For et år siden startede parret Ulrik Olsen og Henriette Ergemann en produktion af svinekødsprodukter baseret på Duroc-grise. Og det går så godt, at der nærmest ikke er plads til flere kunder til at aftage kødet fra grisene.
DUROC Det er ærgerligt, når man har lækkert kød fra avlsgrise, der bare bliver slagtet sammen med almindelige grise, og der dermed ikke bliver gjort noget særligt ud af dem, hvilket der ellers ville være god mening i.
Det er grunden til, at parret Ulrik Olsen og Henriette Ergemann udenfor Kalundborg for cirka halvandet år siden åbnede nichevirksomheden Røsnæs Duroc, der producerer stort set alt, man kan forestille sig af gode ting fra grisen.
- Man kan godt til en vis grad kalde os for nørder. Men jeg synes jo ikke at det er noget negativt. For når man går op i noget, går op i kvalitet, som vi gør, er det jo bare godt. Vi går rigtig meget op i god mad, fortæller Henriette Ergemann fra Røsnæs Duroc.
Den bevidsthed er afgørende for deres motivation for at have startet Røsnæs Duroc, der kom til verden i foråret 2019.
- Vi gider ikke selv at spise dårlig mad, og jeg synes heller ikke, at vores forbrugere skal det For det her er kvalitet. Selvfølgelig spiser vi også andet svinekød, men det her er nørderi, og det er lækkert. Det er rigtig god kvalitet, fortæller hun.
Afsætter meget lokalt
Røsnæs Duroc har hjemme udenfor Kalundborg ved svineavlscenteret Lykkensgaard, hvor der bliver lavet avlsmateriale til produktion af smågrise i Danmark. Henriette Ergemann er glad for den modtagelse, det stadig forholdsvis nye koncept har fået.
- Jeg startede det her firma sammen med min mand i marts sidste år. Jeg har en baggrund i salg, men ingen baggrund i landbrug. Men jeg kan godt lide kød, og jeg kan godt lide mad, og så startede vi egentlig det her, for vi har jo ikke så mange Duroc’er, som vi har af andre griser. Men vi er jo et avlscenter, så vi leverer genetik, og Duroc-grisen er jo så at sige far til alle andre grise i Danmark, siger hun og fortsætter:
- Men når vores Duroc’er var færdige i afprøvningen, røg de på slagteriet, sammen med alle de andre grise. Det betød jo, at der ikke blev gjort noget specielt ud af dem. Men så spurgte vi os selv »Hvorfor er det at når det her kød er så meget bedre end alt andet, og det er gourmetkvalitet, på højde med iberiske grise, hvorfor gør vi så ikke ved det?« Så startede vi det her, og har været i gang i 16 måneder, og vi kan jo ikke sige andet, end at folk har taget sindssyg godt imod det.
Så det går godt?
- Det synes jeg. Vi har selvfølgelig kun begrænsede mængder, vi slagter vel kun omkring seks grise om ugen, og det er jo heller ikke meningen, at det skal være alle steder. Men vi er faktisk ret stolte over, at vi faktisk afsætter stort set alt vores kød lokalt. Vi sælger det selv i vores gård, faktisk oppe i værkstedet, fortæller Henriette Ergemann.
Ikke nødvendigt med udvidelse
Trods den pæne succes, man har oplevet hos Røsnæs Duroc, er der ikke umiddelbart planer om at udvide forretningen, siger Henriette Ergemann.
- Lige nu har vi det faktisk det sådan at vi ikke skal ud og finde flere kunder, for jeg kan ikke levere til dem. Det er selvfølgelig totalt forkælet at være på den måde, siger hun.
Hun tilføjer, at coronapandemien faktisk har gjort produkter fra Røsnæs Duroc mere eftertragtede, og det har bidraget til successen.
- Der har måske været en tendens til at folk måske godt vil betale ekstra for kvalitetskød, og samtidig har coronaen faktisk været godt for os, for når folk ikke kan gå på restaurant, så vil de stadig gerne have lækkert kød, og så bestiller de fra vores webshop, og laver det derhjemme.
Det holder samtidig udvidelsesplaner i ave, at parret har andre ting at tage hensyn til.
- Det er jo et nicheprodukt og et nichemarked. Og lige nu er der en leveringstid på otte måneder, hvis vi skal til at køre produktionen op, og der er også udfordringer med at vi måske skal begrænse pladsen til avlsdyr til fordel for det her. Det startede jo som et sjovt projekt, kan man sige. Fordi jeg var stoppet med det jeg lavede, og havde tid til at gå hjemme, og så synes vi det var en fed mulighed for at lave noget sammen, lyder det fra Henriette Ergemann.