Danske agro-teknologi virksomheder er på vej ind på det malaysiske marked, men der er plads til mange flere, lyder det fra Eksportrådet
I Malaysia arbejder regeringen
på at forbedre det traditionelle landbrugs ydeevne. Derfor efterspørger de hjælp
og erfaring fra udlandet, oplyser Eksportrådet.
Derfra konstaterer man, at
danske agro-teknologi virksomheder er på vej ind på det malaysiske marked – men
at der er plads til mange flere.
Det er specielt etablering af
store kvæg- og mejerienheder, der fokuseres på, og derfor efterspørger man
viden om malkedrift, foderudnyttelse og stalddrift.
- Der er et marked for
vandfiltrerings-, rense- og pakkemaskiner, høstmateriel, foderanlæg, maskinel
til mejeri, slagterimaskiner og maskiner til fødevareforarbejdning, knowhow om
staldrift med videre, skriver Eksportrådet på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Ifølge rådet er ambassaden i
kontakt med malaysiske myndigheder, distributører og malaysiske producenter,
der viser interesse for danske produkter og virksomheder inden for landbrugs-
og fødevaresektoren.