Overvej pløjefri etablering af vårsæd i kold og tung lerjord

At deklarere indeværende vinter som usædvanlig våd er nok for tidligt, selvom det altid forekommer nærliggende for landmænd med svær lerjord, langsom afdræning og skøjtesøer i lavninger. Og landmænd, der med subjektive udmeldinger råder over kraftig lerjord, er der som bekendt flere af end JB-klassifikationerne viser.

Ikke desto mindre er »vårkraftens spirende værk«, som der så poetisk synges om, så stærk, at mange bevæger sig for tidligt ud på netop de kraftige lerjorde med såvel gyllevogne som plov og såmaskine.

Det sidste er i hvert fald baggrunden for en Seges-meddelelse om det fornuftige i at besinde sig ekstraordinært, før ploven sættes i lerjorden i det tidlige forår i håbet om en tidligere såning af vårsæden.

Gentænk etableringen

- Etableringsstrategien for vårsæd i lerjord bør gentænkes, både i forhold til forårspløjning, samt i forhold til udbringningstidspunktet for gylle, hedder det fra Seges.

Når lerjorden er helt vandmættet, vil for tidlig pløjning resultere i våd, svær bearbejdelig jord. Efterfølgende etablering af såbed kan resultere i store knolde, som det er tæt ved umuligt at opnå en god krummestruktur i. Desuden er der risiko for, at kørsel i bunden af furen kan give betydelig pakning af underjorden.

For at lave et godt såbed kræves, at jorden er så tør, at jorden kan smuldre ved harvning. Derfor er situationen på lokaliteterne med kold svær jord, at hvis man venter med gylleudbringning og forårspløjning til jorden er tjenlig, bliver forårssåningen forsinket i en grad, så der er reel risiko for udbyttetab. Det vil sige, at man kan få udbyttetab ved at vente på optørring, men man vil også få udbyttetab ved for tidlig forårspløjning og etablering i våd jord, med knoldet såbed, ringe fremspiring, langsom vækststart og gode betingelser for snegle til følge, lyder der formanende.

Tidligst muligt er for tidligt

Vårsæd har som bekendt en kort vækstsæson og kvitterer udbyttemæssigt for en tidlig etablering.

Men da væsentlige udbyttetab med baggrund i såtidspunktet først optræder ved såning efter cirka 20. april, bør landmænd med tung, kold lerjord overveje at undlade pløjning og derved opnå en lidt tidligere såning.

- Ved at undlade pløjning af den våde lerjord, kan man tidligere og hurtigere lave en god etablering i lerjorden, da et mindre jordlag behøver at være tilstrækkelig tørt, for at lave et godt såbed uden knolde. Når overjorden er stærk og tør nok til færdsel, kan man starte med en let, ganske øverlig harvning, for at bryde overfladen og øge udtørringen. Herefter afventes det rette tidspunkt for den egentlige såbedsharvning.

Harvedybde

Dybden af den første harvning afhænger naturligvis af, hvor ujævnt marken er efterladt fra efteråret og om der er sket pakning i såvel spor som i markens overflade.

Ikke desto mindre har de seneste årtier fornuftige dæk- og marktryksstrategier og aktive engagement i at øge jordens frugtbarhed med stor opmærksomhed på pløjelagets mikroorganismer mange steder båret frugt.

Harvedybden skal naturligvis række ned til lige under det pakkede lag og her skrev Seges i foråret 2020: »At forårsture med jordspyddet har givet indtryk af overraskende lille modstand mange steder«.

Et særligt værktøj til bestemmelse af tidspunktet for første harvning i en våd og kold lerjord findes i den såkaldte diagnosticeringsvejledning »Tjek jordens sundhed«, en 24 siders publikation med en række faktaark til bestemmelse af de vigtigste faktorer.

For eksempel om jorden er vandlidende i dybden, rodstandsende lag, teksturundersøgelser, infiltration og så videre. Materialet kan downloades via Landbrugsinfo.

Kold jord

Er der en sund overjord med 3-4 procent humusindhold efter hyppig halmnedmuldning, kan harvedybden på jævne marker ofte reduceres. Derved opnås en forbedret kapillareffekt fra en fast og fugtig bund til kernerne i en optimal sådybde på maksimalt 3-4 centimeter og med løs jord ovenpå.

Seges henleder opmærksomheden på, at jorden forbliver koldere uden en forudgående forårspløjning eller dyb bearbejdning. Derfor må såmaskinen absolut ikke placere kernerne dybt i den koldere jord og derved forsinke fremspiringen.

Vent med gyllen

Er der ikke anvendt glyphosat i efteråret, bør marken nedvisnes med glyphosat inden første opharvning for at undgå tidligere fremspiret græs- og tokimbladet ukrudt fortsætter sin vækst.

Samsåning eller placeret gødning fungerer godt i vårsæd. Også i kold og tung lerjord.

Derimod bør gylleudbringning vente til efter fremspiring, og når lerjordens bæreevne hen på foråret er større. Det skal ske med slæbeslanger og med stor opmærksomhed på det tunge udstyrs hjuludrustning og gerne med kørsel i faste kørespor og skånsomme metoder overfor marktryksskader.