Måske var dine omkostninger til gødning i marken for høje i 2019? I hvert fald kan der i en ny, foreløbig analyse fra Patriotisk Selskab ikke spottes nogen tydelig sammenhæng mellem udbyttet i marken i 2019 og den gødning, der blev brugt.

- Vi kan se på tallene, at der er nogen, der har brugt gødning som normeret, og nogle, der har brugt mindre, men stadig er nået frem til fornuftige udbytter, siger driftsøkonom i Patriotisk Selskab, Sarah Lilaa.

Ifølge rådgivningsselskabet tyder tallene på, at der flere steder er brugt for mange penge på gødning.

- Det kan skyldes, at der har ligget rigtig meget uudnyttet gødning i jorden fra 2018, som så er blevet brugt i 2019 i stedet for, vurderer planteavlskonsulent Kasper Kjær Olsen, Patriotisk Selskab.

Afveg standardplan

Han og Sarah Lilaa vurderer, at tallene peger på en mulighed for at forbedre driftsledelsen på nogle ejendomme.

- Det er vigtigt at have modet til at afvige den plan, man har lagt, når man med sit kendskab til jorden og planterne kan se, at det giver mening. Det gælder på alle områder; det kan også være, at det viser sig, at man for eksempel kan spare en behandling (med sprøjten, red.), siger Kasper Kjær Olsen.

De driftsledere, der befinder sig på ejendomme, der tjener penge, er netop kendetegnet ved, at de kender afgrøderne og deres marker, vurderer de to konsulenter.

Men er det ikke satset at afvige planen ved for eksempel at give afgrøden mindre gødning end i et standardår?

- Alt er jo på sin vis et sats i landbruget, men nej, jeg vil egentlig ikke kalde det specielt satset, når man baserer en beslutning på sin faglige viden. Der er ikke noget, der er standard. Allerede under tørken i 2018 snakkede vi jo om, at nu ville der ligge rigtig meget kvælstof i jorden til næste afgrøde, siger Kasper Kjær Olsen.

- Så jeg vil sige, at driftslederne på de pågældende ejendomme egentlig bare har fulgt med i, hvad der er blevet snakket om. Men selvfølgelig kræver det is i maven at afvige den plan, der er lagt.

Aktiv ledelse

God driftsledelse handler også om at handle afgrøderne på det rigtige tidspunkt, siger Sarah Lilaa.

- Vi kan se, at de rigtigt store ejendomme har noget volumen, når de handler korn. Og så har vi nogen, der følger salgssignalerne fra AgroMarkets, og dem kan vi også se handler væsentligt bedre end dem, der bare handler efter høst.

- Så aktiv driftsledelse og management skaber positive resultater. Det kunne vi også se i 2018, selvom det var et dårligt høstår. Det er de dygtige, der laver resultaterne, siger driftsøkonomen.

Rapporten fra Patriotisk Selskab viser desuden, at det er frøarealerne, der har de højeste dækningsbidrag. Udfordringen for dem, der vil producere frø, er imidlertid, at det ikke er alle forundt.

- Hvis du skal have en fod indenfor på frømarkedet, kræver det, at du i forvejen formår at producere kvalitet – hvilket igen understreger værdien af god driftsledelse. Det er et hårdt marked, og samtidig er der blevet skåret betragteligt i kontraktarealerne i 2019, konstaterer Patriotisk Selskab.

Roer mindre attraktive

Derudover er det ikke længere så attraktivt at producere roer, som det har været.

- Roer er ikke længere en højværdiafgrøde. Du skal helst have over 150 hektar, før det kan betale sig at dyrke roer, og du kan med fordel være meget opmærksom på omkostningsstyring. Roearealer under 100 hektar ædes op af omkostninger til især maskinstation, lyder det fra Patriotisk Selskab.

Analyserne fra Patriotisk Selskab er baseret på 50 ejendomme med i alt 34.652 hektar. Gennemsnitligt er ejendommen på 630 hektar planteavl.

Rådgivningsselskabets nye rapport, »Driftsanalyser 2019/20 – foreløbige resultater«, har desuden analyser af svinebrug.

morten@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 75 76 96

Planter