Fødevareministeren vil slippe høns fra berigede bure med siddepind, sand og redekasse ud blandt tusindevis af høns med intakte næb.
I en ny handlingsplan for fjerkræ sætter regeringen penge af til landmænd,
der er villige til at omlægge burægproduktionen til alternative
produktionsformer.
- Jeg er glad for, vi nu støtter omlægning fra burægproduktion
til alternativer, herunder specielt økologi, med 40 millioner kroner. En høne,
der lever hele livet i et lille bur, er efter min overbevisning ikke nogen glad
høne, meddeler fødevareminister Dan Jørgensen (S).
- Vi har et etisk og moralsk ansvar for at sikre, at de millioner
af kyllinger og høns, vi har i dansk landbrug, behandles godt. Med disse tiltag
forbedres dyrevelfærden betragteligt, mener Dan Jørgensen ifølge en
pressemeddelelse.
Handlingsplanen indeholder 22 tiltag fordelt på fem områder:
· 40
millioner kroner i tilskud i 2015 til producenter, der ønsker at omlægge til en
produktionsform, hvor hønsene ikke går i bure.
· Lovgivning
for opdræt af hønniker, som blandt andet får mere plads.
· Æglæggende
høner: Forbud mod næbtrimning. Initiativer mod høj dødelighed. Opfølgning på udviklingen
af tidlig kønsselektering for at undgå aflivning af hanekyllinger.
· Slagtekyllinger:
Der igangsættes forskningsprojekter, der kortlægger forekomsten og årsagerne
til trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger.
· Optimeret
kontrol: Fødevarestyrelsen gennemfører en kampagne med fokus på ulovlig
indførsel af fjervildt. Reglerne for stalddørssalg lempes og overvågningsprogrammet
for fugleinfluenza justeres.
I Danmark produceres årligt mere end 100 millioner slagtekyllinger,
og cirka 3,2 millioner høner lægger 69 millioner kg. æg. Næsten 4.000 mennesker
er beskæftiget inden for fjerkræsektoren i Danmark, og vi eksporterer æg og
fjerkrækød for knap 3 milliarder kroner årligt.