Seges har undersøgt effekten af skånenormer
Reduktion af proteinindholdet i foderet ved at bruge »skånenormer« i hele vækstperioden sænker foderprisen og reducerer ammoniakfordampningen med cirka 15 procent, men forringer tilvækst og foderudnyttelse.
I praksis vil man ofte anvende skånenormer i perioden op til cirka 15 kilo for at reducere risikoen for diarré. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at der skal ses på mulighederne for at geninddrage foderets proteinindhold som en parameter, der kan bruges som virkemiddel til at reducere ammoniakfordampningen ved miljøregulering.
Ifølge Seges Svineproduktion har Miljø- og Fødevareministeriet i den forbindelse ønsket, at alene effekten af proteinindhold skal indgå i beregningsgrundlaget, og at hverken effekten af foderforbrug, vægtintervaller eller tilvækst skal indgå i beregningerne. Det skyldes, at krav til FEsv pr. kg tilvækst, daglig tilvækst og vægtinterval ikke er »styrbare« parametre for svineproducenterne, da de påvirkes af sundhed, management og antal fravænnede grise fra søerne, m.m.
Den primære baggrund for et netop offentliggjort notat fra Seges Svineproduktion er derfor at vurdere muligheden for at bruge foder som virkemiddel til ammoniakreduktion og omkostningerne herved.
Effekt af skånenormer
I notatet, der er udarbejdet af chefkonsulent Per Tybirk og chefforsker Niels Morten Sloth, ses på forventet effekt af at følge skånenormer (= lavere proteinniveau af hensyn til risiko for diarré) i forhold til at følge standardnormer for smågrise i relation til effekt på tilvækst, foderudnyttelse, økonomi og indhold af kvælstof i gødning og urin for besætninger med produktivitet som landsgennemsnittet og for besætningen med en produktivitet som de 25 procent bedste i produktionskontrollens landsgennemsnit i 2018.
Der er opstillet eksempler på to foderscenarier, hvor det gennemsnitlige indhold af totalt protein falder fra 165,2 gram ved standardnormer til 157,6 gram pr. FEsv ved at anvende skånenormer.
Den negative effekt af at bruge skånenormer på produktivitet er større, når besætningen har en god foderudnyttelse.
Kan give tab
Effekten af at anvende skånenormer på foderprisen er ifølge notatet meget afhængig af kravene ved sammensætningen af foderet.
Dækningsbidraget pr. smågris med 5-års priser falder 1-2,5 kr. pr. gris ved at bruge skånenormer, hvis det lavere proteinindhold opnås ved at sænke iblandingen af sojaskrå. Hvis det lavere proteinindhold opnås ved at reducere indholdet af de dyre proteinkilder, som f.eks. sojaproteinkoncentrat, falder foderprisen så meget, at det går næsten lige op med tabet i produktivitet ved gennemsnitlig produktivitet.
I besætninger med god foderudnyttelse vil der dog være et tab, uanset om proteinreduktionen sker ved reduktion af indhold af dyre proteinkilder eller sojaskrå.
I notatet konkluderes det endvidere, at anvendelse af skånenormer reducerer ammoniakfordampningen med cirka 15 procent, men da ammoniakfordampningen ved smågrise på delvist fast gulv er lille, er den marginale omkostning pr. kilo reduceret ammoniak høj. Tabet i dækningsbidrag ved at gå fra standardnormer ned til skånenormer ved reduktion af sojaskrå kan omregnes til cirka 240 kroner henholdsvis over 600 kroner pr. kilo ammoniak-N reduceret i besætninger med landsgennemsnitlig produktivitet – henholdsvis produktivitet som de 25 procent mest effektive.
Tabet i dækningsbidrag pr. kilo ammoniak-N vil dog blive mindre, hvis reduktionen i protein medfører reduceret medicinforbrug på grund af færre diarrébehandlinger – eller hvis reduktion i protein sker ved reduktion af indhold af dyre proteinkilder.
Skånenormer op til 15 kilo
I praksis vil man ofte anvende skånenormer i perioden op til cirka 15 kilo for at reducere risikoen for diarré. Dette kan være en fin løsning, især når der ikke er et højt zinkindhold i fravænningsfoderet – men effekten på ammoniakfordampningen vil kun være 6-8 procent for hele perioden fra fravænning til 31 kilo, fordi over 60 procent af foderet bruges fra 15-31 kilo.
Tabet i dækningsbidrag pr. gris halveres i forhold til at anvende skånenormer i hele perioden, men omkostningen pr. kg ammoniak-N er stort set den samme, hvis forskellen mellem skånenormer og standardnormer opnås med mere sojaskrå ved standardnorm,
Det er derimod økonomisk stort set neutralt at anvende skånenormer i forhold til standardnormer i perioden op til 15 kilo, hvis det højere proteinindhold ved standardnormer opnås med højere iblanding af dyre proteinkilder.
Find hele notat nummer 2006 via svineproduktion.dk.
