Ubegrænset adgang til alle artikler online
I fredags kom en nyhed fra Erhvervsministeriet: »Demokratiske virksomheder får guidelines for god ledelse«. Afsenderen var erhvervsminister Morten Bødskov (S). Det synes vi er morsomt.
Om det udstiller mediernes røde lejesvende, må man selv vurdere. Måske er det bare suveræn og god journalistik og en super prioritering.
I Solrød Kommune med cirka 24.000 indbyggere er de rundhåndede i forvaltningen. Her har man fyret næsten 10 millioner skattekroner af på at afskedige nu forhenværende topchefer over de seneste tre år.
Fødevarestyrelsen er gået enegang i EU og har skabt unødigt bureaukrati for nød- og gårdslagtning under dække af potentielle habilitetsudfordringer.
Økonomiske muskler i verdensklasse er, hvad der kræves af et samfund, der også i fremtiden vil have velfærd i verdensklasse. En forudsætning herfor er vækst
I »foregangslandet«, som politikerne konsekvent betegner Danmark, må det være ganske bekvemt, at man på sidelinjen har dansk landbrug, man kan bruge som klima-prygelknabe.
FN’s klimapanel IPCC har ændret sine beregningsmetoder for drivhusgasser, hvilket kan ændre forståelsen af dansk landbrugs klimapåvirkning, mener denne læserbrevskribent.
Dieselafgiften, som gradvist begynder at blive indfaset fra nytår, kan landmanden ikke undslå sig. Han har således intet alternativ til dieseldrevne traktorer og mejetærskere
Medicinen er at give erhvervslivet i Europa samme betingelser og støtte – både økonomisk og politisk - som man gør i de lande, virksomhederne skal konkurrere med
Meget tyder på, at de oplysninger om pesticidoverdoseringer, der er beskrevet i medierne, er kraftigt overvurderede som følge af afrundings- og kommafejl ved indberetningen, skriver eksperter fra Seges i dette indlæg.
Det hele indikerer en fremtid med stigende udgifter i de europæiske husholdninger, der synes at blive mødt af en tsunami af regninger, de skal betale. Langt fra alle har råd
Så mens landmand Hansen, den lokale grovvareforretning og egnens maskinhandler pumper solide skattebeløb i statskassen, i håbet om at være effektivt beskyttet mod cyperkriminalitet, skærer CFCS ned
Ligger det egentligt ikke i selve den oprindelige trepartsaftale fra juni, at landbruget står på mål for fagligheden i den del af aftalen, der handler om skovrejsning?
Med vedtagelsen af Natur- og Biodiversitetspakken i 2020 vandt idéerne om vild natur og urørte skove en politisk sejr. Idéerne nedtonede dog konsekvenserne og de åbenlyse dilemmaer, som nu igen toner tydeligt frem som uløste efter, at den grønne trepartsaftale netop er blevet præsenteret, skriver formanden for Bevar de danske skove.
»Dydssignalerende lande som Tyskland har øget energipriserne, ofret deres industri og opgivet økonomisk vækst til fordel for grøn energi«, vurderer Lomborg tørt.
Ikke mindst politikerne i Europa er helt væk, når det gælder kryptovaluta. Derved risikerer vi at bliver jordet endnu mere økonomisk, end vi i dag gør os nogen forestillinger om.
Nogen kan måske hermed få den tanke, at AU-professor Stiig Markagers viden om kvælstof og havmiljø nu også skal eksporteres til vores nabolande.
I den grønne trepart er vi blevet enige om at kigge på mulighederne for at justere i efterafgrødereglerne, inden den nye reguleringsmodel træder i kraft, så det bliver mere fleksibelt for landmanden, skriver fødevareminister Jacob Jensen (V) i dette læserindlæg.
Det, der ser indlysende ud for danske brandingeksperter, har ofte et helt andet liv og perspektiv ude i verden.
Rigsrevisionen retter i en rapport skarp kritik mod kontrollen af landbrugets gødning. Men forstår rigsrevisorerne de komplicerede regler vedrørende landbrugets gødningsregnskaber, efterafgrøder, m.v.?, spørger Jens Lund Pedersen i dette debatindlæg.
Skulle danske landmænd en dags tid ende med at producere fødevarer CO2-neutralt, skal man som erhverv ikke forvente, at CO2-afgiften forsvinder.
At der fødes mange pattegrise i 2024 er ikke et stort problem, fordi kvaliteten af de nyfødte er stærkere og mere vitale end før, skriver grisedyrlæge i dette debatindlæg, som går i rette med kritik af de mange fødte pattegrise i Danmark fra dyrlæge John Haugegaard.
Dette er måske alt sammen værd at minde sig selv om, næste gang man debatterer etableringen af solceller i vores landdistrikter med sin nabo.
Siden en bred politisk aftale blev præsenteret tilbage i juni, har vi ventet på, at aftalen skulle udmønte sig i en konkret lov, som vi kan agere i og efter, skriver Jens Axel Kruchov i denne klumme.
Danske virksomheder bruger årligt 41 millioner arbejdstimer på at indberette lovpligtige data til staten. Det svarer til 25.300 fuldtidsmedarbejdere
Det er »den svære sandhed«, som vil kunne skabe en »kollektiv hjertesorg« blandt de helligste klimakrigere
