Fremtidens gener inden for svineproduktion var omdrejningspunktet, da Porcus endnu engang præsterede at fylde hallen i Vissenbjerg med svineproducenter og deres medarbejdere i forbindelse med svinefagdyrlægernes årsmøde.

De to dansk-baserede selskaber Danbred PS og Danish Genetics, samt britiske PIC og det hollandsk-norske andelsselskab Topigs Norsvin var inviteret til at få hver 12 minutters taletid og dele deres fremtidsvisioner med de mange årsmødedeltagere fra hele landet.

Avlsmål til afstemning

Efter præsentationerne var der lagt op til debat, hvor hele forsamlingen fik mulighed for at blande sig. Det var dog ikke et tilbud, som de mange fremmødte valgte at benytte sig af. Debatten kom aldrig. Derimod var svineproducenterne ikke blege for at gå til mobiltasterne, da holdninger og fremtidsønsker indenfor avlen i stedet kunne afsløres på mere anonym vis via sms-afstemninger.

Afstemningens allerførste test-spørgsmål gik på, hvor mange meter flæskesteg salen indledningsvist havde fortæret ved dette års Porcus-møde.

Her kunne dyrlægerne afsløre, at der var tale om ikke mindre end 10 meter velstegt steg. Derefter gik spørgsmålene over til den mere faglige karakter.

Afstemning om sundhed

Afstemning 1 omhandlede grisenes sundhed – om producenterne foretrak resistens overfor coli? Et generelt mindre behov for antibiotika? Eller modstandskraft mod PRRS? Her ønskede hele 88 procent i salen et generelt mindre behov for antibiotika.

Selvsamme spørgsmål var forinden stillet til de fire avlsselskaber i panelet:

- Mindre antibiotika, det tror vi også er vejen frem. Derfor er der en række besætninger i Danish Genetics, som allerede måler deres antibiotikaforbrug og får det benchmarket med gennemsnittet i Danmark, hvor man blandt andet indenfor klimastalden kan se, at man ligger 10 gange lavere end landsgennemsnittet, lød det fra Mads Kring, Danish Genetics.

- PIC har udviklet en PRRS-fri gris, hvis den blev lovliggjort i verden. Det har man jo ikke gjort, fordi man ikke ved, hvad det betyder. Så hvis I vil hjælpe med at få den gris lovliggjort i verden, så er vi allerede kommet langt der, sagde Niels Pedersen, PIC-Avlscenter Møllevang, blandt andet til dette emne.

Overlevelse og sygdomsresistens

- Jeg tror ikke, at vi kommer til at avle mod specifikke sygdomme. Al erfaring viser, at prøver du på at fjerne en – coli for eksempel - så er der bare andre colier, der popper op og overtager pladsen, og så er vi lige vidt med hensyn til medicinforbrug, og så har vi bare brugt vores selektionskapacitet helt forkert.

- Så vi kommer til at arbejde mere med at få mere overlevelse ind. I princippet så er det jo fuldstændig ligegyldigt, om grisen den dør af en sygdom eller brok. Det, at den dør, og ikke kommer frem til slagt, det er en omkostning for landmanden, lød det blandt andet fra Martin Mølgaard Pedersen, agrarøkonom, Seges på vegne af Danbred.

Hans Olijslagers, CTO, Topigs Norsvin, gjorde det også klart, at de hos Topigs Norsvin helt sikkert avler efter mere sunde og raske grise med en bedre sygdomsresistens. Han pegede blandt andet på, at fremtidens antibiotikaforbrug er nødt til at falde, ligesom frafaldet af zink vil få indflydelse på effektiviteten hos smågrise og vil kræve sundere og stærkere dyr.

Da det kom til afstemning om, hvad der skal prioriteres højest, når det kommer til søernes præstation, så viste resultatet, at 43 procent af svineproducenterne ønskede mere holdbare søer, mens 36 procent ønskede en større mælkeydelse og 20 procent havde et ønske om, at flere patter skulle prioriteres højest.

Større eller mindre kuldstørrelse?

Når spørgsmålet så kom til, hvilken vej vi skal med kuldstørrelsen, så ønskede 67 procent, at kuldstørrelsen fastholdes på nuværende niveau, mens 23 procent ønskede færre totalfødte grise. 10 procent ønskede flere totalfødte grise.

- Hvor går grænsen? Hvornår er det, vi ligesom hiver i bremsen og siger, 18 levendefødte er nok – eller er 20 nok? Vil I lave flere grise, vil I lave færre grise, eller vil I lave bedre grise, eller vil lave dårligere grise, lød spørgsmålet også til avlsselskaberne fra dyrlæge Kristian Viekilde, Porcus.

- Det, som det hele kommer an på, det er selvfølgelig at skabe økonomisk værdi. Om det er 18 eller 19 grise, det kræver jo nogle dokumenterede beregninger. Hos Danish Genetics mener vi, at vi har ramt niveauet, lød svaret blandt andet fra Mads Kring, Danish Genetics.

- Jeg mener, at der stadig er et stort potentiale til at forbedre indenfor svineproduktion. For 15 år siden havde vi ikke drømt om de resultater, vi præsterer i dag. Som genetiker og opvokset på en svinefarm, så mener jeg ikke, at der er en grænse, hvis tingene sker i balance i forhold til genetik og produktionsforhold, lød det blandt andet fra Matt Culbertson, PIC.

Grænsen flytter sig

- Jeg tror også, at vi skal passe på med at snakke om en grænse, for den grænse flytter sig også hele tiden. Med 25 grise pr. årsso havde vi også 10 procent, der døde. Vi sloges med mange dødfødte og med nogle små grise, og det er det samme, vi gør i dag. De små grise i dag er bare under 700 gram, dengang var de under 1000 gram. Dels bliver genetikken for overlevelse bedre og bedre, dels bliver I også bedre til at passe grise, så det flytter sig hele tiden, sagde Martin Mølgaard Pedersen, agrarøkonom, Seges på vegne af Danbred, blandt andet.

Hans Olijslagers, CTO, Topigs Norsvin, vurderer heller ikke, at grænsen er nået endnu. Han pegede dog på, at vi bør tale mere om dødelighed. Ikke mindst i forhold til samfundsaccept.

- Hvis vi ikke fokusere mere på dødeligheden, så mister vi »license to produce«, påpegede Hans Olijslagers.

Foderforbrug og økonomi

Den fjerde og sidste sms-afstemning gik på grise i vækst: Hvad skal der prioriteres højest?

Her stemte 62 procent for fokus på foderudnyttelse, 23 procent på mindre navlebrok, 14 procent på ens voksende grise og blot 1 procent stemte på kødprocent.

Inden sms-afstemningen blev samme spørgsmål stillet til panelet, hvor der også var en generel enighed om, at foderforbruget er afgørende for, at produktionen af slagtesvin i sidste ende resulterer i en god økonomi. Dog var der også overvejende enighed om, at en ensartet vare og en sund og stærk gris er afgørende for en optimeret bundlinje.