Ubegrænset adgang til alle artikler online
Spøjst og respektløst at kritisere vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse, mener skribenten.
Politikerne har skræmt en halv generation af unge landmænd væk. Hvem skal producere vores fødevarer i fremtiden, spørger landmand.
Udgiften til at etablere efterafgrøderne er enorm, og de 3.500 ton kvælstof, som ekstra efterafgrøder i det kommende år menes at tilbageholde, fylder ikke meget i det store billede, mener formanden for LandboSyd.
Både miljømæssigt og økonomisk er det kontraproduktivt at droppe vinterafgrøderne, skriver Bæredygtigt Landbrugs direktør.
DEBAT: At blive reguleret på baggrund af modelberegninger er som at få en fartbøde uden at have kørt for stærkt.
Der er ingen fremtid i at hæmme generationsskifter i familieejede virksomheder. Det er én blandt flere indsigelser mod den nye finanslov fra næstformanden i SLF.
Det er fremadrettet en vigtig ledelsesopgave for landmænd at være bevidst om klima og andre bæredygtighedselementer på bedriften og have klare planer og målepunkter for den videre udvikling.
Regeringen har fremlagt finanslovsforslag, hvor afgiften ved generationsskifte for erhvervsvirksomheder til nær familie igen ønskes hævet fra de nugældende 6 procent til 15 procent. Finansloven indeholder, som det også har været varslet tidligere, en tilbagerulning af de afgiftslempelser, som blev vedtaget i Finansloven for 2016. Det vil resultere i mere end en fordobling af afgiftsbetalingen ved fremtidige generationsskifte i landbruget.
Der er formentlig lukket kæmpe mængder lort direkte ud med spildevandet med al den regn, vi har fået i efteråret. Imens skal landmænd så flere efterafgrøder, selv om de lukker mindre kvælstof ud.
Vi kan ikke fjerne mere kvælstof fra jorden, end vi gør nu. Det er »mission impossible«. En undergødskning fjerner humus fra jorden. Det er det modsatte, vi skal gøre. Tredoblingen af efterafgrødearealet skal tages af bordet, mener aktionsgruppen Oprør fra landet.
Vi landmænd vil gerne holde, hvad vi lovede i forbindelse med Landbrugspakken, men det kan vi ikke, skriver Jens Gammelgaard.
Den enkelte landmand har selv ansvaret for at opretholde en bæredygtig produktion, og vi kan ikke fortsætte med at skubbe indsatser og reduktionskrav rundt mellem hinanden. I Større Jordbrug mener vi, at alle skal have et balanceregnskab, som godtgør N-tabet på bedriften.
Tiden er inde til at sige nej. Nej, så det kan høres. Vi vil ikke mere, skriver Vagn Lundsteen i dette indlæg.
