Kommuner opfordres til at benytte sig af bedre muligheder for markvanding

Bliver det som sidste år igen tørke, så bliver det fremover lettere at få en tilladelse til en forøget indvinding til markvanding. De nye regler om markvanding, som var en del af regeringens tørkepakke fra sidste år, er således nu trådt i kraft, og gælder allerede fra i år.

Med de nye regler, får kommunerne en klar hjemmel til kunne udstede korttidstilladelser til øget indvinding i tørke-situationer.

Fra Bjarne Larsen, formand for Task Force Gruppen Markvanding, som ti jyske landboforeninger står bag, lyder det, at han er meget glad for de nye regler.

- Jeg kan kun kvittere for, at regeringen tog markvandingsspørgsmålet med i tørkepakken, siger han.

Bjarne Larsen fortæller at hans glæde dog er betinget af, at kommunerne lever op til deres ansvar. Han forklarer, at der som reglerne er skruet sammen, så venter der stadigvæk en stor opgave for kommunerne for så også at sikre, at der reelt kommer til at ske en hurtig sagsbehandling af ansøgninger om korttidstilladelser. Også selvom kommunerne nu af regeringen har fået bedre mulighed for at gøre det, blandt andet ved at der er lempet på kravene til ekstern høring.

- Det her kræver, at kommunerne også vil tage bolden. Det er stadigvæk kommunerne, som har administrationsansvaret og administrationsretten. Så uanset at man fra regeringens side inden for lovgivningen har givet flere muligheder til at give kortvarige ekstra bevillinger til de vandingstilladelser, som vi har i forvejen, så kommer det ikke til at ske, hvis kommunerne ikke vil tage opgaven, siger Bjarne Larsen.

Bekymrede kommuner

Han fortæller, at han godt kan frygte, at nogle kommuner, selvom de har muligheden, vil være alt for forsigtige til at udstede korttidstilladelser til en forøget indvinding til markvanding.

- En typisk barriere er jo kommunernes bekymring, i hvert fald for nogle kommuners vedkommende, for negative konsekvenser for vandmiljøet eller naturen i det hele taget. Nogle kommuner går derfor meget forsigtigt til værks. Der er vores ønske og forhåbning, at kommunerne i sådanne situationer vil skrue lidt ned for bekymringsknappen og lidt op for mulighedsknappen, så de kan få givet de tilladelser, der er behov for, hvis vi igen havner i en situation som sidste år, siger Bjarne Larsen, der forklarer, at mange her fik brugt de mængder, som de havde tilladelse til.

- Vi har indtil nu set, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne har håndteret det her. Og vi anerkender også, at det er kommunernes ret, men det vil ikke stoppe os for at opfordre kommunerne til at gå aktivt og konstruktivt ind i det her, og til at de benytter de muligheder, som nu ligger, siger Bjarne Larsen.

Hvornår er det en tørkesituation?

En af de andre bekymringer, han har – og som Landbrug & Fødevarer i et høringssvar til de nye regler, har givet udtryk for – er definitionen af, hvornår der opstår en tørkesituation. Fra Landbrug & Fødevarer lyder det, at man nu har fokus på udformningen af den vejledning, som skal følge reglerne. Fra Bjarne Larsen lyder det, at han har et godt bud på, hvornår noget bør defineres som en tørkesituation.

- Jeg kunne som landmand godt tænke mig at få det her forsimplet. For en landmand der skal vande, så opstår en tørkesituation jo i det øjeblik, at landmanden enten har eller nærmer sig at have opbrugt sin tilladte kvote.

- Sker det, så har landmanden jo behov for at få flere kubikmeter stillet til rådighed for ellers overtræder man lovgivningen, siger Bjarne Larsen, der fortsætter:

- Og ja, så kan man også begynde at snakke tørkeindeks, tørkedage og så videre, men det er jo ikke noget, som en afgrøde forholder sig til. Den forholder sig til, hvor den er i vækstforløbet, og hvis den er i et forløb, hvor det officielle tørkeindeks ikke indikerer, at der er tale om en nødsituation, så kan det jo det for den pågældende afgrøde godt være en nødsituation.

- Så det er altså også noget, som kalder på kommunernes velvilje, siger Bjarne Larsen.

Læs også