Angreb af stængelnematoder er stigende i de danske roemarker, oplyste Finn Sørensen fra Agricenter, Nordic Sugar, på vintermøde for sukkerroedyrkere.
Hen i sensommeren har flere sukkerroedyrkere oplevet, at et område i deres ellers pæne og kraftige roemark pludselig får halvvisne blade, der ligger slapt ned på jorden.
Det fortalte agronom Finn Sørensen fra Agricenter, Nordic Sugar, på et onlinevintermøde for sukkerroedyrkere.
- I disse markpletter ser man roer, som er døde, og andre der er delvist rådne. Man finder angreb på roen begyndende i siden omkring jordoverfladen, og som breder sig ind igennem hele roen, forklarede han og tilføjede:
- Topskiven med bladfæsterne kan let sparkes af den ellers fuldt rådne roe. Angreb kan forveksles med bormangel eller rhizoctonia, tørråd.
Svære at bekæmpe
Angrebne starter allerede på roeplanternes kimbladstadie og efterfølgende.
- Her kan man finde de unge roeplanter med fortykkede og forvredne blade, der viser angreb af stængelnematoder. De ikke har noget med de meget omtalte cystenematoder at gøre.
Angreb er værst i fugtige og kølige forår og forekommer mest i pletter i roemarkerne.
- Det er ofte langstrakte markpletter i kørselsretningen, da stængelnematoderne spredes med redskaber som harve, plov og såmaskine, lød det videre fra Finn Sørensen.
Forekomsten af stængelnematoder i Danmark har været stigende i de seneste 15 år. Når man først har fået stængelnematoder i marken, er de også vanskelige at komme af med og kan ligge i marken i mange år.
Forebyggelse
Stængelnematoderne er cirka en millimeter lange rundorme, der lever i vandhinden på jordpartiklerne.
- De kan hurtig opformere sig med flere hundrede æg pr. larve og har mange værtsplanter inden for afgrøder og ukrudt. Bestanden kan blive i jorden i 10 til 20 år, når den først er etableret, meddelte Finn Sørensen, der også svarede på dette spørgsmål:
Hvordan slipper man af med stængelnematoder, når man først har fået den ind i marken?
- Sædskifte hjælper sjældent, da stængelnematoderne har mange værtsplanter også inden for ukrudt. Udsættelse af roernes såtid et par uger kan hjælpe lidt, men giver udbyttetab. Valg af olieræddike frem for sennep ved efterafgrøder vil forebygge angreb.
- Men det er vigtigt, at de roer, som har fået angreb af stængelnematoder, tages op tidligt. De egner sig heller ikke til lagring i kule. Ved meget kraftige angreb skal man helt undgå at tage roer op.
Speciel dansk sort
Heldigvis har man i Tyskland og Schweiz – hvor stængelnematoder er mere udbredte – fundet sortsforskelle i modtagelighed af stængelnematoder.
De danske roesorter har ifølge Finn Sørensen endnu ikke denne sortsforskel, bortset fra sorten Lomosa 2020 B, der bruges herhjemme i økologiske sukkerroer.
For at få mere erfaring med Lomosa-sortens mindre modtagelighed for stængelnematoder, vil Agricentret på Nordic Sugar i år gerne udlægge striber med denne sort hos roedyrkere, der har fået plet-angreb af stængelnematoder i deres roemarker.
- Man skal dog ikke gå i panik ved at opdage mindre pletter i sine roemarker, men være opmærksom på problemet og gerne forebygge, sluttede Finn Sørensen.