Natur eller ej? Landmænd frygter, at vikinge-vandløb kommer i vandplan

På rekordtid skulle landmænd, naturfolk og de øvrige medlemmer i de såkaldte vandråd sidste år blive enige om omklassificering af lokale vandløbsstrækninger, som måske alligevel ikke burde være med i de kommende vandplaner. Det er de vandområdeplaner, som gælder fra 2021.

Bølgerne gik højt flere steder, inden indstillingen kunne sendes videre til de pågældende lokale kommunemyndigheder og derfra til det politiske apparat i Miljø- og Fødevareministeriet med deadline inden nytår 2018.

Det førte til, at der i vandrådene blev lavet mindretalsudtalelser, når der ikke var enighed om klassificering. For vandrådet for hovedoplandet til Storebælt og Det Sydfynske Øhav drejede det sig om 11 vandløb, der fik mindretalsudtalelser.

- Det var meget vanskeligt at forhandle med repræsentanterne for naturfredningsforeningen, lystfiskerne og de øvrige naturfolk, som ubetinget ville medtage alle vandløbene i vandplanerne. Og videre kan vi nu frygte, at det også er indstillingen hos kommunen og Miljøstyrelsen, forudser Ib W. Jensen, der som næstformand i Danske Vandløb og formand for Fyns Familielandbrug var medlem i alle fire fynske vandråd sidste år.

 

Derfor havde han sammen med chefkonsulent i Landbrug & Fødevarers afdeling for vand og natur, Erik Jørgensen, i denne uge inviteret Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen ud for at vise et klokkeklart eksempel på et vandløb, som efter landbrugets mening ikke hører hjemme i den næste generation af vandplaner. Det drejer sig om Broåen på Fyn, der løber i landskabet mellem landsbyerne Freltofte og Årslev

 

- Åen her opfylder kun et af de i alt syv opstillede kriterier for at være et naturligt vandløb, nemlig slyngningsgraden. Og at den slynger sig skyldes ganske enkelt, at vikingerne naturligt nok fulgte de laveste konturer i landskabet, da de i tidernes morgen gravede den for at lede vandet væk fra deres bosætningsområde, påpeger Ib W. Jensen.

Chefkonsulent Erik Jørgensen kunne sammen med Christian Madsen, Aarslevgaard, som ejer de tilstødende arealer, overfor den fynske politiker remse de øvrige forhold op, som diskvalificerer en cirka to kilometer lang strækning af åen til at være en del af vandplanerne.

- Den falder kun omkring en promille i det flade område, hvor kriteriet er tre promille. Og dens miljøtilstand er ringe og uden potentiale for at kunne huse god biologi.

 

 

Ib W. Jensen understreger, at en klassificering som naturligt vandløb vil kunne betyde mindre vedligehold og bekostelige tiltag som stenbanker, der yderligere vil forringe vandføringsevnen. Og på den måde forringes dyrkningen af de tilstødende arealer.

 

- For slet ikke at tale om risikoen for oversvømmelser, understreger Erling Bonnesen, der ser det som et klassisk eksempel på et vandløb, der aldrig må blive en del af vandplanerne og rubriceres som et naturligt vandløb med en god økologisk tilstand.

- Nej, det skal ud, ikke mindst for at sikre, at hele Årslev by sættes under vand med de større regnmængder, som vil komme.

- Vores politiske dagsorden for den nye vandløbslovning er helt klart, at vandet skal kunne komme væk, ikke mindst i takt med de kommende klimaudfordringer og de flere behæftede arealer. Alt sammen skal det spille sammen med hensynet til miljø og natur, påpeger den fynske politiker.

 

 

 

- Det er meget nært forestående. Ministeren kommer nok med den første melding her i løbet af november, svarer Erling Bonnesen.

Hvem har gennemgået materialet?

- Det har været en meget stor og vigtig opgave, og vi er helt sikkert ikke færdige med arbejdet. Der vil komme mange eksempler som dette, der måske indstilles som naturligt vandløb. Derfor skal vi som politikere arbejde med sådanne sager, samtidig med at vi arbejder frem mod færdiggørelsen af den næste generation af vandplanerne.

- Årslev skal ikke stå i vand til knæene, og landmanden skal have afvandet sine marker. Her kan vi alligevel ikke få en højere miljøværdi for pengene. Derfor skal indsatserne ske andre steder, mens vandløbet her blot holdes fornuftigt vedlige, påpeger den fynske folketingsmand.

Opfølgning på vandrådsarbejde ventes klar inden nytår
Ifølge Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen er det meget nært forestående, at der fra Miljø- og Fødevareministeriet kommer en udmelding ovenpå vandrådenes arbejde fra sidste år, om hvilke små vandløb det er, som bør pilles ud af vandplanerne, og hvilke der skal omklassificeres.

Over for Effektivt Landbrug vil Miljø- og Fødevareministeriet dog ikke oplyse en præcis dato for, hvornår opfølgningen kommer. Her lyder det i stedet, at det er forventningen, at man senere på året vil sende en revideret afgrænsning af de små vandløb i vandplanerne ud i høring.

Det er embedsmænd i Miljøstyrelsen, som gennemgår de indberetninger, som er kommet fra vandrådene. Det er altså dem, der i første omgang vurderer, hvilke vandløb der kan pilles ud af vandplanerne på baggrund af vandrådenes arbejde.

Effektivt Landbrug har spurgt i ministeriet, om der vil blive lyttet til mindretalsudtalelser. Altså de steder hvor erhvervet eksempelvis har ønsket at få pillet vandløb ud af planerne, men hvor andre har sat hælene i. I svaret fra ministeriet lyder det, at »i de videre undersøgelser vil der blive lagt vægt på hvorvidt udtalelsen er udtryk for holdningen i et enigt vandråd.«

ege