HKScan Denmark har ved en rutinemæssig egenkontrol
konstateret salmonella i en prøve udtaget hos virksomheden.
Derfor tilbagekalder HKScan Denmark nu de produkter, som kan
være opfattet.
- Dette fund er sporadisk, men fødevaresikkerhed for
forbrugerne altafgørende og derfor tilbagekalder vi varepartiet med det samme.
Heldigvis kan vi med denne hurtige reaktion få stoppet langt størstedelen af
produkterne inden de når ud i kølediskene og dermed kan komme i forbrugernes
indkøbskurve, siger kvalitetschef i HKScan Denmark A/S Gert Kristensen i en
pressemeddelelse.
Fødevarestyrelsen oplyser, at følgende produkter er kaldt
tilbage:
- Hel kylling, ”Smagfuld” 1350 gram
Varenummer 51103680, produktionsdato 30. april.
- Hel kylling, ”Nordkylling” 1200 gram
Varenummer 51102896, produktionsdato 30. april.
- Hel kylling, ”Nordkylling” 1600 gram
Varenummer 51102897, produktionsdato 30. april.
Hel kylling, ”Smagfuld” er solgt i Rema1000 butikker
Hel kylling, ”Nordkylling” er solgt i Lidl butikker.
Styrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller
til at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.