Miljøministeren fik sjællandske input

WORKSHOP Hvis der er én ting, som er fuldstændig sikkert i den her verden, så er det, at danske landmænd i den kommende periode vil blive mødt med flere grønne krav.

Det slog miljøminister Lea Wermelin (S) fast med syvtommersøm, da hun – sammen med en række landmænd – for nylig deltog i en workshop i Lynge i Nordsjælland, der var arrangeret af Tænketanken Frej, Nordsjællands Landboforening og DLG.

Formålet var at give ministeren en række input fra landbruget forud for den natur- og biodiversitetspakke, som regeringen har forpligtet sig til at komme med i det forståelsespapir, der blev lavet med resten af rød blok i forbindelse med regeringsdannelsen. Tidligere har miljøministeren bebudet, at pakken blev udskudt til næste år, men det har et flertal i Folketinget været meget utilfredse med, så ministeren indkalder i løbet af efteråret partierne til drøftelser om pakken.

En pakke der altså kommer oveni den klimahandlingsplan for landbrug og vandområdeplaner, som også er på vej i dette efterår.

Bunden opgave

Fra miljøministeren blev der takket for inputtene, hun fik. Hun påpegede, hvor vigtigt det er, at landbruget spiller med i stedet for at kæmpe imod.

- Det er en fuldkommen bunden opgave for regeringen, og for det flertal der er på Christiansborg, at det klimaaftryk og det miljøaftryk, der er for landbruget, skal ned. Det kan der bare ikke være to meninger om.

- Og vi kan ikke bare lade det alene være op til frivillighed. Kommer I ikke med konkrete løsninger, kommer der andre konkrete løsninger fra Christiansborg, lød det advarende fra Lea Wermelin.

Under mødet fik ministeren serveret flere konkrete forslag til, hvordan man fra landbruget mener, der kan ske en forøgelse af biodiversiteten. Mange af forslagene skal hun dog drøfte med EU, hvis det skal kunne lade sig gøre.

Forslag om pointsystem

Ministeren blev blandt andet foreslået, at reglerne for brakslåning skal gøres mere intelligente, så arealerne ikke skal være slået inden faste datoer, men på tidspunkter, som giver mest mening i forhold til biodiversitet.

Der blev udtrykt ønske om at kunne sætte sin indhegning længere inde på markerne, hvilket vil give mere natur i kanterne. Som reglerne er i dag, bliver EU-støtten kun givet til de indhegnede arealer.

Det blev fremhævet, at der er behov for bedre uddannelse af både landmænd og konsulenter i forhold til at se løsninger for biodiversitet. Jordfordeling og udtag af landbrugsjord med biodiversitetsformål blev også nævnt.

Og så blev det i øvrigt især understreget, hvor vigtigt det er, at ministeren får sikret, at man ikke risikerer at miste sin støtte, hvis et areal, hvor man har gjort en stor naturindsats bliver §3-beskyttet.

Undervejs kom der også et forslag om, at der bliver udviklet et form for pointsystem, som bliver tildelt til de landmænd, der gør en ekstra indsats.

Store muligheder

Fra Niels Dengsø Jensen, bestyrelsesformand i DLG, lød det til miljøministeren, at man fra DLG’s side ser store muligheder i, at landbruget selv griber dagsordenen på biodiversitetsområdet.

- Vi ser faktisk ret lyst på fremtiden. Vi ser det her som en mulighed for erhvervet i at »gen-brande« sig selv over for samfundet. Og så har vi nogle forretningsmuligheder på den anden side, sagde DLG-formanden, der i øvrigt fortalte, at hjemme på sin egen bedrift har han i dag for eksempel tre kilometer med blomsterstriber.

- Helt konkret tror vi i DLG, at svineproduktionen falder rimelig markant i Danmark i løbet af nogle år. Det kan man selvfølgelig begræde, men man er nødt til at forholde sig til det.

- Og så vil vi altså stå med X antal hundredetusinde hektarer, som skal bruges til noget andet end foder, sagde Niels Dengsø Jensen, der nævnte lupin, hestebønner og græs i forskellige afskygninger, som de arealer i stedet vil kunne bruges til.

- Vi ser ret store muligheder. Der kommer til at ske noget, som også vil blive rimelig stort for landmandens bundlinje på sigt, fastslog Niels Dengsø Jensen.