Analyser af spildevand kan afsløre udbredelsen af resistente bakterier.
Et forskerhold ved DTU Fødevareinstituttet har analyseret spildevand fra 258 byer i 103 lande ved at kortlægge alt bakterie-DNA i prøverne. Det har gjort det muligt at generere de første sammenlignelige globale data for mængden og typen af resistente bakterier, som hovedsageligt raske mennesker bærer rundt på i alle disse lande.
Ud fra analyserne har forskerne konkluderet, at forekomsten af resistens generelt er lavest i Nordamerika, Vesteuropa, Australien og New Zealand, mens den er højest i Asien, Afrika og Sydamerika.
Forbrug af antibiotika forklarer ifølge forskerne kun en mindre del af forekomsten af resistens i landene. De har derfor søgt efter andre faktorer, som enten påvirker udviklingen af resistens eller er indikatorer for forekomsten af resistente bakterier. I det arbejde har de brugt flere omfattende datasæt fra Verdensbanken, der bl.a. har målt på landes sundhedstilstand og udviklingstrin.
Arbejdet viser, at de fleste af de variabler, der er forbundet med forekomsten af resistens i et land, har at gøre med de sanitære forhold i landet og befolkningens generelle sundhedstilstand.
- Det tyder på, at resistens spredes mere under dårlige sanitære forhold. I kampen mod antibiotikaresistens kan det derfor være en særdeles effektiv strategi at sætte meget mere ambitiøst ind for at forbedre de sanitære forhold i lande, der har en høj forekomst af resistens, siger professor Frank Møller Aarestrup, der i mere end 20 år har forsket i antibiotikaresistens ved DTU Fødevareinstituttet.
Udviklingen af den globale overvågning af antibiotikaresistens er gennemført med midler fra Novo Nordisk Fonden i et seksårigt projekt, der slutter i 2023.
db
Foto: Colourbox.