Den nyfødte gris må i dag kæmpe mere for at sikre sig tilstrækkelig råmælk. Det er virkeligheden for den nyfødte gris, efter at kuldstørrelserne hos de danske svineproducenter er vokset markant.  Det stiller nye krav til svineavlerne om, at have ekstra fokus på at sikre grisene nok næring: 

- Virkeligheden er, at den stærkeste får mest, og den der kommer først har mindre konkurrence for at optage råmælken. Hver gris skal optage 25 ml råmælk for at få antistoffer nok til at kunne klare sig, og det kan de ret hurtigt gøre, idet mange grise optager op til 50 ml ved første diegivning, hvor både tarmen og maven kan fyldes, fortæller Nikolaj Stidsen, der er svinekonsulent i LMO Svin. 

6,4 kg råmælk

Ifølge svinekonsulenten producerer søerne i gennemsnit 6,4 kg råmælk i forbindelse med faringen, hvilket er antistoffer nok til over 250 grise. Store kuldstørrelser betyder dog, at der er mangel på råmælk: 

- Hvis alle grise optager samlet ca. 600 ml, så er der jo kun råmælksenergi nok til de første 10 grise, og det svarer jo ikke ret godt til det aktuelle niveau for kuldstørrelse. Derfor er det vigtigt, at vi med store kuldstørrelse sætter fokus på at sikre antistoffer og energi nok til den enkelte gris, siger Nikolaj Stidsen.  

Han understreger dog, at en del af grisens energibehov kan erstattes af mælk fra anden so og måske suppleres af andre energikilder: 

- Når vi har fokus på råmælksforsyningen, så er det også værd at bemærke, at der i forsøg ikke er dokumenteret en forskel på råmælk fra egen mor eller fra anden so i besætningen, hvilket gør det markant nemmere for farestaldspersonalet at få puslespillet til at gå op, forklarer han. 

Muligheder for overlevelse

LMO Svin arbejder løbende på at undersøge de muligheder svineproducenterne har for optimere på grisens overlevelses muligheder og sikre råmælk.

Ifølge Nikolaj Stidsen viser erfaringer, at så længe faringen er i gang er al fokus på at sikre en god faring, og dermed bliver sikring af råmælksforsyningen ikke prioriteret tilstrækkeligt til før efter faringen er overstået.

Men den strategi fungerer ikke længere, forklarer LMO’s svinekonsulent: 

- Råmælkssikring bør starte allerede under faringen, og for de dygtige farestaldspassere er der flere muligheder for at optimere. Splitmalkning under faringsprocessen kan for eksempel bruges, hvis man mangler søer at sætte de første og største grise til. Når grisen har optaget 25 ml, så har den optaget antistoffer nok fra soen til at kunne klare sig. Så kan man vælge at flytte grisen til en anden so, mens resten af kuldet får lov til at die den nødvendige mælk. Hvis vi hele tiden sikrer at grisene får energi nok ved en anden so, så er der ikke noget sundhedsmæssigt i vejen for at vi flytter dem, siger Nikolaj Stidsen. 

FAKTA - Hvad kan du gøre? 

  • Allerede når faringen er i gang skal vi begynde at være aktive i arbejdet med sikring af råmælk til alle grise.
  • 4 timer efter grisen er født, kan de første og største flyttes til en so der har faret inden for det seneste døgn og hvor der stadig er let adgang til mælken.
  • Splitmalkning, under faringsprocessen kan bruges hvis man mangler søer at sætte de første og største grise til.
  • I kampen om råmælk skal vi huske på at når grisen har optaget 25 ml så har den optaget antistoffer nok fra soen til at kunne klarer sig, mens resten af den nødvendige mælk drejer sig om at få energi nok, altså hvis vi kan sikre at grisene får energi nok ved en anden so så er der ikke noget sundhedsmæssigt i vejen for at vi flytter grisen.
  • Inden personalet går hjem på de store faringsdage skal der være lavet plads hos nogle nyfarede søer, så når der nattelukkes er det nemt at flytte de første og største grise væk fra de farende søer.
  • Marker de nyfødte grise som ligger ved søerne når der foretages nattelukning, og derved har personalet et godt overblik om morgenen over hvilke grise der kan laves ammeso til straks og derved skabe mere plads til øvrige grise.
  • Hurtig etablering af mindsteamme er stadig det bedste værktøj til at øge overlevelsesmulighederne for de små grise.
  • Fokus på at sikre plads ved yveret ved at fjerne de grise som har optaget deres andel af råmælken.