Dysevalg er ikke for amatører
Den bedste dækning i en roemark fås med en fladsprededyse. - For med lowdrift-dysen (LD) begynder der at være så stor afstand mellem dråberne, at en lille ukrudtsplante nemt kan smutte forbi, lyder det fra Agricenter ved Nordic Sugar.
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer er et sprøjtearbejde for feinschmeckere.
Det fastslår Agricenter ved sukkerfabrikken Nordic Sugar i Nykøbing Falster og giver en vejledning i de optimale dysevalg til sprøjtning af de meget åbne roemarker med få og små afgrødeplanter.
- For at opnå en effektiv bekæmpelse, er det afgørende at komme tidligt på ukrudtet – men der er ukrudtsplanterne små og vanskelige at ramme. Det er derfor nødvendigt at opnå en meget fin dækning med sprøjtevæsken.
Små dråber
En fin dækning opnås bedst med små dråber, som desværre også er mest udsat for afdrift, hvis det blæser. Det er et evigt kompromis mellem en effektiv sprøjtning og muligheden for at kunne køre.
Det hjælper at tilføre dråberne yderligere energi på deres vej fra dyse til ukrudt. Det kan for eksempel være ved luftassistance eller en lav bomhøjde, som flere nyere sprøjter arbejder fint med.
- Sprøjtninger om natten kan også praktiseres med fordel. Det er dog ikke nødvendigvis så sjovt, men lav vind findes ofte om natten. I så fald har man fortjent en god middagslur, lyder det fra Agricenter.
Vindhastighed
Gængse dyser kan anvendes i et trykregime mellem to og fem bar. Trykket påvirker spredevinklen (overlappet) og især dråbestørrelsen.
En almindelig fladsprededyse kan ved et lavt sprøjtetryk give lige så store dråber, men dårligere dækning end en lowdrift kan ved et højt tryk.
Skal arbejdet udføres helt optimalt, vælges en almindelig fladsprededyse og der sprøjtes kun i næsten vindstille perioder.
Da de vilkår sjældent kan opnås, er det forståeligt at tage udgangspunkt i at vælge lowdrift-dyser.
- Injet eller luftinklusionsdyser giver så store dråber, at de kun kan benyttes i yderste nødstilfælde. Så hvis der et lufthul et sted på siden af din dyse, er den ikke egnet til ukrudtssprøjtning i roer, fastslår Agricenter.
Kørehastighed
Sprøjtning ved høj hastighed øger kapaciteten, men de færreste har sprøjtespor, som kan bære en hastighed på over 10 km/t.
I vores anbefalinger vil vi derfor tage udgangspunkt i en kørehastighed på 8 km/t og en væskemængde på 150 l/ha.
Det kan opnås med en lilla (ISO 025), 3 bar og 8 km/time eller en gul (ISO 02), 4,5 bar og 8 km/time. Køres der med lowdrift-dyser er det en god ide at ramme en kørehastighed, så sprøjtetrykket er tættere på fem end på to.
Vælges derimod en blå (ISO 03) skal trykket ned på to bar, og det vil med en lowdrift give store dråber og en dårlig dækning.
Gældende for sprøjter med en dyseafstand på 50 cm.
Fladsprededyse
Hvis man sprøjter med en dyseafstand på 25 cm, skal ovenstående væskemængder dobles op.
Har man sådan en sprøjte vil en grøn (ISO 015) svare til en væskemængde som den blå dyse (2xISO 015= 1xISO 030). En ISO 015 kan være lidt vanskelig at køre med, da den let stopper til. Det stiller således store krav til sprøjtens trykfiltre.
Vi anbefaler derfor lilla eller gule dyser – eller grønne ved 25 cm dyseafstand.
Konklusionen er, at der tydeligvis opnås den bedste dækning med fladsprededysen (FF), da der med lowdrift-dysen (LD) begynder at være så stor afstand mellem dråberne, at en lille ukrudtsplante nemt kan smutte forbi.

Figur, som viser afsætningen af fire dysetyper, udsprøjtet med syv km/t og 170 liter vand/ha (50 cm dyseafstand) på vandfølsomt papir. Kilde: Agricenter