En dag midt i høsten satte Agrointellis uddannelseschef Kristian Møller gang i Robotti-redskabsbæreren på en mark ved Brørup for at kunne stubharve marken. Og det var der en god grund til. 

For i et nyt tiltag har Møller og kollegerne udbudt deres robot til leje via FarmBackup, så helt almindelige landmænd har mulighed for at få et par hjælpende hænder midt i en af de tider på året, hvor der er allermest travlt. 

I det nye projekt kan landmanden leje en robot til at have, men også til at så efterafgrøder på marken. Prisen er 300 kroner pr. hektar for arbejdet med roboten med tilhørende medhjælper. 

- Selve ideen med at stubharve og så efterafgrøder tager egentlig udgangspunkt i, at landmanden ikke rigtigt har tiden til at gøre det selv på den her tid af året. Han sidder typisk i en mejetærsker og høster, og det er lidt tanken, at det her ikke er en farlig opgave, og som en robot fint kan klare, fortæller Kristian Møller til Landbrug Syd. 

Skal passe sig selv

Marken, hvor redskabsbæreren er sat på arbejde i, ejes af landmand Esben Eriksen, der sammen med sin far, Jens Peter Eriksen, har er en bedrift med 430 hektar økologisk planteavl, og besøget fra Agrointelli kommer efter et vist tilløb, fortæller Esben Eriksen.

- Vi fik øje på dem for et par år siden på Agritechnica. Vi syntes jo, at det lød spændende. V har så efterfølgende været i kontakt med Kristian fra Agrointelli og egentlig snakket om, at vi gerne ville have dem ud og prøve at køre for at være tæt på udviklingen, og også se hvad robotten kan. Og om det er noget for os på længere sigt, fortæller Esben Eriksen.

Han er især interesseret i at få klarlagt, hvor meget opmærksomhed det vil kræve fra hans side at skulle have redskabsbæreren til at stå for de pågældende arbejdsopgaver. 

- Hvis jeg skal have en robot, så skal det jo være noget, der kan køre og passe sig selv, og det kunne jo være fint, hvis man havde noget, der kunne køre og harve for ukrudt på den her tid af året, da man tit er lidt presset på mandskab og på tiden, siger Esben Eriksen og fortsætter:

- Kunne man gå ud og sætte en robot i gang, som så kørte og harvede det, man havde høstet dagen før. Og man måske kunne nå at få harvet en 2-3 gange for ukrudt og så efterfølgende sætte den til at så efterafgrøder, imens vi så kørte og høstede, hvor det var mere behov for os. 

Og med harvning som en af de få muligheder for at bekæmpe ukrudt som økolog, giver det god mening, hvis det er muligt at køre over flere gange, tilføjer han.

Nemmere med leje

Agrointelli har indgået et samarbejde med FarmBackup til at formidle udlejning af robotten. Udlejningsselskabet ser spændende perspektiver i samarbejdet.

- Vi har altid haft som ambition, at alle skal have adgang til den nyeste teknologi, uden at man nødvendigvis skal eje den, siger Anders Knudsen, medstifter af FarmBackup.

-  Robotti er et strålende eksempel på, at automatisering i fremtiden vil gøre en positiv forskel for hele landbruget – både miljømæssigt og på bundlinjen. Vi vil gerne støtte den positive udvikling, uden at økonomien skal stå i vejen for at komme i gang, fortæller han.

En genvej

Netop den økonomiske side af sagen kan være en genvej for landmænd for at få råderet over redskabsbæreren, mener Kristian Møller. 

- Der er rigtig mange landmænd, der ikke har vedvarende brug for robotter til arbejdet. Måske har de brug for fem robotter, men kun i 10 dage, så der kan man jo sige, der skal en mængde robotter til det, siger Kristian Møller og fortsætter:

- Det er jo ikke sikkert, at den enkelte landmand skal investere i fem robotter for at have den samme kapacitet, men at det måske skulle kombineres, så han kunne have en enkelt robot, der kørte rundt og radrensede og båndsprøjtede, men at når han så skulle så, kunne der komme flere robotter til, som måske skulle lejes, siger Kristian Møller.

Lettere maskineri

Men optimalt håber uddannelsesdirektøren også på at kunne få mere ud af at få robotten ud i marken, ud over at mindske landmandens arbejdsopgaver.

- Vi vil gerne gøre op med, at vi siden 1994 ikke har fået et stigende udbytte, selv om sorterne er blevet bedre hvert år. Så tanken må være, at vi siden dengang har gjort et eller andet, der kan forbedres, selv om vi dyrker mere hvede pr. hektar. Og der kan det her måske være en forklaring. Men vi ser jo erosioner og kompaktioner i jordene, og måske kan det mindskes med lettere maskineri på marken, siger Kristian Møller.

I den nuværende form er Robotti’en en time om at så en hektar efterafgrøder. Til gengæld kan den køre i døgndrift. Esben Eriksen håber på, at de adstadige overkørsler kan betyde besparelser på maskinomkostningerne.

- Jeg vil kunne købe en mindre og billigere harve at sætte på den, da Robottien ikke kører så stærkt, og man derfor ikke behøver så kraftige og store redskaber for at klare arbejdet effektivt. For eksempel ved stubharvning.  

En anden fordel er, at Robottien vejer langt mindre, end hvis man skal ud med en traktor med et redskab på.

- Den vejer en tre-fire tons. Og vi er hurtigt over de 10 tons, hvis vi skal have noget efter en traktor. Det vil mindske strukturskader og samtidig gøre, at vi i visse tilfælde kan komme tidligere i gang.