Lederuddannelse på Lolland-Falster

Stigende efterspørgsel på Landbrugets Lederuddannelse får nu CELF til at udbyde uddannelsen

Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF) har i de senere år oplevet en stigende efterspørgsel efter Landbrugets Lederuddannelse.

Og det gør man nu noget ved. Trin et – produktionsleder – starter således på CELF i Nykøbing den 2. februar.

Landbrugets lederuddannelse består af tre trin: Produktionsleder, virksomhedsleder og agrarøkonom.  Hvert trin er af et halvt års varighed.  Produktionslederuddannelsen er en forudsætning for opnåelse af Grønt Bevis, oplyser CELF.

- På produktionslederuddannelsen lærer den studerende at lede et større landbrug, hvilket vil sige at tilrettelægge, analysere, vurdere og gennemføre landbrugsproduktion og ændringer i samme. Hertil kommer ledelseskompetencer og opnåelse af Grønt Bevis. Produktionslederuddannelsen er SU-berettiget, lyder det fra CELF.

Undervisningen forestås af et team af erfarne CELF-undervisere og DLS-konsulenter – og tager udgangspunkt i de lokale landbrug samt de for nærområdet gældende forhold og betingelser.

Læs også