En titel at forsvare

 Sidste år vandt Jesper Bundsbæk Nielsens VH Jewel-datter, 3440, prisen som Fjerritslev Dyrskues bedste unge modelko. I år er der meldt otte køer til fra gården i Bratbjerg ved Brovst, og det er igen 3440, der er størst forventninger til. Denne gang i den ældre kategori for tredjekalvskoen.
- Der er en enkelt førstekalvsko, der godt kan gøre det godt, men det er 3440, jeg sætter min lid til. Hun har jo også en titel at forsvare, siger landmanden, der hurtigt spotter favoritten på marken uden for stalden.
30-årige Jesper Bundsbæk Nielsen er i gang med sit tredje år som selvstændig landmand på gården, han har overtaget efter sin far. Udover de 130 årskøer og 190 hektar, har sønnike også overtaget faderens passion for dyrskuer. Jesper har været med ved Fjerritslev Dyrskue siden, han overtog gården i 2016, og inden dag har far Karsten stillet op 12 år i træk.
- Det hører sig ligesom til at stille op til Fjerritslev dyrskue. Det er en hyggens dag, hvor man får lejlighed til at snakke med kollegaer, som man ikke ser så tit, og selvom der selvfølgelig er lidt stress på om formiddagen, når dyrene skal gøres helt klar, så er der altså en vis tilfredshedsfølelse, når det hele er slut og der hænger en blå roset eller måske endda en rød ved koen, fortæller den unge landmand.

Det lokale skue

Det er dog kun Fjerritslev, der er plottet ind i dyrskuekalenderen på gården i Bratbjerg.
- Det er det lokale skue, der er vigtigt for mig. Det er der, man kender flest, og selvom jeg synes, jeg har nogle flotte køer, så er de altså ikke så flotte, at jeg drager land og rige rundt med dem. Det skal også kunne hænge sammen med tiden. Der er jo nok at se til, siger Jesper Bundsbæk Nielsen, der udover sig selv har en polsk medarbejder til at hjælpe med at passe bedriften. Han har dog planer om at få tilknyttet en elev, inden det bliver tid til at høste.

Træk med frontlæsseren

Selvom det af og til kan være en kamp at få tiden til at slå til, skal der nok blive et par timer til at trimme og træne køerne op til dyrskuet. For det er nødvendigt fastslår den nordjyske landmand.
- Alle der stiller op til et dyrskue, gør det vel for at vinde. Og det kommer man altså ikke sovende til. De skal klippes og trænes. Heldigvis har jeg nogle forholdsvis rolige dyr, men de skal alligevel lige ud og trækkes rundt et par gange, siger han.
Og tricket til at lære køerne at gå pænt, har han også overtaget fra sin far.
- Vi starter altid med at binde dem til frontlæsseren og så trække ligeså stille rundt med, så de lærer, at det er rebet, der bestemmer. Ellers kan det være noget af en kamp, hvis de har bestemt sig for, at de altså ikke har lyst til at gå. Men det her virker, konstaterer han.

Ydelsen på vej op

Skulle dyrskuet alligevel ende uden titler til 3440 eller veninderne, er der heldigvis nok at glæde sig over i stalden hos Jesper Bundsbæk Nielsen.
Efter en lidt udfordrende start på livet som selvstændig, hvor mælkeudskrifterne ikke helt har levet op til forventningerne, er ydelsen nu på vej op.
- Jeg havde været lidt skuffet over ydelsen i et stykke tid, da jeg i efteråret opdagede, at fuldfodervognen vejede 10 procent for lidt. Efter det blev rettet, er vi steget med ni kilo EKM pr. dag, så den nu ligger omkring 35 kilo. Sidste år viste kontrollen en ydelse på 9.700 EKM pr. ko. Jeg har et mål om at nå op på 11.000, men om jeg når helt derop i år, ved jeg ikke, siger han.
- Men takterne er gode, og jeg synes generelt, vi har set fremskridt, efter vi har lavet nogle forbedringer de seneste par år. Jeg synes køerne gradvist har rykket sig både med hensyn til eksteriør og rent avlsmæssigt, siger mælkeproducenten, der siden overtagelsen af gården blandt andet har sat bagkant på de hårde betonsengebåse, så køerne nu ligger i granulat og kridt, lavet dybstrøelse og velfærdsafdeling, mens hele staldanlægget er blevet udstyret med LED-lys.
- Vi har lavet nogle tiltag, der giver mere velfærd. Det kommer i sidste ende også mig til gode, konstaterer Jesper Bundsbæk Nielsen, der med tiden håber at kunne udvide besætningen.
- Jeg har lidt en plan om med tiden at få bygget en ny stald, hvilket også vil indebære en eller anden form for udvidelse. Men tingene skal hænge sammen, og der kommer ikke til at ske noget, før mælkeprisen har fundet et godt stabilt niveau. For så længe den fedter rundt omkring de 2,20, er der ingen idé i det, konstaterer han.