- Der var ingen banker, der ville låne hende penge. Overhovedet. Og i langt de fleste tilfælde var der ingen banker, som overhovedet ville være med sammen med Vækstfonden. Vi synes ellers selv, at vi havde en rigtig god case.

Sådan fortæller driftsøkonom Thomas Christensen fra Landbrugsrådgivning Syd om en opgave med at skaffe Emma Nørgaard finansiering til at rejse en økologisk gedemælkebedrift på sine forældres gård ved Videbæk. Vækstfonden har ydet hende et lån på 2 millioner kroner til ombygninger og indkøb af dyr.

- Det eneste banken skulle var at stille en kassekredit til rådighed på 300.000 kroner. Og de kunne få både pant og transport på afregningerne fra mejeriet og sikkerhed for efterbetaling og for EU-tilskud. Så de var sikret langt ud over det, de risikerede. Men det var et kæmpe, kæmpe problem, fortæller han.

 

Løb hovedet mod muren

Der var flere årsager til, at der var ved at gå kuk i Emma Nørgaards fremtidsplaner som selvstændig landmand. Dem satte hun skred i ret hurtigt efter at have afsluttet sin grunduddannelse som landmand i januar sidste år og siden en supplementsuddannelse som produktionsleder i sommer. Den tog hun, da hun ikke lige fandt et job i løbet af den første måned efter skolegangen.

- Vi rendte hovedet mod muren mange gange, fordi hun er ung og ikke rigtigt havde erfaring med geder. Hun er 22 år gammel og har jo ikke lige 20 års erfaring. Og så har hun heste som hobby, så hun har ikke kunnet spare mange penge op, konstaterer Thomas Christensen.

Emma Nørgaards engagement med Vækstfonden og med hendes bank faldt på plads kort før jul. Hendes budget viser, at der allerede er løbende overskud på bedriften med de foreløbigt 180 moderdyr, hvis mælk hun sælger til Sømælk, som sælger det videre til mejerier. Emma Nørgaard her netop fået miljøgodkendelse til 525 malkegeder, som er hvad hun tror, at hun kan nå op på at have inden for tre år.

Det er alt sammen planer, som modnedes i løbet af året.

 

 

Måtte købe geder på forhånd

- Jeg var lige blevet færdig i januar på Grindsted Landbrugsskole som faglært landmand og skulle egentlig bare ud og have et arbejde. Jeg har passet køer under hele uddannelsen og var nok egentlig kørt lidt død i køer. Der gik meget tid med det, og jeg har heste herhjemme og rider både mine egne og andres heste. Og når man har passet køer i så mange timer, så er man bare brugt, når man skal hjem og ride bagefter. Jeg synes også, at det er rart at kunne have noget fritid, så det ikke kun er arbejde alt sammen, fortæller hun.

Hvor flere banker slet ikke skulle nyde noget af at hjælpe Emma Nørgaard i gang, også selv om Vækstfonden var med på vognen fra starten, så mærkede Thomas Christensen også til Vækstfondens skrappe kreditvurdering af lånemodtagernes personlige kompetencer. Inden hendes lånearrangement var faldet på plads, og hun havde pengene, så Emma Nørgaard sig nødsaget til straks at købe en besætning af geder fra Øselund Gedeosteri ved Varde, for at handlen ikke skulle gå hende af hænde.

- Sådan en mulighed får man ikke hver dag, påpeger hun.

 

Tager selv risikoen

Det opfattede Vækstfonden som en lakmusprøve på hendes personlige kreditværdighed og ikke en som et fejlgreb, fortæller Thomas Christensen.

- De sagde fra Vækstfonden, at det da nok ikke var så ringe. For så fik de set, hvordan hun reagerede under pres. For sådan en situation vil hun jo nok komme i igen.

- Vækstfonden er nærmest ude at løfte dynen og stille en masse kringlede spørgsmål. De presser folk for at se, hvad de kan. Og de stiller krav om afrapportering, fortæller han om Vækstfondens måde at arbejde på.

Thomas Christensen roser også Vækstfonden for at tage hensyn til Emma Nørgaards familieforhold. Gården ejes af hendes stedfar, som har et barn fra et andet ægteskab. Og Vækstfonden var indstillet på, at stedfaren ikke skulle løbe nogen økonomisk risiko ved Emma Nørgaards projekt.

- Det ville ikke have været rimeligt, og Vækstfonden kunne godt se, at vi skulle prøve at holde ham uden for det. Så på den måde er Vækstfonden med til at få ting til at glide. De tør tro på folk.

 

Svært at få lån til specialproduktion

- Alle snakker specialproduktion. Især de unge mennesker, som kommer ud af landbrugsskolerne. Men det er uhyre svært at låne til en specialproduktion, fordi man ikke kan trække benchmark-tal ud for noget, som måske kun ti andre i Danmark laver, siger rådgiveren.

Emma Nørgaard fortæller, at driften er lagt an på ombygninger af en eksisterende ridehal, der er opført i forbindelse med, at familien har haft opstaldet heste for fremmede. Også en malkebygning er indrettet i et ombygget maskinhus. Det går Vækstfondens lån blandt andet til, også selv om stedfaren fortsat er ejer.

- Vækstfonden ville gerne være med, selv om jeg ikke har fast ejendom, men bare har lejet mig ind, konstaterer Emma Nørgaard.

Gederne fandt hun på at satse på efter også at have overvejet både tyrekalve, svin og mink.

 

Kræver indsigt i økonomi

- Vi skulle oprette tre stier og støbe to foderborde og bygge en lille malkestald ved siden af ridehal. Det har ikke krævet supermeget at installere, siger Emma Nørgaard, som begyndte at malke gederne i løbet af december, da de havde fået kid.

- Jeg bruger al min tid på dyrene, men vi forsøger at gøre det så nemt som muligt for os selv. Både min mor, min papfar og min kæreste vil gerne hjælpe med det her, fortæller hun.

Omvejen over den halvt år lange, ekstra uddannelse som produktionsleder fortryder hun ikke.

- Jeg er glad for, at jeg fik det med. Man får en større indsigt i økonomi, som man egentlig burde have som faglært landmand. Ellers skulle den uddannelse bare hedde noget andet end faglært landmand, for jeg synes ikke, at man kan kalde sig landmand, hvis man ikke har noget økonomisk indsigt. Især ikke hvis man vil være selvstændig eller bare vil ud som driftsleder.

Så skal man have en idé om, hvad tingene koster, og hvad man kan gøre for at gøre det billigere, siger Emma Nørgaard.