BL: Økonomien i landbruget kan reddes med ordentlige rammevilkår

Hovedårsagen til landbrugets aktuelle svære situation er ikke den finansielle sektor, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.

En række banker åbnede tirsdag op for muligheden for at sløjfe milliongæld hos kriseramte landmænd. Og det glæder hos Bæredygtigt Landbrug.

 

- Det er positivt, at mange danske pengeinstitutter, både store og mindre, tydeligvis har forstået alvoren i den øjeblikkelige økonomiske situation for danske landbrugsfamilier. Signalet fra bankernes side om gældseftergivelse er derfor i udgangspunktet prisværdigt, lyder det fra adm. direktør Bjarne Nigaard, Bæredygtigt Landbrug, i en kommentar.

 

Han har dog også har et »men«.

 

- Men egentlig vil vi i dansk landbrug gerne have lov til at stå ved vores gæld. Der kan selvfølgelig findes enkelte undtagelser, hvor det kan siges, at bankerne bærer en væsentlig del af skylden for en uhensigtsmæssig stor gæld på grund af dårlig rådgivning og for aggressivt salg, men generelt står vi ved, at gælden har været nødvendig at optage… Og at vi også derfor selv skal afdrage den, lyder det.

 

Hele årsagen til al den gæld landbruget skyldes nemlig kun for en brøkdel af tilfældene svage konjunkturer og dårlig afsætning gennem årene, mener Bjarne Nigaard.

- Næ, den altoverskyggende hovedårsag er, at dansk landbrug igennem snart tre årtier ikke har fået lov til at konkurrere på lige vilkår med andre; At vores rammevilkår har været så snærende og overregulerende, at reel indtjening ikke har været mulig i dansk landbrug.

 

- Derfor er løsningen også ligetil: Lad os få ordentlige rammevilkår. Hvis bare de var på niveau med reglerne i Tyskland eller Sverige vil dansk landbrug kunne servicere en gæld på 200 mia. kr. mere, end vi kan i dag, lyder det det fra BL-direktøren.

 

Han mener også, at det yderligere vil spare debatten om, hvorvidt økonomiske indgreb har kunnet betale sig bedst for de, der har forgældet sig mest, mens de, der ’kun’ skylder det halve ikke kan få gældseftergivelse.

- At der generelt for alle kan blive behov for afdragsfrihed i en periode, mere rimelige bidragssatser og lavere men fortsat differentierede renter osv., kan så være en anden snak, kommer det fra Bjarne Nigaard.

Læs også