Et dæk skal ikke længere »bare« være bæredygtigt for den maskine, det er monteret på. Det skal også i klimamæssig forstand være bæredygtigt.

Det er filosofien hos Trelleborg, der har sat kursen mod en fremtid, hvor sporene efter traktorer med Trelleborg-dæk kun skal kunne ses i jordoverfladen – ikke i landmandens klimaregnskab.

- Vi lancerer adskillige forskningsinitiativer, herunder avancerede dækforbindelsesopskrifter, bæredygtige komponenter og nye miljøvenlige polymerer (gummi, red.), for at reducere det miljømæssige fodaftryk for det moderne landbrug og samtidig forbedre landbrugets produktivitet, lyder det fra Trelleborg-koncernen.

Rene som sne

På Agritechnica har dækfirmaet i samarbejde med Massey Ferguson som et marketingkoncept udstillet et kulstoffrit, hvidt TM1000 Progressive Traction-dæk på MF’s »Next Concept Tractor«.

Dækket er monteret på ekstra lette fælge sammen med Trelleborg CTIS + Inside, der er et centralt dæktryk-reguleringssystem, som giver traktorføreren mulighed for at pumpe op eller udtømme dæktrykket direkte fra traktorkabinen i henhold til det anbefalede tryk beregnet af Trelleborg Load Calculator-software.

jll@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 48