Det var lige før professor Jørgen E. Olesen havde tryllestaven fremme for at finde løsningerne på klimaudfordringerne, da han mandag aften talte for omkring 150 landmænd på den traditionsrige planteaften, som Sargo afviklede i Aulum.

I hvert fald skulle der, hvad han kaldte »tryllepulver« til, for at løse to af de store udfordringer med metangas fra komaver og lattergas fra handelsgødning.

Landbruget skal gennem en betydelig omstilling, hvis Danmark skal nå de internationale klimamål, slog han fast.

Han fortalte, at én af måderne at binde mere Co2 var, at landmændene skulle øge udbyttet af eksempelvis korn med 50 procent og så lade det stå på marken – en fremgangsmåde som han derefter straks efter helt logisk skød ned.

En anden metode er såkaldte »Capture and storage«-værker, der kan binde Co2 i undergrunden. Der skal dog bygges 2-3 anlæg af denne type hver uge i de kommende 30 år, for at de har kapacitet til at binde nok Co2.

En af dem, der rent faktisk gør noget, er kvægavler Anders Nørgaard fra Holstebro. Han har installeret et biogasanlæg på gården, og sat det i værk i sommers. Der er ikke mange, der har erfaringer med anlæg af denne type, så det var som at »bygge en flyvemaskine i luften«, fortalte han.

Han ser det, som en mulighed for danske landmænd at være i front, når det gælde klimavenlighed, for han tror, at klimaaftrykket på et tidspunkt vil blive en parameter i forhold til at markedsføre eksempelvis mælk.

Anders Nørgaards biogasanlæg, der har en samlet entreprisesum på 10,7 mio. kroner – takket være en stor del af arbejdet blev udført af ham selv – kan nu producere 4 mio kwh. strøm, eller hvad der svarer til 1100 husstande. I dag ryger meget store mængder varme ud i forbindelse med strømproduktionen, men det håber han på at kunne udnytte på sigt.

Efter de to indlæg deltes de fremmødte op i grupper, der hørte på SAGROs rådgiveres refleksioner over året inden for salgsafgrøder, kartofler og grovfoder.