Interessen for at rejse skov er markant i disse år. Ikke mindst takket være statens tilskudsordning på 32.000 kroner pr. hektar samt 15 kroner pr. meter til det nødvendige hegn omkring den kommende skov.

Den seneste nyhed indenfor skovrejsning er muligheden for at etablere en klimaskov på sine arealer, hvor virksomheder donerer træerne i projektet. På den måde kan disse træsponsorer lade træernes CO2-optag på 12 tons årligt pr. hektar indgå i deres grønne regnskab.

Skovrejsningen sker efter samme regler og form for plantning, som ved tilskudsordningen, hvor der hvert år tildeles en pulje på omkring 70 millioner kroner med ansøgningsfrist fra 1. juli til 30. september. Dog er der få undtagelser og nuanceforskelle. Blandt andet kan der etableres klimaskove ned til 1,5 hektar, hvor grænsen på tilskudsordningen er to hektar, ligesom der heller ikke er særlige krav om skovens bredder. Det er også tilladt at plante en større andel af nåletræer, som vokser hurtigt og dermed optager mere CO2 fra luften.

Mere lukrativt

Det er Growing Trees Network, som administrerer klimaskov-konceptet. Selskabet er mellemled mellem virksomheder, der ønsker denne nye form for grøn profil, og Naturplant, som udfører den praktiske udførelse af projekterne i samarbejde med lokale skovvirksomheder.

- Klimaskov-muligheden er mere lukrativ i forhold til den traditionelle skovrejsning, mindst omkring 10.000 kroner pr. hektar, påpeger skovfoged Børge Nissen, Kertinge SkovNatur, der betjener det fynske område for Naturplant.

Han oplyser, at tilskuddet pr. træ er 14,08 kroner, og med de omkring 4.000 planter pr. hektar, som etableringen af en ny skov kræver, vil lodsejeren få i størrelsesorden 56.000 kroner pr. hektar. Samtidig bibeholdes EU-støtten til arealet.

Børge Nissen påpeger, at der ikke ydes tilskud til hegningen, og som ved den traditionelle skovrejsning bliver arealet tinglyst som fredskov, og der er krav om renholdelse, enten af ejeren selv eller som oftest af en skoventreprenør.

- Kravet for etableringen og renholdelsen er i sagens natur, at skoven kan levere de 12 tons CO2. Det bliver kontrolleret, ganske som den traditionelle skovrejsningsordning, og derfor kan det måske blive nødvendigt med efterplantning.

Presset af naturlov

Den fynske skovfoged nævner, at det allerførst skal undersøges, om der er mulighed for at rejse skov på det påtænkte areal.

- Desværre bliver flere og flere områder reguleret af Naturbeskyttelsesloven. Det gør det ikke nemmere at finde nye steder til samfundets ellers efterspurgte natur og biodiversitet, beklager Børge Nissen, som vurderer, at over en tredjedel af skovrejsningsprojekterne aldrig bliver til noget på grund af den manglende godkendelse fra kommuner og museer.

- Generelt ligger vi på Fyn lavest i antal skovrejsningsprojekter. Det skyldes dog primært de jorde og lukrative forpagtningsaftaler. Men også her, ikke mindst på de mindre ejendomme, bliver det vanskeligere at forpagte jorden ud. Derfor er en ny skov – måske i form af en klimaskov - et godt alternativ, samtidig med herlighedsværdien og en god jagtleje, hvis man ikke selv går på jagt.

Derfor glæder han sig over denne nye mulighed, også for arealer helt ned på halvanden hektar. I forhold til den almindelig skovrejsningsordning er der ikke faste ansøgningsrunder, men en løbende mulighed for etablering, så snart sponsorgrundlaget er på plads.

Indtil videre er to nye klimaskove rejst herhjemme. Den første på Sjælland, netop med Børge Nissen som det praktiske led i projektet.

Virksomheder køber grønne skove

Med den verserende klimadagsorden arbejder de fleste virksomheder på at være klimaneutrale. Et grønt alternativ til opkøb af CO2-kvoter kunne være det nye tiltag i form donationen af træer til plantning af klimaskov på private lodsejeres jorde.

For et sponsorat på 17,60 kroner pr. træ vil det for hver hektar skov svare til 12 tons CO2-kvote årlig til virksomhedens grønne regnskab.

Crowing Trees Network i Risskov, der administrerer denne nye form af skovrejsning, kalder det en win-win for alle. Virksomhederne får en grøn profil med et lokalt tiltag i den fælles kamp mod klimaforandringerne, og undgår samtidig at skulle ud at erhverve jord til måske op mod 180.000 kroner pr. hektar, hvis man ville etablere egen skov.

For lodsejerne vil klimaskoven også have en stærk signalværdi. Således ligger det i aftalen, at alle klimaskove vil blive vist på Google Maps.

- Adgangsreglerne for private skove er helt uændret for klimaskove, men selvfølgelig kunne det være, at virksomheden måske en dag ville vise skoven frem for personalet eller kunder. Det aspekt ville da sikkert være positivt for de fleste lodsejere, forventer Børge Nissen, Kertinge SkovNatur, som forestår de fynske klimaskovprojekter for Crowing Trees Network via Naturplant.

Han påpeger, at det nye klimaskov-koncept ikke skal sammenlignes med de hidtidige »folkeskove«. Her var der tale om plantning på offentlig jord, hvor kommunerne, stat og kirke bogførte CO2’en i deres grønne regnskab, og hvor offentligheden har adgang.

På Growing Trees Networks hjemmeside findes en oversigt over de mange virksomheder, som har doneret træer.