Dyrkning af maltbyg kræver indsigt og rettidig omhu

I ti år har Hans Jørgen Nielsen, Åsum ved Odense, dyrket maltbyg med succes

»Kundskab er magt. Uvidenhed er trældom. Fremad bondemand - Fremad«

Lars Bjørnbaks ord tilbage fra 1800-tallet falder en lige for, når man besøger planteavler Hans Jørgen Nielsen i Åsum, lige øst for Odense.

Hans Jørgen Nielsen har de seneste ti år dyrket maltbyg med stor succes, og har alle årene haft en aftale med Carlsberg-bryggerierne om opformering af de såkaldte Carlsberg-sorter.

Håndværk

- Vi får cirka 300 kilo maltbygfrø stillet til rådighed af Carlsberg, og så forventer de, at vi får det optimale ud af dem.

- Men det er ikke venstrehåndsarbejde at dyrke maltbyg, understreger Hans Jørgen Nielsen. Man skal ville det, og sætte sig ind i, hvad det er, man har med at gøre.

- Det er håndværk helt ud i fingrene. Afgrøden skal efterses, og man skal være på pletten rettidigt. Det nytter ikke noget, at man kører den på rutinen. Så kan det alt for let gå galt.

Kræver ordentlig kernekvalitet

Den erfarne planteavler understreger, at det, når det drejer sig om maltbyg, ikke alene er et spørgsmål om tons pr. hektar, men i lige så høj grad af stor værdi, at man får en ordentlig kernekvalitet.

Hans Jørgen Nielsen har selv gennem årene ligget med proteinindhold omkring de 10 og en sortering oppe omkring de 97. Sorteringen skal ifølge kravene være minimum 90 og proteinindholdet mellem 9 og 11.

Og hvordan lykkes det så for ham?

- Først og fremmest er det den afgrøde, vi har blandt de højest prioriterede. Det betyder, at vi hvert år erkender, at vi bliver nødt til at tage noget kvælstof fra en af de andre afgrøder, så vi kan give maltbyggen 120 kilo kvælstof pr. hektar.

Gødning af to omgange

Hans Jørgen Nielsen deler gødningen således, at halvdelen placeres ved såning og den anden halvdel så snart, at man kan se sprøjtesporene. Dermed oplever han, at maltbyggen kommer godt fra land, og får den mængde kvælstof, der er nødvendig for en god kernekvalitet med et reguleret, tilpasset proteinindhold.

- Selvom det de senere år har strammet til med brug af kvælstof, har vi fastholdt at have fornuftigt proteinindhold og fornuftig sortering. Men det har krævet en erkendelse af, at det er nødvendigt at nedprioritere kvælstofmængden til en af de andre afgrøder, siger Hans Jørgen Nielsen, og fremhæver, at også forfrugten er vigtig.

- Vi vælger altid en forfrugt, som man eksempelvis også ville bruge til hvede. Det er vigtigt, at vårbyggen startes op så gunstigt som overhovedet muligt. Vi pløjer jorden og sår mellem 250 og 275 planter pr. kvadratmeter samtidig med, at vi placerer halvdelen af gødningen.

Hans Jørgen Nielsen benytter en almindelig NPK 21-3-10 gødning og sår med en Väderstad kombisåmaskine.

Ukendte sorter

Den fynske planteavler kender ikke de tildelte Carlsberg-sorter på forhånd. Han har både oplevet sorter, der var bløde i strået, nogle der knækkede i nakken og nogle, der spirede uens frem. Men alle har han fået en fornuftig kernekvalitet ud af.

- Min væsentligste begrundelse er den ekstra kvælstoftildeling.

Men også brug af vækstreguleringsmidlet Modus og en større kemiindsats end tidligere er blandt Hans Jørgen Nielsens begrundelser for, hvorfor lige netop han har held og dygtighed med at dyrke maltbyg.

- Da vi ikke kender sorterne og dermed ikke deres svampefølsomhed, starter vi op med svampebekæmpelse allerede ved første ukrudtsbekæmpelse. Og jeg må erkende, at vi bruger væsentligt større mængder, end vi har gjort, før end vi begyndte med maltbyggen. Men det alene i erkendelse af, at det er nødvendigt, siger han.

- Der er heller ingen tvivl om, at der er behov for vækstregulering, især efter vi er gået op i kvælstofmængde. Ligger maltbyggen sig, ryger kvaliteten lige med det samme.

Større rodnet

Hans Jørgen Nielsen fremhæver ligeledes Modus’ virkning under jorden.

- Ikke nok med, at vi undgår, at byggen lægger sig, men jeg er også overbevist om, at Modus har en effekt på rodudviklingen. Vi opnår et større rodnet med brugen af vækstreguleringsmidlet, og dermed et lettere optag af de vigtige næringsstoffer.

Hans Jørgen Nielsen dyrker 236 hektar, hvoraf maltbyg udgør de 16 hektar. Derudover har han hvidkløver, vinterbyg til fremavl, rajgræs, vinterraps og hvede. Primært de to sidstnævnte afgrøder bøder for maltbyggens ekstra behov for kvælstof.

- Og så er gyllevogne forbudt på mine arealer, understreger Hans Jørgen Nielsen. Jeg kan ikke styre min kvælstoftildeling og den usikkerhed det bringer, og de strukturskader de tunge vogne laver, er negativt.

- Der skal ikke mange negative ting til, før end kvaliteten ryger, fastholder den fynske maltbygavler.

Læs også