Svinenoter: Halebid og svineflytninger i fokus
Mandag igangsatte Fødevarestyrelsen to kontrolkampagner i svinebesætninger med kampagner, der handler om henholdsvis risikovurdering for forekomst af halebid og om registrering af svinebesætninger og svineflytninger i CHR.
Kampagnen om risikovurdering for forekomst af halebid skal sætte fokus på at forbedre de fysiske staldforhold og optimere driftsledelse og management således, at forekomsten af halebid nedbringes.
Kontrolbesøgene vil fokusere på de ændringer i reglerne vedr. halekupering, der gradvist er gennemført frem mod juli 2019. Reglerne gælder for alle besætninger, der halekuperer eller opdrætter halekuperede grise/slagtesvin.
Kampagnen om registrering af svinebesætninger og svineflytninger i CHR skal sætte fokus på at forbedre oplysningerne i CHR. Derudover spørges der i kampagnen ind til, om landmændene kender app'en »Flytning af svin«. Appen er udviklet som et brugervenligt værktøj, så landmænd nemt og hurtigt kan indberette, når de har modtaget svin i deres besætning samt kan opdatere besætningsstørrelserne med »antal dyr« i de forskellige dyregrupper.
Fødevarestyrelsen besøger i forbindelse med hver enkelt kampagne 200 svinebesætninger i perioden 2. september til 30. november 2019. Heriblandt både sobesætninger med salg af smågrise, slagtesvinsbesætninger og integrerede besætninger. Læs mere om kampagnerne via foedevarestyrelsen.dk.
Facebookgruppe med gode råd til dækningsbidraget i slagtesvineholdet
Der er gode penge i selv små ændringer i slagtesvineproduktionen. Det har Produktionskoncept Slagtesvin, som Seges Svineproduktion står bag, bevist. Siden start i 2016 er 28 slagtesvinebesætninger kommet med. 326.000 grise har været igennem og det med et forøget dækningsbidrag på 23 kroner i gennemsnit.
Med en ny Facebookgruppe deles erfaringer, tips og tricks til, hvordan slagtesvineproducenter kan forbedre deres dækningsbidrag, og erfaringerne udspringer netop af »Produktionskoncept Slagtesvin«.
I den nye Facebookgruppe får du også nyeste viden, kan lære af erfaringerne, dele dine egne eller spørge resten af gruppen om gode råd.
På temasiden om konceptet kan der hentes flere gode råd fra eksperter og landmænd, læses mere om konceptet, og man kan se, hvordan man tilmelder sig - og meget andet. Find temasiden via svineproduktion.dk.
Pas på meldrøjer i rug
SvineRådgivningen meddeler, at de har fået en henvendelse vedrørende meldrøjer i hybridrug. I deres seneste nyhedsbrev giver rådgiverne derfor deres anbefalinger i forhold til håndtering.
Der bør maksimalt være 500 ppm meldrøjer i foder til smågrise og slagtesvin, og der bør ikke være meldrøjer i foder til søer. Indhold af meldrøjer i et parti korn vurderes alene ud fra vægtbasis. Alternativt kan antallet af meldrøjer tælles.
Som tommelfingerregel gælder, at 7-18 stk. meldrøjer pr. kilo svarer til 500 ppm meldrøjer. Ved udtagning af prøve skal man være opmærksom på, at meldrøjerne ikke nødvendigvis er ensartet fordelt i partiet!
Ifølge rådgiverne, er det i et fuldfoder ikke muligt at analysere for indhold af giftige stoffer fra meldrøje. I praksis vil den typiske løsning være at fortynde det inficerede rug med andet korn, så indholdet af meldrøjer kommer ned på et acceptabelt niveau.
Forgiftning med meldrøje skyldes stofferne Ergotamin og Ergometrin. Forgiftning medfører forstyrrelser i centralnervesystemet og reduceret blodgennemstrømning i det perifere kredsløb. Forgiftning viser sig ved: Reduceret foderoptagelse, abort, mælkemangel hos søer, hale- og ørenekrose. Symptomer på forgiftning viser sig en-to uger efter, at grisene har fået foder med meldrøje.
