Pas på de gamle drænkort

Grundforbedringskonsulent Kent Morel fortæller, at manglende vandløbsvedligeholdelse medfører, at et ukendt stort landbrugsareal i Danmark går tabt for effektiv planteproduktion.

- Gamle drænkort kan være nøglen til bevisbyrde for, hvorledes et drænanlæg historisk har været anlagt, og de kan dermed hjælpe med, at dokumentere behovet for myndighedernes nødvendige vedligeholdelsestiltag, forklarer han.

Grundsten i retten til dyrebare arealer

 Vandløbslovens §3 er ifølge Kent Morel en grundsten i dansk landbrugs ret til at sikre, at egne arealer er dyrkbare. Den lyder:

- Vandløbsloven sikrer, at enhver grundejer kan sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde. Vand fra for eksempel dræn kan således uhindret, og såfremt det kan ske uden pumpning, ledes til bestående vandløb. Herudover kan en bredejer med grund, der støder direkte op til et offentligt vandløb, fra egen grund aflede ikke-pumpet overflade- og drænvand direkte til et offentligt vandløb, forklarer han.

Han vurderer, at den frie dræningsret til offentlige vandløb ofte kan være undertrykt af manglende eller forkert vandløbsvedligeholdelse.

- Afløb til dræn kan derved være fysisk forhindret, ligesom drænudløb der tilstoppes, som følge af tilsanding, bundhævninger og brinkudskridninger, er en tilbagevendende problematik.

Gamle drænkort kan dokumentere historiske bundkoter

For at dræn skal være effektive, skal udløbene ifølge Kent Morel helst ligge i det korresponderende vandspejl eller over.

- Dette har ikke altid været muligt. Imidlertid har det igennem mere en 100 år været gældende praksis, at drænudløb aldrig er blevet projekteret med bundkoter lavere end 10 centimeter over vandløbsbunden. Denne historiske praksis er meget vigtig i enhver tvist om et vandløbs historiske skikkelse, uddyber han.     

Han fortæller, at på arealer, der i nyere tid er omdrænet, har betydningen af gamle drænkort tendens til at træde i baggrunden. Dette fra devisen: »Vi har jo alligevel etableret nye dræn«.

- Mange nyere drænsystemer er måske ikke projekteret med den rette eksterne rådgivning. De kan derved uhensigtsmæssigt være anlagt efter de nugivne forhold, for eksempel styret af en nyere, unødvendigt høj, bundkote i vandløbet.

 Værdifulde oplysninger

Gamle drænkort er ifølge Kent Morel ofte udtryk for velgennemtænkte og velplanlagte projekter.

- De gamle kort indeholder vigtige oplysninger om for eksempel udløbsbundkoter, disse kan bruges til at dokumentere, hvor dybt bunden i et vandløb som minimum lå på det tidspunkt, hvor arealet historisk blev opmålt for dræning, forklarer han.

- Gamle drænkort er ofte projekteret i et lokalt eller gammelt kotesystem. En professionel grundforbedringskonsulent kan ofte omsætte disse data til nugældende kotesystemer. Man kan med direkte opmåling af nutidens forhold i vandløbet således sammenligne gamle drænsystemers effektivitet med den nuværende situation.

Han fortæller, at resultaterne ofte er overraskende og bestemt ikke altid i landmandens favør. 

- Under alle omstændigheder vil en landmand med et veldokumenteret, historisk datasæt altid stå stærkere i en tvist end uden, påpeger han.

Pas på drænudløb og få dem registreret

Grundforbedringskonsulenten fortæller, at man som bredejer eller lodsejer skal være opmærksom på, at vedligeholdes af eget drænudløb til offentlige vandløb er drænejerens eget ansvar, praktisk såvel som økonomisk.

- Drænudløb har tendens til at blive presset op med tiden. Effektiv vedligeholdelse af drænudløb kræver derfor kendskab til drænudløbenes bundkoter efter nugældende kotesystemer. Uden dem er det svært at bevare drænudløbene nede i de korrekte koter, forklarer Kent Morel.

Han advarer mod, at brinknedskridninger samt bundhævninger og tilsanding kan tildække drænafløb, og gøre det samlede drænanlæg fuldstændig unyttigt. 

- Velfungerende, velvedligeholdte og korrekt anlagte dræn, kan derved på rekordtid blive uvirksomme, siger han.   

Marker med pæl

Kent Morel opfordrer til, at man for at forhindre ødelæggelse af drænudløbene, ved vedligeholdelse af vandløbet, som minimum sørger for, at drænudløbene er markerede og gerne synlige for vedligeholdelsespersonalet.

- Markeringen bør ske med en pæl (på egen jord) ved vandløbskanten. Man skal i forbindelse med en eventuel pælesætning være opmærksom på eventuelle regulative bestemmelser, der for eksempel skal sikre vedligeholdelsesmaskinernes adgang langs vandløbet, forklarer han.

Han fortæller, at en grundforbedringskonsulent kan hjælpe helt eller delvis med opgaven.

Kan sikre dig erstatning ved vandløbsregulering

Vandløbsmyndighederne arbejder ifølge Kent Morel løbende med ændring af vandløbenes regulativer.

- Som bredejer/ lodsejer er det i denne forbindelse vigtigt at være på vagt. Vandløbsmyndighederne har gennem årene revideret mange vandløbsregulativer i stilhed. Og ikke nødvendigvis til landbrugets fordel. Det er ofte sket, uden at lodsejeren har været opmærksom på det, advarer han.

Han fortæller, at hvis en ændring af et vandløbsregulativ betyder, at for eksempel bundkoterne hæves, er der tale om en regulering af vandløbet efter vandløbslovens §16.

- Som lods- og bredejer har man indsigelsesret i sådanne situationer. Er man i tvivl om, hvorvidt en planlagt regulering af et vandløb har negativ effekt for ens landbrugsdrift, er det meget vigtigt at få professionel hjælp til en indsigelse, fastslår han.

- Gennemføres reguleringen alligevel, har en lodsejeren eller enhver anden, der måtte lide tab herved, ret til erstatning efter vandløbsloven.

I de tilfælde er gamle drænkort igen vigtige. De kan ifølge Kent Morel ofte dokumentere, at en regulering ved bundhævninger i et vandløb gør drænanlæg uvirksomme.

- Uvirksomme drænanlæg har negativ indflydelse på arealudbyttet, og kan i yderste konsekvens gøre arealer umulige at dyrke. Er man som lods- og bredejer i en situation, hvor vandløbsmyndighederne vil ændre et vandløbs forløb, vil det ofte være formålstjenligt at få hjælp fra en professionel grundforbedringskonsulent, siger han.

Fremtidssikre dine gamle drænkort

Gamle og nyere drænkort kan ifølge Kent Morel sikres for fremtiden med digitalisering og elektronisk arkivering.

- Digitalisering af drænkort dækker over et bredt spektrum af metoder og ikke mindst kvalitet. Ofte er en simpel digitalisering af drænkort ikke tilstrækkelig i et moderne, effektivt markbrug. Digitalisering bør som minimum indeholde en ret nøjagtig geopositionering og gerne bundkoter omsat til et moderne kotesystem, forklarer han.

- Digitaliseringer, der integrerer drændata i mark- og maskinstyringssystemer, øger effektiviteten markant, og har især betydning ved vedligeholdelse af dræn.

Han råder til, at digitalisering af drænkort sker, så disse kan opdateres og arkiveres elektronisk og dermed gøres til effektive, operationelle værktøjer i den moderne landbrugsdrift.

mrc

Pas på dine gamle drænkort!, opfordrer Kent Morel