Ulven puster til fåre-drømmen

Kasper Ledet Hansen drømmer om at opbygge en fårebestand på 600 dyr over de næste fem år. Ulven og manglende muligheder for at forsvare sig mod den giver dog anledning til tvivl.

Et ulvesikkert hegn til de 50 får i Bjergby vil koste 200.000 kroner.

 Idyllen holdt ikke meget mere end en uge, da 26-årige Kasper Ledet Hansen i december måned sidste år overtog gården ved Bjergby i Vendsyssel. Selvom fåret blev fundet for sent til at tage DNA-prøve, har Naturstyrelsen meldt ud, at det med overvejende sandsynlighed var et ulveangreb.
Nu er det igen blevet tid til at lukke flokken på 50 dyr på græs, og selvom han ikke ligger søvnløs af bekymring hver eneste nat, ærgrer det ham, at indsatsen mod problemulve ikke har rykket sig siden sidst.
- Jeg tror, den eneste løsning på ulveproblemer er, at vi skal være utrolig strenge, hver gang, vi får kendskab til en problemulv. Jeg er ikke helt så sikker på, at vi kun har en ulv heroppe nordpå, som mange mener, men det er egentlig også underordnet, for så længe, man ikke kender ulven, er det fordi, den ikke skaber problemer, og så må den for min skyld gerne være her, siger fåreavleren, der dog frygter for fremtiden.
- Hvis det er den samme ulv, der har været her, i Hørby og nord for Aggersund, så har man jo DNA-spor og ved, at den har været en kæmpe problemulv i Tyskland. Nu løber han så rundt og leder efter en mage, og hvis den finder en fra Stråsø-koblet, som i den har grad også må betegnes som problemulve ude vestpå, så tror jeg ikke på, at minus og minus giver plus.

Skal tage ansvar

Selvom han ser nedskydning af problemulve som den mest nærliggende løsning, er Kasper Ledet Hansen ligeglad med, hvordan man tackler ulveudfordringerne i fremtiden. Bare der sker noget.
- Hvis EU fratager mig retten til at komme af med en ulv, der tager mine får, så skal de også stå til ansvar for de konsekvenser, det har. Det har de ikke gjort indtil videre, konstaterer han, mens han spændt venter på den nye danske vildforvaltningsplan for ulve, der i skrivende stund er lige på trapperne.
- Om de vil give tilladelse til at skyde den, flyve en helikopter ind og skyde gummikugler efter den på samme måde som man opdrager bjørnene i Alaskas nationalparker eller om man vil hegne dem ind, er egentlig underordnet. Bare man får styr på det, siger nordjyden, der ikke er i tvivl om, at hans område indtil videre er sluppet nådigt i forhold til Vestjylland, hvor det såkaldte Stråsø-kobbel huserer og blandt andet har taget livet af adskillige får hos Storålam ved Holstebro.
- Jeg tager hatten af for, at Jørgen Blazejewic (ejer af Storålam, red.) bliver ved. Havde jeg været i hans situation, tror jeg, at jeg havde smidt håndklædet i ringen og var stoppet. Det er jo et både følelsesmæssigt og organisatorisk helvede, hver gang ulven kommer på besøg. Det er ikke rart at finde et skambidt eller dødt får, man skal have fat i den ene og den anden myndighed og journalisterne står i kø for at få fat i en. Jeg er glad for, at jeg kun har oplevet det én gang indtil videre.

Fremtiden bekymrer

Kasper Ledet Hansen har planer om at lade sin bestand vokse fra 50 til 600 dyr over de næste fem år, og til den tid hente en fuldtidsløn hjem på fåreavlen. Indtil videre er det arbejdet på den lokale maskinstation og en tilværelse som fåreklipper over det meste af landet, der sætter brød på bordet.
- Det er en stor drøm, at få det her projekt til at lykkes, men den start, vi fik på det, har godt nok givet stof til eftertanke. Hvis jeg skulle købe en gård i dag, havde jeg måske kigget mod Læsø, hvor man er i fred for ulven. Men det har også været vigtigt for mig at komme tilbage til familie og venner her i området efter tre år i København, fortæller han.
- Det er svært ikke at bekymre sig om fremtiden. Hvis det står til Danmarks Naturfredningsforenings nye præsident, Maria Reumert Gjerding, skal der i løbet af de kommende år være 100 ulve i den danske natur. Hvis det sker, kan man hurtigt regne ud, at der i hvert fald kommer til at rende 10 rundt heroppe, og så tror jeg det bliver svært at drive sin forretning.

Dyr sikring

Kasper Ledet Hansen har været ved at undersøge mulighederne for ulvesikring, men han har ikke fundet en løsning, der er forenelig med et mål om økonomisk overskud.
- Nogle har anskaffet sig vogterhunde, men for mig vil det rent økonomisk æde hele mit overskud. Samtidig vil jeg i min nuværende situation, hvor jeg tit har venner og familie til at hjælpe mig med at holde øje med fårene, ikke lægge det ansvar over på deres skuldre.
Derudover har han også haft en konsulent fra Poda-hegn på besøg, som kunne fortælle, at de fire kilometer hegn, der var brug for på det nuværende græsningsareal ville koste 200.000 kroner.
- For 200.000 kroner vil jeg kunne have 100 får ude fire måneder om året. Det er ikke noget jeg vil kunne betale tilbage på de seks år, jeg lige nu har lejet arealet. Samtidig erkender Poda også selv, at der ikke findes nogen 100 procent ulvesikker løsning, konstaterer han.

Usaglig debat

Mens Kasper Ledet Hansen er træt af at skulle bekymre sig om ulven, har de sidste mange måneders ulvedebat også irriteret ham.
- Det er jo blevet en debat, hvor det sprøjter ud med tvivlsom fakta i nord, syd, øst og vest. Det er umuligt at vide, hvad der er sandt – ligegyldigt om det kommer fra folk, der er for eller imod ulven. Jeg tror ikke på noget af det mere. Det eneste jeg ved, er at flere problemulve vil få flere til at droppe at holde får. Og så står vi lige pludselig i en situation, hvor vi må importere kødet, og ikke længere har muligheden for at komme ud til landmanden og se, hvor det kommer fra. Samtidig er får svære at undvære, hvis vi vil beholde vores lysåbne kultur-natur, siger han.
- Jeg er træt af folk, der snakker om, at vi skal have re-wilding, for så er det altså ikke nok bare at lade ulven løbe frit. Så skal vi jo gøre det helt. Ud at bo i skoven og jage med bue og pil igen. Det giver jeg ikke mange femører for, ligesom jeg også er træt af den usaglig debat, der lynhurtigt bliver blæst op på Facebook af folk, der ikke har nogen anelse om, hvad et Natura 2000-område er. Jeg vil hjertens gerne tage en diskussion, hvis folk ville sætte sig ind i sin bil og køre herop, og se hvordan tingene foregår. Hvis de bare sidder foran deres computer og er imod mine holdninger bare for at være det, kan jeg ikke bruge det til noget.
- Men jeg kan også sagtens forstå, at nogle sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor landmændene altid skal have deres vilje. Men det handler om at beslutte sig for, hvad man vil. Vil vi bevare vores kulturnatur og have kød, vi er 100 procent sikre på, hvor kommer fra, eller vil vi noget andet?
- Først og fremmest savner jeg en debat, hvor der bliver lyttet. Indtil videre har det været noget med, at hver gang nogen argumenterer for én ting, er der fluks 15 mand, der er imod, lyder det fra den unge landmand, der fortsat knokler på for at gøre drømmen til virkelighed.
- Jeg lægger meget energi og mange penge i det her projekt. Og så ville det næsten ikke være til at bære, hvis det ender med at blive ulven, der sætter en stopper for det. Så jeg håber meget på en løsning. Der skal simpelthen ske noget, fastslår han

Læs også