyder foderspild.

Klumperne kan også fylde det meste af en kasse til for eksempel en drægtig so, der således ikke får nær så meget foder, som man tror.

Udover at give praktiske problemer, så lever spindemøl af foder. Selvom mængden af foder, de æder, er småting sammenlignet med foderspild i stalden, vil deres eget foderforbrug, som hovedregel kunne betale for det, der skal bruges for at komme dem til livs igen.

Nemme at slå ihjel men svære at komme til

Almindelig fluespray er effektivt til at slå spindemøl ihjel, men hvis møl, larver og æg gemmer sig inde i et hjørnehjul, kommer de ikke i kontakt med fluegiften, og de vil derfor fint overleve og stadig give problemer.

Møl i forskellige livsstadier vil gerne være i støv eller mel, og derfor er en grundig rengøring første skridt imod at komme dem til livs.

Her er det vigtigt at komme i alle hjørner. I en foderlade, hvor problemerne ofte starter, er det vigtigt af få fjernet foder og støv ovenpå siloer, på spær og andre overflader. Husk også at støvposerne skal udskiftes eller vaskes.

Klar til bekæmpelse

Når skidtet er væk, kan man starte selve bekæmpelsen.

Som nævnt er fluegift et udmærket valg til selve møllet. Men de almindelige fluesprays er et såkaldt knock-down produkt, der virker effektivt i den tid, det er i luften – og det er ikke ret længe.

Der findes produkter, der må bruges i stalde og foderlader, som har længere effekt, blandt andet fordi det lægger sig på overflader og virker, når møllet lander der.

Foderanlægget er den svære

Når foderladen er rengjort og bekæmpet, skal man rette blikket mod fodersiloer og foderanlæg. Siloerne er den nemme del, de skal rengøres, og møllene skal bekæmpes.

Foderanlæg er i praksis nærmest umulige at rengøre hele vejen rundt. Derfor er den lavpraktiske løsning at lade anlægget køre tomt og derefter sprøjte gift på kæden, imens det kører.

På den måde får man bekæmpelsesmidlet rundt i hele anlægget. Hvis man markerer et led på kæden, for eksempel med en klat maling, kan man se, hvornår man er kommet hele vejen rundt. Herefter skal anlægget stå stille uden foder så længe som praktisk muligt – typisk fire til seks timer om natten.

Rengør foderkasser

I mange besætninger kan dette klare problemerne, men hvis man er hårdt ramt, skal foderkasserne også gøres rene.

Det er egentligt ret let at rengøre en foderkasse, men det er et stort arbejde, da der er mange af dem. En ret effektiv måde er at købe nye foderkasser, der svarer til et ugehold og afmontere den gamle foderkasse og sætte den nye på i én arbejdsgang. De gamle kan man så tage ud af stalden og gøre dem rene, så de kan bruges i ugen efter.

Umulige at udrydde – men kan holdes nede

Når man er kommet til bunds i alt dette, er det med at holde det ved lige. Møl kan desværre ikke udryddes, hvilket skyldes, at møls livscyklus svinger fra 30-300 dage alt efter temperatur, mængde af føde og andre forhold.

Men i praksis kan man med fornuftig rengøring og kemisk bekæmpelse en til to gange årligt holde det nede på et niveau, der ikke giver problemer.

Udover at komme møl til livs på denne måde, vil man samtidig få styr på kornsnudebiller og andre skadedyr i korn og foder.

Hvis man kan finde møl i sit foderanlæg, er det med at få lavet en forebyggende plan, inden det bliver så stort et problem, at man skal igennem alle de ovennævnte punkter.