Hybridrug som foder til slagtesvin og søer
Indholdet af arabinoxylaner og fruktaner gør hybridrug til excellent foder for både slagtesvin og søer
Hybridrug er godt foder til grise, og nyere viden og forskning omkring hybridrug viser, at fibre (arabinoxylaner) og sukker (fruktaner) er værdifulde ingredienser, når vi også kigger på grisenes sundhed og velvære.
KWS hybridrug adskiller sig meget fra hybridrugsorten Heltop. I Helltop har man forædlet fibrene (arabinoxylanerne) væk. Det betyder at Helltop får mere en karakter af at være lig med hvede, og derfor bør sorten sammenlignes med hvede og ikke traditionelle hybridrugsorter.
Den har simpelthen ikke alle hybridrugens positive egenskaber rent fodringsmæssigt. Helltop tilmed er gammel genetik, der dengang den var med i landsforsøgene i årene 2010 til 2014, som gennemsnit lå 5 % under Palazzo mht. kerneudbyttet. I forhold til Palazzo er udbyttet i de nyeste hybridsorter øget med 7 til 10 %, hvilket svarer til et udbytteforspring i forhold til Helltop på 12-15 procent
KWS hybridrug adskiller sig meget fra hybridrugsorten Heltop. I Helltop har man forædlet fibrene (arabinoxylanerne) væk. Det betyder at Helltop får mere en karakter af at være lig med hvede, og derfor bør sorten sammenlignes med hvede og ikke traditionelle hybridrugsorter.
Den har simpelthen ikke alle hybridrugens positive egenskaber rent fodringsmæssigt. Helltop tilmed er gammel genetik, der dengang den var med i landsforsøgene i årene 2010 til 2014, som gennemsnit lå 5 % under Palazzo mht. kerneudbyttet. I forhold til Palazzo er udbyttet i de nyeste hybridsorter øget med 7 til 10 %, hvilket svarer til et udbytteforspring i forhold til Helltop på 12-15 procent
Fodring med traditionel hybridrug er et plus
Flere og flere danske og internationale fodringsforsøg har gennem de seneste år vist, at der i overvejende grad er fordele ved at inddrage traditionel hybridrug i foderplanerne til slagtesvin og søer.
Rugs indhold af fibre og sukker har tidligere været anset som et problem, mest fordi det hang sammen med et lavere proteinindhold (ca. 1,0 – 1,5 procent) i kernen sammenlignet med hvede. Men i dag ses rug ofte som en overvejende positiv ingrediens i foderet.
I moderne svinefodring regnes de gode fibre og sukre i rug som positive i foderrationen, da de nyeste fodringsforsøg har fokus på andet end proteinindhold og fodereffektivitet. Rugens fibre og sukre fordøjes af grisene i tyktarmen, og fibrene (arabinoxylarnerne) og sukrene (fruktanerne) bliver her omsat til energiholdige syrer, der optages via grisenes blod, og her blandt andet er med til at stabilisere blodsukkeret, ligesom hos os mennesker. Et stabilt blodsukker hos grisene giver blandt andet roligere grise, med de positive følger det nu engang har.
Rugs indhold af fibre og sukker har tidligere været anset som et problem, mest fordi det hang sammen med et lavere proteinindhold (ca. 1,0 – 1,5 procent) i kernen sammenlignet med hvede. Men i dag ses rug ofte som en overvejende positiv ingrediens i foderet.
I moderne svinefodring regnes de gode fibre og sukre i rug som positive i foderrationen, da de nyeste fodringsforsøg har fokus på andet end proteinindhold og fodereffektivitet. Rugens fibre og sukre fordøjes af grisene i tyktarmen, og fibrene (arabinoxylarnerne) og sukrene (fruktanerne) bliver her omsat til energiholdige syrer, der optages via grisenes blod, og her blandt andet er med til at stabilisere blodsukkeret, ligesom hos os mennesker. Et stabilt blodsukker hos grisene giver blandt andet roligere grise, med de positive følger det nu engang har.
Canadisk fodringsforsøg med hybridrug i foråret 2018
Et nyligt fodringsforsøg udført i Canada med 504 gylte og 504 hangrise viste bl.a., at fibrene og sukrene i rug gør at foderblandingen bliver mere viskøs (indeholder mere vand) og øger gennemløbstiden i tynd og tyktarm hos grisene.
Derfor er grise, der er fodret med et stort indhold af rug i foderet, mætte i længere tid. Men netop fordi både foderforbrug og vægtforøgelsen blev reduceret, blev fodereffektiviteten ikke påvirket.
Tilsætning af enzymer havde ikke nogen mærkbar effekt på foderoptag og foder effektivitet, men over hele forsøgets længde var der en effekt af enzymerne med et øget vægtforøgelse på 20 g/dag.
Enzymtilsætning havde kun en mærkbar effekt på fodereffektiviteten, hvor der var fra 45 – 65 procent rug i foderblandingerne. Prisforskel mellem rug og hvede er i de Canadiske forsøg sat til 4,8 kr./100 kg – altså en meget lav prisforskel.
Diæter med kun rug som korndel, havde en lavere passagehastighed og indeholdt mere vand igennem tarmsystemet hos grisene – det gav tyktarmens enzymer mere tid til at nedbryde fibre og sukre. Slagtekroppen blev ikke forringet, og der var endda en tendens til en højere slagteprocent, hvilket vi også kender fra danske forsøg.
Mængden af rygfedt blev ikke forøget. Foder med højt indhold af rug skal tilsættes mere protein (soja), ligesom vi kender det fra danske forhold, men hvor rugen i Canada prissættes tæt på hvedens pris (-5,00 kr./100 kg), regner vi som oftest i DK med en prisforskel på ca. 15 kr./100 kg, hvilket selvfølgelig stiller rugen langt bedre herhjemme.
Forsøget i Canada gav følgende konklusioner:
- Forsøget viser at hybridrug kan erstatte hvede i foderplanerne helt, og det uden at det påvirker fodereffektivitet, slagtekroppen, foderpris/gris eller foderomkostningerne pr. kg tilvækst samt dækningsbidraget pr. slagtesvin.
- Tilsætning af foder enzymer gav en tendens til øget tilvækst gennem hele forsøget.
- Tilsætning af foder enzymer forbedrede fodereffektiviteten, men kun for de slagtesvin som fik rug I stedet for hvede, hvor hveden blev helt erstattet af rug.
- Ud fra udbytteforsøg høstede de Canadiske landmænd 2,7 tons mere korn/ha i rug sammenlignet med hvede, og det betyder, at svineproducenten der hjemmeblander kan producere 13 slagtesvin/ha, hvis hvede erstattes af nye højtydende sorter af hybridrug på markerne.
Derfor er grise, der er fodret med et stort indhold af rug i foderet, mætte i længere tid. Men netop fordi både foderforbrug og vægtforøgelsen blev reduceret, blev fodereffektiviteten ikke påvirket.
Tilsætning af enzymer havde ikke nogen mærkbar effekt på foderoptag og foder effektivitet, men over hele forsøgets længde var der en effekt af enzymerne med et øget vægtforøgelse på 20 g/dag.
Enzymtilsætning havde kun en mærkbar effekt på fodereffektiviteten, hvor der var fra 45 – 65 procent rug i foderblandingerne. Prisforskel mellem rug og hvede er i de Canadiske forsøg sat til 4,8 kr./100 kg – altså en meget lav prisforskel.
Diæter med kun rug som korndel, havde en lavere passagehastighed og indeholdt mere vand igennem tarmsystemet hos grisene – det gav tyktarmens enzymer mere tid til at nedbryde fibre og sukre. Slagtekroppen blev ikke forringet, og der var endda en tendens til en højere slagteprocent, hvilket vi også kender fra danske forsøg.
Mængden af rygfedt blev ikke forøget. Foder med højt indhold af rug skal tilsættes mere protein (soja), ligesom vi kender det fra danske forhold, men hvor rugen i Canada prissættes tæt på hvedens pris (-5,00 kr./100 kg), regner vi som oftest i DK med en prisforskel på ca. 15 kr./100 kg, hvilket selvfølgelig stiller rugen langt bedre herhjemme.
Forsøget i Canada gav følgende konklusioner:
- Forsøget viser at hybridrug kan erstatte hvede i foderplanerne helt, og det uden at det påvirker fodereffektivitet, slagtekroppen, foderpris/gris eller foderomkostningerne pr. kg tilvækst samt dækningsbidraget pr. slagtesvin.
- Tilsætning af foder enzymer gav en tendens til øget tilvækst gennem hele forsøget.
- Tilsætning af foder enzymer forbedrede fodereffektiviteten, men kun for de slagtesvin som fik rug I stedet for hvede, hvor hveden blev helt erstattet af rug.
- Ud fra udbytteforsøg høstede de Canadiske landmænd 2,7 tons mere korn/ha i rug sammenlignet med hvede, og det betyder, at svineproducenten der hjemmeblander kan producere 13 slagtesvin/ha, hvis hvede erstattes af nye højtydende sorter af hybridrug på markerne.
Vigtige udenlandske forsøg
Udenlandsk forsøg med hybridrug til foder er vigtig for prissætningen af rug i Danmark og internationalt
De udenlandske forsøg med hybridrug i foderet er vigtige - også for dansk svineproduktion, idet de er med til at understøtte, at hybridrug er en væsentlig kornafgrøde, der har holdt sit indtog som værdifuldt korn i foderblandingerne til specielt søer og slagtesvin.
Udenlandsk fokus på hybridrug øger også kendskabet til kornarten inden for fodring i flere lande, og over år vil det bidrage til en international prisdannelse på rug til foder, herunder på de store kornbørser som Matif og Chicago.
Canadierne er godt i gang med at udvikle hybridrug som afgrøde til fodring af grise, og USA følger også med. I USA er der et stort potentiale for hybridrug i Midt Vesten, hvor der ellers primært dyrkes vårbyg, hirse og vårhvede.
De udenlandske forsøg med hybridrug i foderet er vigtige - også for dansk svineproduktion, idet de er med til at understøtte, at hybridrug er en væsentlig kornafgrøde, der har holdt sit indtog som værdifuldt korn i foderblandingerne til specielt søer og slagtesvin.
Udenlandsk fokus på hybridrug øger også kendskabet til kornarten inden for fodring i flere lande, og over år vil det bidrage til en international prisdannelse på rug til foder, herunder på de store kornbørser som Matif og Chicago.
Canadierne er godt i gang med at udvikle hybridrug som afgrøde til fodring af grise, og USA følger også med. I USA er der et stort potentiale for hybridrug i Midt Vesten, hvor der ellers primært dyrkes vårbyg, hirse og vårhvede.
