Frugtavl udfordret af vejret og prisen

- Vejret og det lave prisniveau.

Så enkelt beskriver Flemming Villebro Jørgensen, der driver en af de fem-seks tilbageværende større frugtplantager på Fyn, udfordringerne for dansk frugtavl.

- Men rent faktisk kan vi jo ikke gøre noget ved hverken vejret eller priserne. Klimaet udvikler sig som bekendt stadig mere ekstremt med milde vinter, nattefrost om foråret og haglbyger om sommeren, der hæver risikoniveauet for frugtavlen betragteligt. Og når det gælder vore afregningspriser, er det reelt kun fem personer, som bestemmer, hvad vi kan få for vores varer, siger frugtavleren fra Revsøre med henvisning til indkøbscheferne hos landets store supermarkedskæder.

Hård frost i april kostede 25-30 procent af udbyttet

Flemming Villebro Jørgensen vurderer her på slutningen af årets frugthøst, at den kolde april med nattefrost helt ned på 7,2 frostgrader den 24. april har kostet omkring 25-30 procent af udbyttet i hans 46 hektar plantage med æbler og pærer.

Helt galt gik det dog sidste år, hvor et ekstremt haglvejr i juli trak hen over den østfynske plantage på Adamsgård ved Revsøre, blot en halv kilometer i luftlinje fra Storebælt.

- Det kostede mig i størrelsesorden fem-seks millioner kroner, og havde vi ikke fået ideen til konceptet, som vi døbte »Hjælpen«, var tabet blevet endnu større.

Hjælpepakker

Hjælpen er en internetbaseret platform, hvor Flemming Villebro Jørgensen sælger most og andre produkter, blandt andet marmelade produceret af fanger på fynske fængsler, og i år også juletræer, som lokale producenter ellers ikke ville kunne afsætte til grossister til fornuftige priser.

- Det har været en succes, med stor opbakning fra både trofaste og fra stadig flere nye kunder fra hele landet, og sågar Grønland. Vi er ganske enkelt nødt til at hjælpe os selv og andre, når de store indkøbere ikke vil, konkluderer frugtavleren midt i travlheden med plukningen af årets tilbageværende høst og afsendelse af pakkerne fra Hjælpen samt Gårdmosteriet, som er frugtplantagens eget brand indenfor kvalitetsmost.

Mosten fra stedets mosteri afsættes udelukkende til bagere og specialbutikker, samt til Dansk Supermarked, mærket som kædens eget kvalitetsmost.

Får kun tre kroner kiloet

De bedste æbler fra plantagen, hvor der kræves en diameter mellem 65 og 80 mm og uden nogen form for misvækst eller skader, afsættes til Orskov Foods i Oure, der som grossist sælger kvalitetsæblerne videre til de danske supermarkedskæder.

- Vi får kun cirka tre kroner kiloet, mens prisen i frugtafdelingerne er løbet op i 25-28 kroner, hvis de ikke lige er på tilbud. Det er de danske æbler desværre ofte, ligesom mange øvrige lokale kvalitetsprodukter. Det er helt horribelt, og ville aldrig kunne finde sted i lande som Frankrig eller Italien, hvor man hylder lokalområdernes friske varer, og hvor forbrugerne gerne betaler for denne kvalitet.

- Det vil danskerne egentlig også, men det slår ikke igennem, når supermarkederne bruger danske varer som slagtilbud. Det er i mine øjne en helt forkert strategi, ikke mindst fordi det jo er mig og mine kolleger, som har risikoen og skal betale prisen i form af den lave afregningspris, som i sidste ende truer vor eksistens og dermed dansk frugtavl.

Som solbær-historien

Flemming Villebro Jørgensen frygter, at der vil ske det samme for danske æbler og pærer, som det er sket for dansk solbærproduktion.

- Ingen ville betale produktionsprisen, og med en kilopris på 50 øre blev alle danske solbærplantager ryddet. Nu er verdensmarkedsprisen oppe på 6,50 kroner, men der er ingen danske kvalitetsbær at opdrive.

For den østfynske frugtavler er det uforståeligt, at danske fødevarer skal sælges så billigt.

Ønske: En 25-øre mere

- Der er jo penge og mad nok i samfundet, men den koster ikke noget. I stedet burde god kvalitet kunne oppebære en fair pris, således forbrugerne kunne være med til at værne om de unikke danske produkter. Med det nuværende prisniveau må vi hele tiden skrue ned på omkostningssiden, hvilket resulterer i ringere produkter og manglende udvikling. Samtidig har vi ingen mulighed for at udføre det håndværk, vi brænder så meget for.

For at frugtavl kunne blive en fornuftig forretning, burde afregningsprisen ifølge Flemming Villebro Jørgensens regnestykke blot hæves med 1,50 kroner.

- Eller 25 øre pr. frugt til os var nok til at vende vor produktionsøkonomi fra fiasko til succes. Og det er jeg faktisk sikker på, at forbrugerne gerne vil betale, for fortsat at kunne købe friske danske æbler og pærer i supermarkedet.