Bornholms Andelsmejeri har historisk set været eminent til at tjene penge til sine andelshavere, men det har været svært de seneste par år.

Først blev mejeriet ramt af en amerikansk straftold på 25 procent, og bagefter betød corona-nedlukninger, især i USA, at Bornholms Andelsmejeri, der baserer en pæn del af sin indtjening på foodservice, havde en betydelig nedgang i ordrerne.

Det var med til at gøre, at mejeriets omsætning faldt med 12,4 procent, og et meget lille plus på bundlinjen på 176.000 kroner.

Tingene har heldigvis ændret sig, oplyser Per Olesen, der er administrerende direktør på andelsmejeriet, der også er kendt som St. Clemens.

- Jeg synes, det går godt, for vi er inde i en positiv trend i markedspriserne. Men der er også udfordringer, for uanset hvad du åbner og tænder, så er der prisstigninger på alting, og det skal man så ud og have ført ud i livet overfor sine egne kunder, siger Per Olesen.

- Så noget af det, tilføjer han, vi bruger rigtig meget tid på, er faktisk at diskutere priser med vores kunder.

Fokus på andelshavere

Og det er ikke alene af hensyn til mejeriet selv, men i høj grad også for at opfylde den opgave, det er at få brugt den mælk, der hver dag bliver indleveret på mejeriet i Klemmensker.

- Vi skal jo også i fremtiden varetage vores andelshaveres interesser ved at tjene flest mulige penge. Det er vores rolle, og så må vi prioritere den tid, vi har, og de folk vi har til at lave de produkter, som får mælken væk, siger Per Olesen.

- Og så kan vi ikke rende og lave alt muligt andet, for vi har stadig en opgave med, at vi skal have fjernet det her mælk her dag. Det er førsteprioriteten, lyder det fra direktøren.

- Vi skal jo også i fremtiden varetage vores andelshaveres interesser ved at tjene flest mulige penge. Det er vores rolle, og så må vi prioritere den tid, vi har, og de folk vi har til at lave de produkter, som får mælken væk.

Per Olesen

Når man besøger andelsmejeriet, bliver man mødt af en række skilte i indgangen. De viser blandt andet hædersbevisninger fra USA, som mejeriet har fået på baggrund af den kvalitet, deres oste har.

Mejeriet skilter også med sin EU-certificering af en beskyttet geografisk betegnelse som producent af unikke fødevarer. Og det har stor betydning for forretningen, ikke mindst i USA, meddeler Per Olesen.

- Det er meget vigtigt i USA at have mærket på, for de ser det som en kvalitetsstempling af produktet, og at det har en gengrafisk retning. Det er dog lidt forskelligt, hvor kendt det er i de forskellige markeder, forklarer han.

Strategisk fordel

Produktionen af ost er den altoverskyggende del af forretningen på mejeriet. 96 procent af forretningen hos Bornholms Andelsmejeri er således produktion af ost. Resten er mælk.

- Men vi er inde og se på vores produkter, fordi vi mangler personale. Derfor skal vi fokusere på at få brugt det mælk, vi får ind, i vores osteri. Selvfølgelig laver vi rigtig mange specialoste i forhold til, hvad andre laver, men jeg tror, det bliver mindre i fremtiden, siger Per Olesen.

Men det strategiske valg er også med til at sikre mindre udsving i den afregning, som mælkeproducenterne får fra mejeriet, påpeger han.

- Vi er i nichemarkedet ude i verden med vores ost. Og de ligger prismæssigt dyrere end de andre, og vi får prisstigninger, men det går bare langsommere med at vores produkter stiger, for eksempel i forhold til pulver og andet.

Men det går også den anden vej.

- Mange af vores aftaler løber over 12 måneder, og det betyder også, at når priserne globalt går ned, så har vi faktisk en meget god forretning. Så det handler om at finde en balance, slutter Per Olesen.

Business