DC: Kødprocent kan optimeres gennem avl

Genetikken er en væsentlig faktor, når kødprocenten i svinekødet skal i vejret

Danish Crown har præsenteret nye krav til kødprocenten, og hos slagterigiganten peger man på, at svineproducenter derfor skal være opmærksom på ikke at have for mange svin med for lav kødprocent.

Og her er genetikken en væsentlig faktor, og den primære bidragyder til kødprocenten hos slagtesvinet er duroc-sæd samt genetikken hos moderen, påpeger Danish Crown.

- Hvis der indkøbes duroc-sæd og alle søer er indkøbte LY-polte, bør genetikken ikke volde problemer for at opnå en optimal kødprocent, siger Per Knudsen fra DC Rådgivning på Danish Crowns egen hjemmeside.

- Er ens slagtesvin derimod produceret på baggrund af hjemmeavlede polte og/eller intern KS, så kan en lav kødprocent meget vel stamme herfra.

Fra den 4. maj introducerer Danish Crown nye regler for kødprocenten i indleverede slagtesvin. Det betyder, at noteringsfradragene for en lav kødprocent bliver større.

Læs også