Slagtekalvebesætninger skal screenes for MRSA

L&F, Kvægs bestyrelse har besluttet at sætte fokus på MRSA i kvægbesætninger

Hos Landbrug & Fødevarer (L&F), Kvæg følger man udviklingen omkring MRSA meget nøje. Det skriver KvægNyt.

Heri konstaterer dyrlæge i Seges Henrik Læssøe Martin, at alt peger på, at MRSA kun findes i ”ubetydeligt omfang” i kvægbesætninger.

- Infektionen ser ud til kun at optræde sporadisk, og kvæg har tilsyneladende en tendens til spontant at rense sig for infektionen, siger han til KvægNyt.

Baggrunden for den antagelse er både danske og udenlandske undersøgelser.

Alligevel har L&F, Kvægs bestyrelse besluttet at give området særlig opmærksomhed. Det betyder, at man i år i samarbejde med DTU Veterinærinstituttet gennemfører en screening af slagtekalvebesætninger.

Læs også