Svineprisen stiger

Det gode vejr har fundet vej til Nordeuropa, og det smitter til dels af på markedet for fersk svinekød.

Sådan lyder det fra Danish Crown i torsdagens markedsberetning, hvor underdirektør i eksportafdelingen Søren Tinggaard dog efterlyser en længere periode med godt vejr:

- Når solen skinner, så lægger det ret hurtigt en hånd under priserne på nakker, bove og produktionskød, men vi skal have en længere periode med grill-vejr bredt over det nordlige Europa, før det kan løfte priserne, siger han i markedsberetningen.

- Lige nu bliver der virkelig lagt arm mellem indkøbere og sælgere. Det, der meget vel kan blive afgørende for prisudviklingen i de kommende uger, er størrelsen på lagrene rundt omkring, og i den sammenhæng kommer vejret i Mellem- og Nordeuropa formentlig til at spille en afgørende rolle, tilføjer han.

Noteringen for både svin og søer stiger hæves med 20 øre pr. kilo.

Læs også