Ubegrænset adgang til alle artikler online
Fravænner du uden medicinsk zink – og er der problemer med diarré hos dine grise? Så er du måske den, som Seges Svineproduktion søger, til en ny afprøvning.
Forskning viser, at genetisk selektion for sociale egenskaber øger tilvæksten hos krydsninger. Samtidig viser foreløbige resultater, at grise i grupper med høje sociale avlsværdier har færre ørebid og er roligere.
Miljøstyrelsen har i en række helpdisk-svar beskrevet, at arealet under vådkrybben ikke kan medregnes som andel af det faste gulv. Ifølge Seges Svineproduktion har husdyrbrug, som hidtil har medregnet arealet under krybbe som fast gulvareal, mulighed for enten en retlig eller fysisk lovliggørelse.
Ifølge en svinedyrlæge kan blærebetændelse være medvirkende årsag til flere problemer i soholdet. God vandtilførsel er det bedste forebyggende tiltag.
På trods af coronavirus, der påvirker slagteriarbejdere og har fået fabrikker til at lukke ned, forblev svineslagtningen praktisk taget stabil i april og maj i Brasilien. Derudover har Argentina oplevet et boost i deres eksport af kød, frugt og grøntsager.
Det europæiske marked for svinekød er nu stabiliseret. Der er en jævn efterspørgsel, selv om de store forædlingsvirksomheder i Sydeuropa drosler ned grundet ferie de kommende to uger.
Overvågning i perioder, hvor der er ro i staldene, giver dig en god indikation på, om du i din produktion har styr på vandet. Salgskonsulent Søren Thomsen fra Nutrimin beskriver i et nyhedsbrev, hvordan god vandforsyning kontrolleres og sikres.
- Ønsker du en øget forståelse for din lederrolle, den kompleksitet og de dilemmaer, du står i som leder? Spørgsmålet stilles af svinekonsulent Martin Krusborg i nyhedsbrevet SvineNyt.
Kurset »Svinego’ Driftsledelse er et tilbud fra Seges for driftsledere der ønsker at forbedre deres kompetencer som ledere i svineproduktionen. Næste kursusforløb har opstart midt i september.
Den midlertidige opstaldning og sammenblanding med fremmede søer, som udsættersøer kan opleve, kan være en udfordring for deres velfærd. Det viser ny undersøgelse fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.
Tre medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Ringsted er testet positive for coronavirus, og derfor er omkring 30 medarbejdere sendt i karantæne.
Gang på gang – og senest mandag den 15. juni – skriver Fødevareforbundet NNF i et nyhedsbrev, at de ønsker, at alle grise, der fødes i Danmark, bliver slagtet i Danmark.
Løsningen, hvor et Datamix 5000-foderanlæg kunne styres direkte fra en smartphone, har længe været efterspurgt, men ikke eksisteret. Teknik Partner har nu boksen, der gør det muligt, og det har lettet hverdagen hos mange svineproducenter.
Kina importerede 400.000 tons svinekød i juni måned, viser nye tal.
Kun ved at optimere både på smittebeskyttelse og vaccination er det muligt at kontrollere smitte med influenza imellem karantæne, mennesker og sobesætning. Det er konklusionen i et veterinært speciale.
Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) lancerer et fælles initiativ til global bekæmpelse af afrikansk svinepest (ASF).
Ifølge svinerådgiver Helle Hellemann er årsagen til jernmangel hos nyfødte pattegrise deres hurtige tilvækst med stigning i blodvolumen og antallet af røde blodlegemer. Hvis pattegrisene ikke får tilskud af jern, vil det kunne give en tendens til ringere tilvækst og øget dødelighed.
Noteringen for slagtesvin er fortsat på 10,50 kroner kiloet i den kommende uge, meddeler Danish Crown.
Det er lovpligtigt, at bedriftens BBR-oplysninger er korrekte og stemmer overens med forholdene. Ifølge SvineRådgivningen, er det både nemt og hurtigt at tjekke bedriftens BBR-oplysninger – og få eventuelle fejl rettet.
De tyske myndigheder sætter nu et hegn på 62 kilometer op mod grænsen til Polen for at hindre spredningen af afrikansk svinepest.
Igen i år melder LandboNords fodereksperter om store forskelle på de tilbud, du som landmand kan få på foder i øjeblikket. Derfor opfordrer de til, at det kølige overblik bevares, ved at sende foderhandlerne i licitation, inden der handles.
Hvert år har Seges Svineproduktion tradition for at samle rådgivere, dyrlæger og enkelte svineproducenter til Fagligt Nyt. I år bliver ingen undtagelse.
Seges Svineproduktion er med i arbejdet omkring udvikling af nyt filter, som skal nedbringe risikoen for smitte af luftbårne sygdomme i stalde.
Foder er grundlaget for en optimal svineproduktion. Derfor er det også vigtigt, at man blander foderet korrekt og får det meste ud af sit korn. Og med høsten for døren er en kornanalyse vigtig lige nu, mener svine- og foderrådgiver.
Når en hedebølge rammer Danmark, er det afgørende, at både ventilation og alarmanlæg i stalden fungerer. Hvis ventilationen af en eller anden grund svigter, når det er varmt, går der ikke længe, før situationen bliver kritisk for dyrene
Noteringen for slagtesvin fra Danish Crown vil også i næste uge være på 10,50 kroner, mens sonoteringen også er uændret på 5,10 kroner.
Seges Svineproduktion har indledt et samarbejde med Vilomix. Det sker som led i arbejdet med at løse de udfordringer, der vil komme, når det er slut med at bruge medicinsk zink.