Storstilet forsøg i vestfynske vandløb
Selektiv fjernelse af stive bundplanter som pindsvineknop indgår i det firårige grødeskæringsforsøg i 13 kilometer vandløbsstrækninger i Assens Kommune.
Med den såkaldte pincet-grab plukker gravemaskinen de stive bundplanter som pindsvineknop med rod op af vandløbet. Skan koden og se denne selektive form for grødeskæring og kraftigere beskæring af planterne på brinkerne, der foretages i halvdelen af de i alt 13 kilometer vandløb i Assens Kommune.
De lokale vandløbsfolk, og for den sags skyld også kommunens ansvarlige og lokale lodsejere, venter sig meget at et omfattende firårigt forsøg med nye metoder for grødeskæring, som nu kører på andet år i 13 kilometer vandløb i Assens Kommune.
Forsøget foregår i i alt 63 forsøgsstrækninger på hver 200 meter. Halvdelen af strækningerne grødeskæres som hidtil med bundskæring og begrænset skæring af planterne på vandløbskanterne. I den anden halvdel sker det med selektiv skæring i bunden og beskæring til nærmest glatte brinker. Desuden indhentes data ved forskellige skæringstidspunkter og antal af grødeskæringer i forsøgsstrækningerne.
Effektiv Landbrugs reporter havde forleden iført sig waders for på tætteste hold at følge, hvordan to erfarne åmænd fra HedeDanmark med god hjælp af en gravemaskine med en såkaldt pincet-grab var i gang med denne form for selektiv grødeskæring.
Gavnlige planter forbliver
- Med den nuværende bundskæring fremmes de mest hurtigvoksende arter, ganske som vi kender det der hjemmefra, hvordan vi plejer græsplænen. Derfor virker metoden nærmest som en ond cirkel, hvor vi rent faktisk hverken gavner miljø eller landbrugets marker. I stedet vil vi nu få afprøvet effekten af at lade gavnlige bundplanter, som for eksempel vandstjerne, blive stående som føde- og skjulesteder for fisk og smådyr i vandet, mens vi fjerner de genstridige, stive plantearter, siger projektleder Jannik Seslef fra Assens Kommune.
- Forsøget vil så kunne påvise bundeffekten, bundhøjden og vandgennemstrømningsevnen med de flere blivende bundplanter, siger projektlederen, som med afprøvningen af de forskellige metoder på flere tidspunkter i sæsonen opnår i alt fem sammenlignelige forsøg, når projektet slutter i 2022.
Bedre afvanding
I en årrække har HedeDanmark forestået grødeskæringen for Assens Kommune. Landskabskonsulent Kurt Beck, som er med i projektgruppen, uddyber:
- Det er især de store, stive vandplanter som tagrør og ikke mindst pindsvineknop, som giver de største problemer med vandgennemstrømningsevnen i vandløbene. Især fordi de i de tørre somre sender lange rodløbere ud. Samtidig ser vi jo også store regnskyl i sommerperioden, hvor planterne på brinkerne kan stoppe for gennemstrømningen og derfor kan give oversvømmelser på kritiske tidspunkter med høstafgrøder på markerne eller ved efterårsarbejdet.
Derfor har han positive forventninger til det nye forsøg, hvor problemplanterne ikke blot beskæres, men trækkes op med rod.
- Jeg tror, at vi på denne måde både kan opretholde og forbedre vandføringsevnen og samtidig gavne miljøet i vandløbene - og lystfiskernes og lodsejernes interesser, påpeger Kurt Beck.
Godt grundlag
Til overvågning af vandføringsevnen er der ved hver af de 65 forsøgsstrækninger opsat vandstandsloggere. Alle lodsejere og andre interesserede kan på hjemmesiden www.hydrometri.dk følge vandgennemstrømingen i de enkelte vestfynske vandløb.
- Det er en rigtig spændende mulighed, og i det hele taget et godt projekt, påpeger en af de 150 lodsejere, Jens Erik la-Cour Jensen fra Tommerup, der er næstformand i Assens Vandløbslaug.
Også laugets formand har gode forventninger til forsøget.
- Hidtil har vi nok stået på hver sin side af vandløbet, og som lodsejere primært ønsket en forbedret oprensning, gennemstrømning og afvanding. Derfor ser vi frem til at se resultaterne af projektet og derigennem få et mere nuanceret grundlag for dialogen. Og et bedre grundlag for de kommende vandløbsregulativer, påpeger kvægbruger Peder Stougaard, Snave.
Fra kommunens side glæder formanden for Miljø-, teknik- og planudvalget, Dan Gørtz (V), sig over den store opmærksomhed, som forsøget har fået både lokalt og landet over.
- Da vi indbød til orienteringsmøde, kom der rigtig mange, og næsten 150 lodsejere meldte sig til forsøget. Det vidner om interessen for at få metoderne for grødeskæring afprøvet. Det er aldrig sket før, påpeger han med forhåbning om, at forsøget ikke alene bliver til gavn for de lokale landmænd, men for lodsejerne i hele landet.
