Overtaksationskommissionen har slået fast, at Aalborg Kommune fortsat har et økonomisk mellemværende med lodsejerne i Lille Vildmose. Derfor var grundlaget for at sætte gang i naturgenopretningsprojekt ikke på plads, mener lodsejerne.
LILLE VILDMOSE - Sagen er ikke slut endnu. Vi er blevet trådt så meget på over de seneste år, at vi stadig er langt fra en værdig afgørelse, fastslår Hanne Jensen, der sammen med sin bror, Hans Jørgen Thomsen, driver Kongstedlund Gods ved Lille Vildmose, hvor de også er lodsejere.
Vildmosen har de seneste år har været omdrejningspunktet for en strid mellem Aalborg Kommune og Lodsejerne.
Tilbage i 2007 blev lodsejerne i Lille Vildmose tilkendt op til 80.000 kroner pr. hektar i erstatning efter en fredningsafgørelse. Værdien af området blev dengang anslået til 100.000 kroner pr. hektar – de 80.000 skulle så gøre det ud for det værditab fredningen indebar, da muligheden for blandt andet gødskning og pløjning forsvandt.
Siden er arealet blevet en del af et EU Life-projekt, hvor en dæmning skal oversvømme området. Dermed er muligheden for afgræsning med videre forsvundet, og lodsejerne har reelt mistet den sidste landbrugsværdi, der var i jorden.
Aalborg Kommune har imidlertid holdt på, at alt var afregnet, og lodsejerne ikke var berettigede til yderligere erstatning. Det var forudsætningen for at man i 2018 satte gang i gravearbejdet.
Arbejdet blev dog bremset af protester fra lodsejerne, og affødte i oktober sidste år en demonstration med omkring 200 lodsejere og andre støtter. Det resulterede i, at 33 landmænd blev anholdt og ført væk med politiets »salatfad«. Siden har politiet frafaldet alle sigtelser mod de anholdte.
Principiel afgørelse
Mens kommunen hele tiden har hævdet at have sit på det tørre i forhold til økonomiske mellemværender med lodsejerne, slog Taksationskommissionen sidste år fast, at lodsejerne er berettigede til de sidste 20.000 kroner for hver hektar – i alt godt 3 millioner kroner, da sagen efter oversvømmelserne hører ind under Vandløbsloven og ikke længere Fredningsvejledningen. Den kendelse blev anket af både kommune og lodsejere – kommunen, fordi man mente alt var afregnet og lodsejerne fordi man mente, at 20.000 kroner var for lidt.
For nylig kom så endnu en glædelig nyhed til lodsejerne: Overtaksationskommissionen har fastslået, at de med udgangspunkt i priser fra 2017, hvor Life-projektet blev sat i søen, og ikke niveauet i 2007 er berettiget til 27.000 kroner pr. hektar – i alt giver det lidt mere end 4 millioner kroner.
- Det er en rigtig glædelig nyhed, og en principiel afgørelse, som slår fast, at Aalborg Kommune ikke havde noget grundlag for at gå i gang med arbejdet, da al betaling til lodsejerne ikke var gjort op, siger advokat Anders Stoltenberg, Sønderby Legal, der har ført sagen for lodsejerne.
- Det er en juridisk afgørelse, der har slået Aalborg Kommune tilbage til start og som også kommer til at give genlyd i forhold til lignende sager. Afgørelsen viser, at man ikke bare kan feje lodsejerne af banen, siger advokaten, der sammen med lodsejerne nu vil drøfte, om man er tilfredse med Overtaksationskommissionens afgørelse.
Forventer spil efter reglerne
Hos lodsejerne er der udbredt tilfredshed med kendelsen, selvom man endnu ikke har afgjort om, man vil stille sig tilfreds med beløbet.
- Overtaksationskommissionens afgørelse viser igen, at vi får ret, så snart der kommer noget, der ligner en dommer ind over sagen, konstaterer talsmand for lodsejerne, drænmester Preben Clausen, der ikke er overrasket over afgørelsen.
- Da Fredningsnævnet i sin tid traf sin afgørelse stod det klart og tydeligt, at afgørelsen ikke havde bonusvirkning i forhold til anden lovgivning. Og da folk dengang valgte at acceptere beløbet var det i forventningen om, at man kunne blive ved med hive græs op af den gode humusjord. Havde vi dengang vidst, at området var blevet til en sø, var vi ikke gået med til det. Så ville vi have krævet, at kommunen eksproprierede jorden, siger Preben Clausen, der er skuffet over Aalborg Kommunes ageren i sagen.
- Man forventer at en offentlig myndighed spiller helt efter reglerne. Og i det her tilfælde synes jeg faktisk ikke, at reglerne er så svære at forstå. De havde ikke ret til at gå i gang med projektet, før alt var afklaret. Og hvis vi bare havde valgt at tro på myndighederne, havde vi stået med nul og niks nu, konstaterer han.
Håber på værdig løsning
Mens det er et skridt i den rigtige retning, at sigtelserne efter sidste års anholdelser i vildmosen er frafaldet, og at lodsejerne nu igen har fået medhold ved Overtaksationskommissionen, føler Hanne Jensen stadig, at der er lang vej til enighed og et potentielt samarbejde med Aalborg Kommune.
- Jeg vil ikke finde mig i at høre en rådmand stille sig op på tv og sige, at han stadig mener, vi har gjort noget ulovligt, når politiet har afgjort det modsatte. At arbejdet skulle være afsluttet inden udgangen af 2019 for at få støttekronerne fra EU viste sig også at være løgn. Derfor håber jeg også, at jeg får et opkald fra borgmester Thomas Kastrup Larsen med en invitation til at finde en løsning og et beløb, som vi kan være tilfredse med, så kommunen kan overtage jorden. For jeg synes faktisk, det er et dejligt og fint projekt, de har gang i. Jeg synes bare ikke, det er fair, at jeg og de andre lodsejere skal betale det, fortæller hun.
Det var ved redaktionens deadline ikke lykkedes at træffe rådmand Hans Henrik Henriksen, By-og landskabsforvaltningen Aalborg Kommune.
Advokat: Falsk EU-præmis udløste politistatsmetoder
Med politiets hjælp tvang Aalborg Kommune sidste år lodsejerne fra deres jord, og satte sig i besiddelse af Lille Vildmose.
- Offentligt begrundede rådmand Henriksen kommunens handling med, at det hastede med at sætte sig i besiddelse af ejendommen inden 2020, da kommunen ellers risikerede at miste millioner af støttekroner til Life-projektet. Det var en falsk EU-præmis, siger advokat med speciale i EU-ret, Hans Sønderby Christensen.
- Tværtimod er der masser af fleksibilitet i støttereglerne. Det er muligt at udskyde færdiggørelsen, hvis støttemodtager har en god grund, og verserende sager om rettigheder til ejendommen er naturligvis en saglig og god grund. Det sagde jeg allerede dengang, og i dag ved vi, at kommunen også selv vidste det, for det fremgår nemlig af kommunens korrespondance med EU-Kommissionens repræsentant. Der var således masser af tid, og kommunen havde ingen grund til at sætte magtapparatet ind, udtaler advokaten, som ikke vil udelukke yderligere juridisk efterspil.
- I min tid som EU-advokat og med praksis fra sager fra i hvert fald 10 EU-lande med potentielle overgreb mod virksomheder har jeg aldrig set noget lignende. Det tætteste fortilfælde var da Frankrig blev dømt, fordi fransk politi ikke havde gjort nok for at beskytte nogle udenlandske landmænd mod overgreb fra franskmænd, men at se et tilfælde som dette, hvor politiet sættes ind af en offentlig myndighed med magt på en falsk EU-præmis, er ikke set før. I Mozambique og Nicaragua ville man måske ikke blive overrasket over den slags politistatsmetoder. Men at en lokal myndighed i et EU-land vil bruge magt mod private virksomheder på falske EU-præmisser, overgår enhver fantasi, lyder det fra advokaten.
Det siger loven
Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.
§ 19. Vandløbsmyndighedens godkendelse af et projekt, der forudsætter tilladelse eller godkendelse efter bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven eller fiskeriloven kan først meddeles, når der foreligger endelig afgørelse efter disse bestemmelser.
Stk. 2. Godkendelse af et projekt skal indeholde endelig afgørelse om eventuelle økonomiske spørgsmål, om arealerhvervelser og rådighedsindskrænkninger samt om erstatning for disse.
Kilde: retsinformation.dk