Hvad nu, Putin?

Torsdag gav Samuel Rachlin sin egen vurdering af, hvordan og hvornår den nuværende Ruslandskrise ender

Ruslands 140 millioner indbyggere har nu et bruttonationalprodukt, der ikke er meget større end Hollands.

Rusland er derfor ikke længere en økonomisk stormagt, men et stort landområde med mange natur- og energiressourcer. Og så har de atomvåben.

- Siden Sovjetunionens fald for cirka 25 år har Rusland haft enorme muligheder for at udvikle sig økonomisk. Men det er ikke rigtig sket, og nu føler man sig som et ydmyget og forurettet land.

Det fortalte Samuel Rachlin torsdag eftermiddag i Brædstrup ved Horsens for en stor gruppe medlemmer fra organisationen Danish Farmers Abroad, som alle har etableret landbrugsproduktion i udlandet - flere også i Rusland.

De store, danske landbrugsvirksomheder med produktion i især Østeuropa er om nogen interesserede i at høre, hvor den nuværende Ruslandskrise med boycut af svinekød og andre vestlige landbrugsprodukter vil ende.

Og ikke mindst hvorfor krisen overhovedet er kommet hertil, hvor det - udover danske landmænd - faktisk er den russiske befolkning, der lider mest.

Hvorfor og hvor ender det?

Samuel Rachlin er selv født i Rusland - i Sibirien, hvor han er vokset op. Som journalist er han mest kendt som mangeårig udlandskorrespondent for DR og TV2 i Moskva og senere Washington.

- Putin er jo manden, som har iscenesat krisen, og man skal både se på hans baggrund og den anderledes russiske kultur, for at forstå hvorfor, påpeger Samuel Rachlin og fortæller om personen Putin:

- Putin er født i Leningrad af fattige forældre, som boede usselt i tredje baggård. Putin klarede sig dårligt i skolen, var lille af vækst og fik altid på snotten af de andre. Han dumpede til optagelsen i det kommunistiske ungdomskorps, Pionererne, som dengang var adgangen til al videre karrierer i Sovjetunionen.

Resultatet blev, at Putin kastede sig over selvforsvar og trænede intensivt judosport, hvor han fik bedre succes.

- Vil du klare dig, så gå i offensiv selvforsvar. Det blev Putins opfattelse og redning, fortæller Samuel Rachlin videre.

Napoleon-kompleks

Som ung lykkedes det Putin at komme i KGB, hvor han hurtigt steg i graderne og kom til Moskva. Her fik den utilregnelige præsident Boris Jeltsin øje på ham, og da Jeltsin fortumlet skulle forlade præsidentposten, indsatte han som sin efterfølger nu Putin, der var blevet KGB-chef.

- Som den lille mand, Putin er af statur, har han et Napoleon-kompleks om at blive lagt mærke til og skabe noget stort til sit eftermæle. Det skal få Rusland tilbage på verdensscenen.

- Det første lever han nu ud med sin medieoptræden som macho-mand i bar overkrop, der klarer alle opgaver og vinder i alle sportsgrene. Det andet giver ham ønske om at genskabe det gamle, russiske imperium fra omkring zartiden – altså længere tilbage i tiden end under Sovjetunionen.

Hybrid-krig

Endelig skal Putins politiske spil sættes ind i den anderledes, hårde, russiske kultur, hvor det blandt andet kan være en anerkendt taktik at lyve godt og grundigt - og helst overgå hinanden i hvem, der kan lyve mest.

- Det har vi set i stor stil omkring fremmede soldater i Ukraine, hvor Putin siden marts sidste år højlydt har benægtet, at det er russiske soldater, påpeger Samuel Rachlin. Der var på ingen måde russiske soldater i Ukraine - selv om det på ingen måde har været svært at støde på nogen.

- For nylig har Putin så endeligt meldt ud, at selvfølgelig har der hele tiden været russiske soldater i Ukraine, og selvfølgelig løg han alt det han kunne. I den russiske befolkning anerkendes det som »godt spil«, der har givet resultat i form af tilbageføringen af Krim-halvøen til moder Rusland.

I international politik har Putins optræden startet et nyt begreb: Hybrid-krig. Det omfatter et ligeligt mix af medier, kommunikation og militær.

Game of chicken

Som en nation af skakspillere holder russerne af at spille og gerne barske udfordringer. Kendt er også det såkaldte »Game af chicken« - kyllingespillet. I korthed er det to biler, der på en øde vej kører med høj fart kører med retning mod hinanden. Den, der først viger, er en kylling.

- Putin er i gang med et spil »Game of chicken« med Vesten, understreger Samuel Rachlin. Og han vil ikke være den første, der viger. Baggårds-drengen har lært ikke at vise svaghed.

Han har nøje vurderet reaktionerne på annekteringen af Krim-halvøen. Vesten ville fnyse og lave restriktioner - men ikke mere. Og Rusland kunne lave mod-restriktioner.

Og på trods af de skader på de russiske samfund og befolkning, som modrestriktionerne giver, elsker russerne Putin for sin frækhed og udfordring overfor Vesten. 

- Alt sejler i Rusland - undtagen flåden, som jeg plejer at sige, smiler Samuel Rachlin.

Kan ikke stoppe nu

Konklusionen er derfor klar fra Samuel Rachlins side.

Putin kan ikke stoppe nu. Han kan ikke skræmmes med sanktioner fra Vesten til at føje sig og dermed vise svaghed.

- Tværtimod er det meget sandsynligt, at han vil gå endnu videre og provokere i måske Baltikum, vurderer Samuel Rachlin. Ikke så meget provokation at det rejser en militær reaktion fra Vesten. Men nok til at forarge og udfordre EU og USA - og dermed score flere point indenlands.

Eneste udvej er derfor, at der rejser sig indenlands protester. Og på det sidste er der begyndt at komme brok fra ikke mindst de velhavende russere, som bliver klemt at Vestens restriktioner.

- Et attentat mod Putin eller et kup kan synes eneste vej til at stoppe den retning, som Putin har lagt, mener Samuel Rachlin, som naturligvis ikke vil opfordre til det.

Putin kan i princippet sidde til 2024. Lige nu er han tre år henne i sin seksårige valgperiode.

Landbrug i dårlig forfatning

For det russiske landbrug skulle det umiddelbart være gode tider med importforbud af udenlandske landbrugsprodukter. Flere af de danske landbrugsvirksomheder har da også store fordele af de aktuelt høje afregningspriser.

- Men russisk landbrug er mange steder i en meget dårlig tilstand, fortæller Samuel Rachlin, der netop har besøgt sin hjemegn i Sibirien.

Afslutningsvis fortæller han om en lokal radiostation, der sendte et ugentligt spørgeprogram om alt fra kærestesorger til erhvervsforhold. En spørger sendte det filosofiske spørgsmål: - Er der håb i en håbløs situation?

Studieværten misforstod spørgsmålet og afviste det: - Vi kan desværre ikke svare på spørgsmål om russisk landbrug.     

Læs også