For at beskytte Danmarks BVD-frie status er denne lige nu suspenderet i Esbjerg Kommune. Det sker efter en fornyet vurdering ved to tidligere samdriftsbesætninger til den besætning, som fik konstateret BVD i efteråret. Vurderingerne har gjort, at de to besætninger nu også er erklæret smittet.

Det har fået Seges Innovation til at gentage, hvad man bør være opmærksom på – ikke alene i Esbjerg Kommune, men i hele Danmark. BVD er nemlig en smitsom virussygdom, som Danmark tidligere har bekæmpet. I 2022 opnåede Danmark BVD-fri status i EU, og det er den status, som lige nu beskyttes ved at suspendere Esbjerg Kommune.

- Ligesom Danmark har en række EU-lande udryddet BVD eller er i gang med et bekæmpelsesprogram. BVD er udryddet i alle de nordiske lande og Østrig, og bekæmpelse er i gang i Tyskland og Irland. I alle øvrige lande er status ukendt, skriver Seges Innovation på Landbrugsinfo.

 

Symptomer på BVD

BVD er en anmeldepligtig virussygdom, som kan variere fra milde til mere voldsomme symptomer. Symptomerne er blandt andet let til moderat feber, nedsat ædelyst, forbigående diarré, rindende øjne og næseflåd samt sår på mund- og næseslimhinde.

Herudover vil man kunne opleve reproduktionsforstyrrelser som omløbninger og/eller kastninger i uventet omfang – eventuelt efterfulgt af svagt fødte kalve eller kalve med medfødte centralnervøse forstyrrelser eller blindhed.

PI-kalve vil udskille virus hele livet

Kalve, som smittes som fostre i første halvdel af drægtigheden, kaldes PI-dyr. En persistent infektion kan opstå, hvis kreaturer i den første del af drægtigheden (op til 125 dage) gennemløber en akut infektion.

- Herved kan BVD-virus passere livmoderen og inficere fosteret, som dermed kan blive persistent inficeret. Dette sker, fordi fosterets immunsystem endnu ikke er udviklet til at genkende BVD-virus som noget, der skal bekæmpes. Resultatet er immuntolerance, og en PI-kalv vil fra fødslen vedvarende udskille store mængder virus hele livet. PI-dyr danner ikke antistoffer mod BVD, konstaterer Seges Innovation.

PI-dyr skal findes og aflives

PI-kalve kan virke normale fra start, måske lidt små og svage. I de følgende måneder vil de dog ofte blive utrivelige og mere modtagelig for sygdom, og der kan udvikles alvorlige symptomer med sår på slimhinderne og i klovspalterne.

- De fleste PI-dyr dør inden for få måneder, men nogle kan overleve i årevis uden at udvise tydelige symptomer. En eventuel PI-ko vil altid føde PI-kalve, skriver Seges Innovation.

Men skal være opmærksom på, at den vedvarende og høje virusudskillelse fra PI-dyr udgør både en betydelig risiko for spredning af infektionen inden for besætningen og en stor risiko for overførsel af smitte til andre besætninger.

- Bekæmpelse af BVD i en smitte besætning drejer sig i høj grad om at finde og få aflivet PI-dyr, forklarer Seges Innovation.

I 2022 opnåede Danmark BVD-fri status i EU, og det er den status, som lige nu beskyttes ved at suspendere den BVD-fri status i Esbjerg Kommune. Arkivfoto

I 2022 opnåede Danmark BVD-fri status i EU, og det er den status, som lige nu beskyttes ved at suspendere den BVD-fri status i Esbjerg Kommune. Arkivfoto

Smitsom kvægsygdom

Seges Innovation gør opmærksom på risikoen for smitte og konstaterer, at den største risiko for at få BVD-virus ind i sin besætning er ved indkøb af dyr.

- Og særligt drægtige dyr, der kan bære et smittet foster, udgør en væsentlig risiko, lyder det.

Dog har de seneste udbrud indikeret, at smitteoverførslen fra udlandet er sket via personer.

- Dette er muligt, da BVD udskilles i stort set alle kropssekreter og ekskrementer inklusiv: gødning, spyt og næseflåd, tårer, urin, sæd, blod, fosterhinder samt mælk, skriver Seges Innovation og gør opmærksom på, at virusset kan overleve i miljøet i uger under de rette omstændigheder.

Tankmælksprøver

BVD er i Danmark en del af et overvågningsprogram. Alle mælkeleverende besætninger overvåges for BVD-antistoffer via tankmælksprøver fire gange om året. Ikke-mælkeleverende besætninger overvåges gennem slagteblodprøver.

Seges Innovation understreger, at BVD udelukkende rammer kvæg og andre drøvtyggere. Derfor udgør sygdommen ingen sundhedsrisiko for mennesker.

- Derfor kan landmanden og dennes familie uden risiko færdes i stalden samt drikke mælken og spise kødet fra en besætning, der er smittet med BVD, lyder det.

Smittet med BVD – hvad sker der?

Mistænkt

Besætningen sættes under offentligt tilsyn, hvis der efter en rutineundersøgelse eller kliniske tegn på sygdom er mistanke om BVD i besætningen. Herefter udtages nye prøver til afklaring af besætningens BVD-status

Smittet

Hvis resultaterne viser, at besætningen ikke er BVD-fri, forbliver den under offentligt tilsyn. Det betyder, at produkter, materialer og dyr kun må flyttes fra besætningen efter tilladelse fra Fødevarestyrelsens veterinærenhed, og at køerne ikke må kælve på græs

Sanering for BVD i besætningen

Der udarbejdes en handlingsplan i samarbejde med Seges Innovation, som skal godkendes af Fødevarestyrelsen

I saneringen for BVD identificeres kreaturer, der er i risiko for at bære et PI-foster. Kælvningen skal så foregå isoleret, og den kalv, der muligvis er en PI-kalv, isoleres og testes. Hvis testen viser, at der sandsynligvis er tale om et PI-dyr, må kalven aflives. Alternativt slagtes drægtige dyr, der er i risiko for at bære PI-foster. Sygdommens biologi indebærer, at sanering kan strække sig over flere år

Erstatning ved BVD-smitte

Seges Innovation administrerer en erstatningsordning, der understøtter gennemførelsen af handlingsplanen for besætningen

Kilde: Seges Innovation

KvægSundhedSygdom