Nu kan man indstille årets kvægelev
- Kender du årets kvæg-elev?
Sådan spørger man hos Landbrug & Fødevarer Kvæg.
Opfordringen lyder på, at man indstiller en elev, hvis man kender en elev indenfor kvægproduktion, der er en værdig kandidat til »Årets elev 2023«.
Det skal være en kvægelev, som, man synes, er en god ambassadør for branchen, og som udviser faglighed, initiativ og nysgerrighed.
Fristen for at indstille en kvægelev er torsdag den 2. februar.
Det er Landbrug & Fødevarer Kvæg, der hvert år uddeler en pris som årets elev. Prisen er målrettet elever på landmandsuddannelsen. Den overrækkes 27. februar 2023 i forbindelse med Kvægkongressen, hvor der kåres en vinder blandt tre finalister.
Vinderen modtager 6.000 kroner. Finalist nr. 2 og 3 modtager hver 2.000 kroner.
På kvægkongressens hjemmeside kan man læse mere om, hvordan man indstiller årets kvægelev.
2022 bød på rekordstor efterspørgsel på alternative energikilder
Danskernes byggelyst har generelt været aftagende gennem 2022. Inflation, energikrise samt produktions- og leveringsforsinkelser er nogle af udfordringerne for mange af landets håndværksvirksomheder.
Den nedgang, som resten af markedet mærker, kan dog ikke spores hos virksomheden 3byggetilbud.dk, og det kan der være flere grunde til.
Én af forklaringerne er den store efterspørgsel på alternative energikilder. Virksomheden har nemlig oplevet rekordstor efterspørgsel på både jordvarme og varmepumper.
Portalen har haft en vækst på 225,37 procent i antallet af forespørgsler på luft-vand varmepumper og 720 procent flere henvendelser på jordvarmeanlæng, når 2022 sammenlignes med 2021.
Også solcellerne har stået højt på ønskelisten hos danskerne i 2022. Her har virksomheden haft en gigantisk vækst på 1.759 procent, når antallet af forespørgsler i 2022 sammenlignes med 2021.
Søg om tilskud til nye energiprojekter
Virksomheder og forskere kan lige nu søge tilskud til energiteknologiske projekter gennem Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Fristen for ansøgere er den 3. marts.
Ansøgere kan være små, mellemstore og store virksomheder, vidensinstitutioner, forsyningsselskaber og andre, der arbejder med grønne energiteknologier.
EUDP giver tilskud til innovative projekter, som bidrager til at indfri Danmarks politiske målsætninger inden for energi og klima samt til at skabe danske arbejdspladser og eksport af energiteknologi.
Foreløbigt udbydes der 182,4 millioner kroner. Den endelige økonomiske ramme for ansøgningsrunden bliver dog først fastsat, når Finansloven 2023 vedtages.
Siden 2007 har programmet støttet mere end 1.000 energiteknologiske projekter med i alt cirka seks milliarder kroner.
Kødkvæg skal kunne finde ly for blæst og regn
En mild vinter giver ingen sikkerhed for, at forholdene for udegående kvæg er gode nok. Det er en af de konklusioner, som Fødevarestyrelsen må drage af en kontrolkampagne, hvor mere end 15 procent af ejerne fik sanktioner for deres hold af udegående kødkvæg.
- For tre år siden fik ejerne større frihed til at sætte dyr på arealer med mindre naturlig beskyttelse for vejret, forudsat at dyrenes behov for beskyttelse altid kan opfyldes, hvis vejret kræver det. Nu har vi kontrolleret, hvordan reglerne fungerer i praksis, og det positive er, at langt de fleste kvægejere faktisk sikrer dyrene mod dårligt vejr, siger Christian Strøyer, enhedschef i Fødevarestyrelsen.
Nogle kvægejerne skal dog stramme op. 11 procent af ejerne fik sanktioner, fordi dyrene ikke havde passende tørre hvileområder, eller fordi der ikke var områder med ly og læ. Yderligere 4,5 procent af ejerne fik sanktioner for at holde kvæg på mudrede opholdsarealer ved blandt andet foder- og vandingspladser. I kødkvæg på stald var der sanktioner til ni procent af besætningerne for mangel på rene og tørre arealer til dyrene, så dyrene havde våd og gødningsfyldt pels.
Kontrolkampagnen blev udført mellem 1. januar og 31. marts 2022, hvor Fødevarestyrelsens kontrollører besøgte 203 besætninger med i alt 7.736 kreaturer.
Økologisk Landsforening jubler over stigning i eksport af økologiske fødevarer
Der har været rekordstor omsætning i salget af økologiske danske fødevarer i 2021. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Omsætningen er på 3,3 milliarder kroner mod 2,8 milliarder kroner i 2020. Det er en stigning på 17 procent i forhold til 2020, hvor de mange coronanedlukninger rundt om i verden gjorde samhandel mere besværlig end tidligere.
- Det er fantastisk, at eksporten er steget så meget, og at omsætningen er så høj. Det viser, at de danske økologiske virksomheder er exceptionelt gode til at få deres varer ud over rampen. Efter et coronaramt 2020 har indkøberne hos vores internationale samarbejdspartnere stået i kø for at købe dansk økologi, og det cementerer vores helt unikke position som verdensmestre i økologi, siger Pernille Bundgård, der er markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.
DC vil fordoble mængden af forædlede produkter
Danish Crown sætter nu turbo på forvandlingen fra slagterigigant til fødevarevirksomhed. Det skriver erhvervsmediet Finans, efter at have talt med Danish Crowns forholdsvis nye koncerndirektør, Tim Ørting Jørgensen.
Første spadestik er allerede taget med byggeriet af en kæmpe fabrik ved Manchester, som skal forsyne millioner af britiske forbrugere med færdigpakket bacon. Flere forædlingsfabrikker kan de kommende år følge i Japan eller på andre fjerne markeder. Der vil ligeledes blive skruet op for produktionen af forædlede varer på Danish Crowns eksisterende fabrikker i Europa.
Ambitionen er, at man med en ny strategi i løbet af fem år skal fordoble mængden af kød, som selskabet forædler til færdige fødevarer.
I det seneste regnskabsår producerede Danish Crown knap 1,2 milliarder kg grisekød. Størstedelen af kødet sælges uforarbejdet som delstykker til andre fødevarevirksomheder.
Palmeolie og soja skal være afskovningsfrit
Fra midten af 2025 skal produkter med palmeolie, oksekød og soja, der sælges i EU, være dokumenteret afskovningsfri.
Ny EU-lovgivning gør, at hverken producenter eller forhandlere må sælge varer, hvor råvarerne stammer fra landbrug, der har ryddet skov til fordel for plantage, skriver Børsen.
Det får betydning for danske virksomheder, fortæller Aske Skovmand Bosselman, der er lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Lovgivningen rammer først og fremmest de operatører, som sender varer ud på det europæiske marked. De skal dokumentere, at der ikke er ryddet skov, hvor varen er dyrket.
Det samme gælder handlere – med undtagelse af små og mellemstore virksomheder – der handler med varer på det europæiske marked.
Tilskud til teknologi på økologiske bedrifter
Siden midten af december har man kunnet søge om tilskud til forskellige teknologier på sin økologiske bedrift for sidste gang. Ansøgningsrunden er åben frem til 1. marts 2023. Ordningen er åbent for sidste gang, da der i Landbrugsaftalen fra 2021 ikke er planlagt yderligere ansøgningsrunder. Man kan søge tilskuddet, hvis man er økologisk landbruger eller lige har søgt økologisk autorisation.
Den økonomiske ramme er på hele 140 millioner kroner, så der er god mulighed for at få tilskud. Der er fastsat et fast beløb for hver teknologi, og man kan få 40 procent i tilskud. Man skal huske at overveje sine valg af teknologier grundigt. Man kan nemlig ikke længere ændre sit projekt, og man kan heller ikke søge om forlængelse – derfor har man valgt at fastsætte projektperioden til to år. Projektperioden starter den dag, hvor man sender sin ansøgning om tilskud.
Ny rapport peger på potentialer for økologisk omlægning
En ny rapport fra Økologisk Landsforening redegør for forholdet mellem udbud og efterspørgsel på de økologiske markeder – og på baggrund af samtaler med nøglepersoner fra den økologiske værdikæde konkluderes det, at økologien måske nok er presset nu, men at der kommer fremgang på længere sigt.
Rapporten henvender sig både til konventionelle landmænd, der er interesserede i at omlægge til økologi, og til økologiske landmænd, der er interesserede i at udvikle deres bedrifter efter forholdene på markedet. Dermed kan rapporten fungere som supplement til de omlægnings- og udviklingstjek, som også udbydes gratis i 2023 hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, og i sidste ende bidrage til, at det økologiske areal bliver udvidet.
- Målet med rapporten er, at den enkelte landmand skal kunne få øje på de potentialer, der er på de forskellige markeder. På den måde kan den være med til at inspirere landmanden til justeringer i produktionen, så den imødekommer efterspørgslen, siger Økologisk Landsforenings forperson Louise Køster.
Hele rapporten kan findes på Økologisk Landsforenings hjemmeside.
Et skridt nærmere optimal gødskning af kløvergræs
Forskerne fra Aarhus Universitet har gennemført økologiske gødningsforsøg af kløvergræsmarker for at finde frem til en optimal gødskning i forhold til markens udbytte, andelen af kløver, proteinkoncentrationen og ikke mindst kvælstoffiksering.
- I alt har vi haft fire gødningsniveauer i det her forsøg. Vi har gødet med 0, 100, 200 og 300 kg total-N pr. hektar i kvæggylle. Hvis man ser på udbyttet af tørstof, er der er signifikant fremgang i udbyttet til og med 200 kg N. Der er også en lille stigning ved 300 kg N, men den er ikke signifikant. Derfor konkluderer vi, at 200 kg N er mest optimalt i forhold til udbyttet, siger Henrik Thers, som er forsker ved Aarhus Universitet.
Kløvergræs gødes flere gange om året, og ofte vil man tilpasse gødningen til andelen af kløver. Derfor er det problematisk, at årets første gødning ligger så tidlig, at landmanden ikke kan vurdere, hvor stor en andel kløver, der er på hans mark. Det har forskerne nu en løsning på.
Forskningen viser, at hvis man har en kløverandel om efteråret, som ligger mellem 33-75 procent, så er der en pålidelig sammenhæng til kløverandelen foråret efter. Dog vil andelen være nogle procentpoint lavere. På den måde ved man, hvad kløverandelen vil være allerede inden kløverandelen kan måles, og det giver mulighed for at tilpasse gødskningen.
Dansk frugt og grønt klarer sig godt i kontrol af sprøjtemiddelrester
Danske fødevarer indeholder færre sprøjtemiddelrester end tilsvarende udenlandske varer, viser ny pesticidrapport.
Det viser den årlige pesticidrapport 2021 fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.
Fødevarestyrelsens stikprøver omfatter 1.699 prøver af både konventionelt og økologisk dyrkede afgrøder fra ind- og udland, som bliver solgt på det danske marked. I 34 af prøverne, svarende til to procent af det samlede antal prøver, blev der fundet pesticidrester, som er vurderet til at kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, eller at en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes.
I konventionelt dyrket frugt fra hele verden blev der fundet pesticidrester i 84 procent af frugtprøverne. Til sammenligning var der restindhold i 60 procent af de danske prøver af konventionelt dyrket frugt.
I konventionelt dyrkede grøntsager fra hele verden var der pesticidrester i 42 procent af prøverne, mens 24 procent af prøverne fra danske grøntsager indeholdt pesticidrester.
Pesticidindholdene var under maksimalgrænseværdien i 96 procent af samtlige undersøgte stikprøver af konventionelt dyrket frugt og grøntsager.
Alm. Brand Group styrker servicetilbud til landbrugskunderne
En traktor skal gerne hurtigt ud i marken igen, hvis den bliver skadet. Alm. Brand Group satser på at kunne få skadede landbrugsmaskiner endnu hurtigere tilbage fra værksted end tidligere efter sammenlægningen af Alm. Brand og Codan.
Når det kommer til sværdgods, det vil sige lastbiler, traktorer, gravemaskiner og andet specialmotorkøretøj, skal skaden typisk besigtiges af en taksator, hvorefter en rapport sendes til forsikringsselskabet med overslag og vurdering af, hvordan udbedringen skal udføres. Alm. Brand har ikke selv haft specialister indenfor landbrugs- og sværdgodsmaskiner, så denne opgave har været udliciteret til en samarbejdspartner, Taksatorringen. Codan har historisk altid haft egne taksatorer ansat.
Ændringen betyder, at Alm. Brand opsiger sit samarbejde med Taksatorringen og i stedet udvider og tilfører flere ressourcer til den interne taksering af skader på køretøjer, således at al taksering fremover foretages internt.