I debatten om landbrugspakken, forudsættes det fra
flere sider, at hvis landbrugsfamilierne bruger mere gødning på markerne,
bliver det på bekostning af miljøet. Men er det en rigtig forudsætning?
Bliver der udvasket mere nitrat, hvis der tilføres
mere kvælstof?
Forskerne bruger beregninger. Teoretiske modeller, der
bygger på gamle forudsætninger. Det er svært at forstå for lægmand, at
forskerne forudsætter, at selvom glasset kun er 70 procent fyldt og man hælder
17 procent mere i, så påstås det, at vandet i glasset løber ud over kanten. Det
er den måde, man argumenterer.
De glemmer at bygge det faktum ind, at udbytterne og
kvaliteten stiger. Det er hele formålet med mere gødning.
Først når man tildeler mere gødning, end planterne
skal bruge til at lave udbytte og kvalitet, kan der ske en udvaskning. Men også
dette er usikkert. For den eventuelle ekstra gødning, som planterne ikke kan
optage, skal bruges til at binde kulstof (CO2) i jorden i form af organisk
materiale. Derfor er min forudsigelse, at der ikke kan måles et dårligere
vandmiljø nogen steder, selv om landbrugsfamilierne bruger mere gødning.
Der diskuteres omkring effekten af de cirka 100.000
overløb af spildevand og de 380.000 husstande, der ikke er tilsluttet et
rensningsanlæg. Det er rigtigt, at det kun er cirka 10 procent af den samlede
mængde kvælstof, der kommer ad den vej. Men det er en farlig form for kvælstof,
der fjerner ilten fra vandmiljøet og derfor er medvirkende til iltsvind. Tilmed
er det organiske kvælstof fra spildevand, skyld i det såkaldte »liglagen«, der
lægger sig på bunden af fjordene, oven på et i forvejen tykt lag af slam.
Det er således ikke udvaskning af nitrat fra
landbrugsarealerne, der er skyld i iltsvind og dårligt vandmiljø. Den nitrat,
der om vinteren udvaskes naturligt fra landbrugsarealer, økologisk eller ej og
naturarealer, er længe forsvundet ud i de store have, når iltsvindet starter i
varme somre.
Den netop vedtagne landbrugspakke indeholder krav om
målinger ved vandløbs udløb til fjorde. Resultatet vil være, at forskerne må
erkende, at det er ikke nitrat fra landbruget, der giver dårligt vandmiljø.
Hele teorien om landbrugets kvælstof, bygger på forkerte forudsætninger. Det
vil forskere og politikere konstatere inden for det næste år.
Vi får nok ikke en undskyldning. Men at få ret, er
også ok.