Svineproducenter: - Man kan komme langt med at fodre anderledes

30 procent mindre ammoniak i udledningen. Det var resultatet af et forsøg med at omlægge foderet i et år på landbruget I/S Tandergård i Mårslet ved Aarhus.

Grisenes foder blev ændret og tilsat Easylin fra Nordan AgriCore. Et tilskudsfoder, der er baseret på hørfrø. Samtidig blev effekterne på udledningen nøje målt hen over hele året. I gennemsnit blev der udledt 30 procent mindre ammoniak som følge af tilskudsfoder, viste det sig.

- 30 procent er jo meget lovende. Der er virkelig perspektiv i det her. Man kan komme langt med at fodre anderledes, siger Peter Munk i en pressemeddelelse fra Nordan AgriCore, hvor svineproducenten endvidere gør det klart, at han er optaget af, at han og andre landmænd skal tænke positivt om bæredygtighed.

- CO2 er på dagsordenen i hele verden nu, og de udfordringer skal vi selvfølgelig være med til at løse.

I Bent og Peter Munks øjne er det vigtigt, at landmændene ikke nøjes med at opleve sig skældt ud for ammoniak-forurening, men selv – og sammen – prøver nye ting af for at komme i grønnere retninger.

- Vi landmænd skal på banen. Vi skal ikke vente på krav fra oven, men gøre det til en sport at være bæredygtige.

I bund og grund et naturprodukt

Bent og Peter Munk er erfarne svineproducenter – mens Bent har været svineproducent i 45 år, har Peter som agrarøkonom på forskellig vis beskæftiget sig med svineproduktion siden 2010. For dem var der ingen tvivl om, at de gerne ville teste effekterne af tilskudsfoderet Easylin.

- Det her foderstilskud indeholder det gammelkendte naturprodukt hør, der er bearbejdet, og hvis man kan bruge dét med så god effekt, hvorfor så bruge mere syntetiske midler.

Inden undersøgelsen var det kendt, at Easylin kan nedbringe metan-udledningen fra malkekøer. For Bent Munk og hans søn Peter forekom det logisk, at det samme måtte gøre sig gældende for grise.

- På dén vis blev vi ikke overraskede over resultatet. Men 30 procent taler jo samtidig sit eget tydelige sprog.

Samtidig med at ammoniak- og metanudledning faldt, oplevede landmændene også økonomiske fordele ved forsøget med Easylin.

- Søerne udnyttede foderet bedre, og det viste sig ved, at søerne malker bedre, hvorved vi får større og mere ens grise. Udgiften til fodertilskuddet går stort set lige op med det, man vinder i vægtforøgelse. Men grisenes vægt var ikke en formel del af forsøget, og der blev ikke registreret tal på det.

Bæredygtighed er også en god forretning

På de fleste områder er bæredygtighed en god forretning, er Bent Munks erfaring.

- Vi er stolte af at lave sunde fødevarer. Og vi har i mange år været i gang med at tage hensyn til både miljøet og grisene, fortæller han.

Bent Munk nævner energibesparende LED-lys i staldene, drænet gulv, og løsdrift med fritgående søer, som tidligt blev indført på Tandergård.

- Vi oplever helt klart, at bæredygtighed også betaler sig.

Bent og Peter Munk er glade for, at et privat firma gerne ville stille op til foderforsøget. De håber nu, at undersøgelsen også vil kaste nyt lys på det, de ser som forældede danske normtal ift. udledning og en presserende lovgivning om løsdrift.

Der bør lovgives om løsdrift

- Der burde lovgives om løsdrift i Danmark, også af hensyn til dyrevelfærden. På dét punkt synes vi, politikerne og landbrugets organisationer skal komme i gang.

Det lå desuden Bent og Peter Munk på sinde at måle udledningen for at påvise, at der ikke nødvendigvis er større udledning fra en sti, hvor søerne går løse, frem for en såkaldt kassesti, hvor de står fast og har mindre plads.

De mener, at der fra politisk hold bør kigges på de gamle normtal og rammevilkår for svineproduktion, der er fastsat i en anden virkelighed i 1999, og automatisk antager, at mindre standplads giver mindre udledning – hvilket kan bremse for, at flere lægger om til løsdrift:

- I sidste ende handler det om at bevare griseproduktionen i Danmark.