Skovejere skal ud af busken

Der er i år afsat knap 40 millioner kroner til skovrejsning, lyder det fra Naturplant

Til næste år kommer der nye regler for skovrejsning, oplyser Naturplant, der har specialiseret sig i skovrejsnings- og naturprojekter.

Herfra peger man på, at det derfor at sidste chance for tilskud med det gamle landdistriktsprogram, hvor en stor pulje penge er øremærket til skovrejsning.

- Naturstyrelsen har netop afholdt informationsmøde om de fremtidige ændringer i skovrejsningsordningen – og der er ingen tvivl om, at det for rigtig mange jordejere kan være fordelagtigt at søge om skovrejsning i år, lyder det fra skovfoged hos Naturplant Peter Kjøngerskov.

Han oplyser, at der i år er afsat 38,8 millioner kroner til skovrejsning:

- Desuden er der lempet på kravene til skovenes størrelse, så det nu i flere tilfælde end tidligere er muligt at modtage støtte ned til to hektar. De jordejere, der anlægger skov nu får muligheden for at lave en fordelagtig investering, der vil øge herlighedsværdien på deres ejendom og vare i flere generationer.

Lempelsen og den store pulje penge vil betyde, at sandsynligheden for at få tilsagn til skovrejsningsstøtte i år er meget stor – uanset, om det er en mindre eller en stor skov, det drejer sig om, vurderer man hos Naturplant.

Der er ansøgningsfrist for skovrejsning i perioden 1. marts til 15. april.

Læs også