Mælkeproducent Thomas Poulsen fra Mern i Sydsjælland har skiftet sine udkørte malkerobotter ud med nye fra Lely. Det har ikke kun øget mælkeydelsen, men også givet højere livskvalitet.
Parret Thomas og Lin Poulsen har siden 2017 haft Ågården uden for Mern i Sydsjælland, og har nu en mælkebedrift med 410 køer. Men indtil for ganske få måneder siden havde de svært ved at få et normalt liv til at hænge sammen.
Årsagen? Robotalarmer fra de aldrende malkerobotter i deres stald.
- Vores gamle robotter var slidte, og det betød, at vi havde 10 stopalarmer hver dag, og op mod to-tre alarmer om natten, siger Thomas Poulsen og fortsætter:
- Før kunne vi knap nok køre ud ad indkørslen eller gå i bad, uden at der kom en alarm fra robotten, og jeg kunne ikke lægge mig i sengen og sove, uden at tænke på, at robotten ringede.
De mange problemer med alarmer gjorde, at han gik og overvejede at bygge en malkestald til 700 køer. Men efter at have vendt det med de ansatte på gården, gik han væk fra den idé igen.
- Da det kom til stykket, havde de ikke lyst til at malke, og det tror jeg egentlig heller ikke, at vi selv havde lyst til hver dag, siger landmanden.
Bedre dyrevelfærd
Efter lidt betænkningstid landede han på en Lely-model, og det har været en god beslutning.
- Nu har vi fået fritiden tilbage, og nattesøvnen tilbage. Jeg har fundet ud af, hvor meget nattesøvn betyder. Samtidig har det også gjort en positiv forskel for ydelsen, siger Thomas Poulsen.
- Vi er, fortsætter han, gået fra en leveringsprocent på 87 procent til en leveringsprocent på over 100, så det har virkelig gjort en forskel. Vi er steget med tre kg mælk pr. ko i forhold til, hvor vi lå inden.
Samtidig har han reduceret i antallet af køer på gården. Og det er der en ganske særlig årsag til.
- Da vi havde flest malkekøer, var vi oppe på 430 – nu ligger vi på cirka 410. Og det er egentlig dér, vi gerne vil ligge. Vi vil hellere have bedre dyrevelfærd, og håbe, at der kommer mere mælk af den vej.
Klimafokus på bedriften
Det færre antal køer betyder i sagens natur også en mindre samlet udledning af CO2 fra ejendommen. Og det er ikke kun noget, der er bevågenhed om politisk. Men også fra landmanden selv.
- Vi er gået fra en leveringsprocent på 87 procent til en leveringsprocent på over 100, så det har virkelig gjort en forskel.
Thomas Poulsen
- Vi har halveret vores el-forbrug, og det svarer til CO2 udledningen på el også. For vi vil gerne gå mere op i at reducere forbruget på en eller anden måde. Vi har tidligere brugt cirka 13.730 kg CO2 om måneden på strøm, men nu er vi nede på 6.400 kg, siger Thomas Poulsen.
Han tilføjer, at det udelukkende er sket via mindre forbrug af energi på de nye robotter fra Lely.
Fordele med ændret setup
Udover de fordele, det har givet mælkeproducenten at skifte robotter, er der også flere fordele for køerne i det setup, man har fået på Ågården. Det oplyser salgskonsulent hos Lely, Martin Hogrebe.
- Skiftet til fri ko-trafik har givet køerne mulighed for at færdes frit i stalden og selv vælge, hvornår de vil malkes, æde og hvile.
- Vi har sat robotterne op i de eksisterende robothuse, men med en anden placering, end de tidligere havde. Og det har givet nogle andre muligheder i forhold til de køer, der går i separation, så de selv kan tilgå robotterne, og komme tilbage i separationerne, forklarer Martin Hogrebe.
Opdelingen af køerne i flere hold, eksempelvis i nykælverhold og skånehold, kan også give plus på ydelsen, påpeger han.
- De har fået bedre muligheder for at overvåge køerne. Samtidig er der lavet et areal med dybstrøelse, der giver mere wellness til køerne, siger Martin Hogrebe.
Driftssikkert anlæg
Modellen, som Thomas Poulsen har investeret i, er Lelys Astronaut A5-anlæg.
- Der er en utrolig driftssikkerhed på robotterne. Astronaut A5 har været på markedet i tre år, og har vist god stabilitet, siger Lely-konsulenten.
Udover de seks malkerobotter har Thomas Poulsen også investeret i Discovery-spalteskraberen og Juno-foderskubberen, og især sidstnævnte er med til at skabe yderligere aktivitet i besætningen.
- Foderskubberen kører 10-12 gange i døgnet, og når den kører en omgang, skaber det noget aktivitet. Det kan få køerne til at komme op fra sengen og snuppe noget foder, besøge malkerobotten og så ligge sig igen. Det giver aktivitet hele døgnet, så de køer, der gerne vil æde om natten, også har foder, de kan nå, siger Martin Hogrebe.
Selve malkerobotten er enkel og ligetil at tilse i forhold til daglig drift. Via et skab midt i stalden kan landmanden holde øje med vakuum og styre tildeling af vaskevand.
- Der sidder også en varmtvandsbeholder på 120 liter, som forsyner to malkerobotter med vaskevand, når der skal vaskes. Desuden er der kemiopfyldning her. Det vil sige, at når der bliver lavet hovedvask tre gange i døgnet, så bliver vandet og midlerne taget herfra og sendt ud til robotterne, forklarer konsulenten.
Malkerobotten koster typisk mellem 800.000 kroner og op til en million kroner alt afhængigt af, hvor meget den skal udstyres.