BioCirc sætter deres første containerløsning i drift i denne måned. Et anlæg som kan skille sand og gylle, så sandet genbruges i sengebåsene i kostalden, og gyllen bliver klar til biogas.
Virksomheden BioCirc indgik i sommer et samarbejde med DLG, der omhandler deres nydesignede containerløsninger til sandseparation. For to måneder siden stod et endeligt design klar, og siden er der solgt fem anlæg i Danmark, hvor det første sættes op i slutningen af november og de fire næste i februar.