Formidling og forædling af fremtidens kartofler

- Der er en stigende efterspørgsel på de specielle sorter, som for eksempel Blå Congo.

Peter Bay, indehaver af Skiftekær Økologi på Tåsinge, har været i kartoffelbranchen i 30 år og sælger blandt andet læggekartofler til gårdbutikker. Han mærker et svagt stigende salg i forhold til de specielle sorter indenfor spisekartofler.

- Der sker noget nu, og det er det, der skal til. Vi skal over i de specielle sorter, for at det rykker noget.

Da Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Seges Innovation inviterede til netværksdag hos Skiftekær Økologi onsdag den 3. august, var det med fokus på sorter, klimaaftryk og sygdomme i spisekartofler.

Dagen blev dog også benyttet til at vende kartoflens fremtid på spisebordet, da de omkring 20 avlere, konsulenter og specialister mødtes til en faglig snak og en tur i marken for at se de 13 forskellige kartoffelsorter, der er med i et landsforsøg i forhold til skimmel og skinfinish hos Peter Bay.

Færre spiser kartofler

Ifølge konsulent Malte Nybo Andersen fra Seges Innovation er det i dag mindre end hver fjerde dansker, der til aftensmad har kartofler på tallerkenen, mens der for 10 år siden var kartofler på hver tredje danskers tallerken.

- Hos de unge er der kartofler på 23 procent af aftensmadstallerknerne. For 55-74-årige er det 41 procent, fortalte konsulenten videre, da han i sit indlæg blandt andet kom ind på udviklingen i afsætningen af den danske spisekartoffel.

På mødet kunne arrangørerne fortælle, at man fremadrettet ønsker at arbejde bredt med øget oplysning, herunder formidling af den gode historie omkring kartoflen og det at gøre kartoflen spændende, når forbrugerne skal vælge ude i butikkerne.

Kendskabet til kartoflen er nemlig lav blandt de yngre forbrugere, hvor tiden til tilberedning i køkkenet ofte nedprioriteres, eller der mangler inspiration til en ellers alsidig anvendelse. Kartoflen er heller ikke med i Fødevarestyrelsens officielle kostråd, selvom det i en folder fra »Danske Kartofler« blandt andet lyder, at kartoflen er mættende for få kalorier og generelt sundere end mange tror, at kartoflen er en vigtig kilde til C- og B-vitaminer og i øvrigt har et højt indhold af antioxidanter, mineraler og kostfibre.

- Kartoflen er en dansk og lokal kvalitetsafgrøde. Den passer godt til danske forhold og så er det måske den afgrøde, som passer bedst ind i den plante- og klimabaserede dagsorden, stod der endvidere i folderen, som Malte Nybo Andersen på mødet henviste til.

Det øjet ser

Deltagerne ved netværksmødet var enige om, at kundernes valg som regel afgøres af, hvad øjet ser.

Skinfinish og kartoffelproduktionens udfordringer med skimmelsygdomme som Sølvskurv og Black-dot er dermed ikke alene vigtige i forhold til udbytte og spireevne under svære angreb, men rent kosmetisk koster det frasortering og er afgørende i forhold til afsætning og salg i detailhandlen, da pletterne betyder ekstra tid under tilberedningen af kartoflen, der så »skal« skrælles.

Det handler dermed om friskhed, og at der skal være fokus på det, som øjet ser, da kunderne ude i butikkerne sammenholder med kartoflerne fra Egypten, der også ligger ude på hylderne.

Ideelt for kartoffelavl

- Dyrkning af kartofler i Sydamerika går mere end 10.000 år tilbage. Kartoflen er en vigtig basisføde i Andesbjergene fra 1500 – 500 f.v.t og kartoflen ankom til Europa cirka 1567.

Lars Bødker, landskonsulent hos Seges Innovation beskrev historien om kartoflen, der i dag er den femte mest producerede afgrøde i verden. Han påpegede endvidere, at enhver, der arbejder med kartofler, skal unde sig selv at tage til Sydamerika og hente viden fra der, hvor kartoflen kommer fra.

- I Peru har de kartofler af utroligt varierende udseende og smag. De går rigtig meget op i smag, fortalte Lars Bødker og viste billeder af farvestrålende og finurligt formede kartofler.

Spændende kartofler, der dog vil kræve et stort arbejde og en stor investering at få forædlet og ud til en stadig forholdsvis lille målgruppe i Danmark, lød det på netværksmødet, da de specielle knolde blev drøftet som en mulighed for at øge interessen hos de danske forbrugere.

Skimmel i fokus i forædlingen

Landskonsulenten satte imidlertid også fokus på udviklingen i kartoffelskimmel, der også kom til Europa – Første bølge i 1845-1852, mens anden bølge af kartoffelskimmel kom til Europa i 1976.

- Vi er i et bælte, der virkelig giver gunstige forhold for kartoffelavl. Vi ligger fuldstændig ideelt, når vi snakker klima og i forhold til risikoen for kartoffelskimmel, så ligger vi også lidt bedre, end de lande vi konkurrerer med, forklarede Lars Bødker og viste på kort for 2020 og 2021, hvordan skimmelrisikoen så ud for kartoffeldyrkningen i perioden juni til september i de pågældende år.

Ifølge landskonsulenten betyder sædskiftet noget i forhold til udfordringerne med kartoffelskimmel. Kartoffelskimmel tilpasser sig forholdene og sorterne. Det kommer tidligere og tidligere i sæsonen og der skal arbejdes i forebyggelse ved hjælp af blandt andet resistente sorter.

Kartoffelskimmel har imidlertid ikke haft den store fokus i forædlingen igennem tiderne, da man i den konventionelle verden har kunne klare problemet med pesticider. Der har i forædlingen i stedet været fokus på så mange andre ting, som for eksempel rust, cystenematoder, brok og udbytte og skind finish. Skimmelresistens er imidlertid kommet på dagsordenen nu.

- Forædlerne har for alvor fået fokus på forædlingen af resistente sorter nu, fortalte Lars Bødker.