Hovedårsagen til landbrugets aktuelle svære situation er ikke den finansielle sektor, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.
En række banker åbnede tirsdag op for muligheden for at
sløjfe milliongæld hos kriseramte landmænd. Og det glæder hos Bæredygtigt
Landbrug.
- Det er positivt, at mange danske pengeinstitutter, både store og
mindre, tydeligvis har forstået alvoren i den øjeblikkelige økonomiske
situation for danske landbrugsfamilier. Signalet fra bankernes side om
gældseftergivelse er derfor i udgangspunktet prisværdigt, lyder det fra adm.
direktør Bjarne Nigaard, Bæredygtigt Landbrug, i en kommentar.
Han har
dog også har et »men«.
- Men
egentlig vil vi i dansk landbrug gerne have lov til at stå ved vores gæld. Der
kan selvfølgelig findes enkelte undtagelser, hvor det kan siges, at bankerne bærer
en væsentlig del af skylden for en uhensigtsmæssig stor gæld på grund af dårlig
rådgivning og for aggressivt salg, men generelt står vi ved, at gælden har
været nødvendig at optage… Og at vi også derfor selv skal afdrage den, lyder
det.
Hele
årsagen til al den gæld landbruget skyldes nemlig kun for en brøkdel af
tilfældene svage konjunkturer og dårlig afsætning gennem årene, mener Bjarne
Nigaard.
- Næ,
den altoverskyggende hovedårsag er, at dansk landbrug igennem snart tre årtier
ikke har fået lov til at konkurrere på lige vilkår med andre; At vores rammevilkår
har været så snærende og overregulerende, at reel indtjening ikke har været
mulig i dansk landbrug.
- Derfor
er løsningen også ligetil: Lad os få ordentlige rammevilkår. Hvis bare de var
på niveau med reglerne i Tyskland eller Sverige vil dansk landbrug kunne
servicere en gæld på 200 mia. kr. mere, end vi kan i dag, lyder det det fra
BL-direktøren.
Han
mener også, at det yderligere vil spare debatten om, hvorvidt økonomiske
indgreb har kunnet betale sig bedst for de, der har forgældet sig mest, mens de,
der ’kun’ skylder det halve ikke kan få gældseftergivelse.
- At
der generelt for alle kan blive behov for afdragsfrihed i en periode, mere
rimelige bidragssatser og lavere men fortsat differentierede renter osv., kan
så være en anden snak, kommer det fra Bjarne Nigaard.