L&F-direktør: - Rådet for Grøn Omstilling bør hæve blikket en smule

»De planlagte kvælstofreduktioner er for små og for usikre til, at danskerne kan begynde at glæde sig til et klart og levende hav efter årtier med iltsvind og et døende havmiljø«.

Sådan lyder indledningen fra en pressemeddelelse fra Rådet for Grøn Omstilling, der er klar med en ny rapport, som ikke efterlader mange roser til trepartsaftalen.

- Trepartsaftalen er et stort skridt fremad, men man bør åbent erkende, at den ikke sikrer havmiljøet til fulde. Det skyldes bl.a., at de kvælstofmål, regeringen opererer med, er ude af trit med virkeligheden. Et af hovedformålene med treparten var et opgør med landbrugets kvælstofudledning og en genoplivning af det nødlidende hav. Det når man ikke i mål med, med den indsats der er lagt for dagen, siger Niklas Jørgensen, seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

- Overimplementering

Men det er noget, der får Anders Panum Jensen, direktør for Grøn Trepart, Landbrug & Fødevarer op fra stolen.

- Reduktionsmålet for kvælstof i vandplanerne af sat efter rådgivning fra Aarhus Universitet, danske og internationalt eksperter, hvor aftalepartierne har valgt det mest vidtgående forslag, som overimplementerer de EU-bestemte miljømål. Det er et ekstremt mål, der er sat, og det bør Rådet for Grøn Omstilling anerkende i stedet for bare at overbyde på spinkelt grundlag, siger han i en udtalelse.

Rådet for Grøn Omstilling vurderer, at et indsatsbehov på minimum 20.000 ton er nødvendigt for at sikre tempo og sikkerhed for at genskabe et sundt havmiljø. Imens er trepartens indsatsbehov fastsat til 13.780 ton.

Forskellen skyldes blandt andet, at regeringen ifølge Rådet for Grøn Omstilling beregner kvælstofudledningen for lavt, samt at der medtages en baseline-effekt, hvor man forventer, at kvælstofudledningen vil falde af sig selv frem mod 2027.

- Akut hjælp

- Vi har behov for at hæve barren, hvis vi reelt gerne vil redde havet. Samtidigt er vores hav i så ringe en forfatning, at der er behov for akut hjælp. Vi har ikke løst iltsvindsproblemerne med en aftaletekst, og havet kan ikke vente længere på kvælstofreduktioner, siger Niklas Sjøbeck Jørgensen og fortsætter:

- Derfor bør man iværksætte akut-tiltag med nedsat kvælstofnorm og dyrkningsfrie bufferzoner gældende i 2026. Disse tiltag kan så skrues på i samspil med den kommende målrettede regulering fra 2027, og i takt med at arealudtagningen realiseres, siger han.

Ifølge Anders Panum Jensen fra L&F burde Rådet for Grøn Omstilling dog anerkende, at aftalen er ambitiøs.

- Rådet for Grøn Omstilling bør hæve blikket en smule og konstatere, at vi har vedtaget en historisk aftale i form af Den Grønne Trepart. En aftale der for første gang i nyere tid samler en lang række parter på tværs af landbrug- og miljøområdet, har en bred politisk opbakning, og er ambitiøs på landbrugets, vandmiljøets og naturens vegne.

Anders Panum peger desuden på, at Klimarådets rapport i sidste uge henviser til, at klimamålet for 2030 vil kunne nås.

- Klimarådet skriver endda i sin statusrapport, der udkom i sidste uge, at den grønne trepartsaftale kan fungere som skabelon for EU-Kommissionens grønne planer for landbruget, og at regeringens klimaindsats betyder, at 70-procentsmålet kan nås, siger han.

Tiltag til politikerne

Rådet for Grøn Omstilling præsenterer i rapporten en række tiltag til politikerne, som de mener, man bør skrue på i fremtiden.

Blandt andet en anbefaling om at hæve målet for omlægning af landbrugsjord til skov og natur til mindst 600.000 hektar.

Derudover bør politikerne se på, at drænede lavbundsjorder ikke bør modtage støtte, overveje at lægge afgifter på kvælstof og fosfor, indføre skærpede fosforlofter samt en styrkelse af økologi og agro-økologiske tiltag.